Coronavirus: Her er Meghan og Harrys besked til alle
Underholdning

Corona: Her er Meghan og Harrys besked til alle

19. marts 2020
af Katrine Bojen Krogh
foto Mega Agency
Meghan og Harry har for første gang udtalt sig om coronakrisen. Læs deres rørende besked her.

Tidligere på måneden besøgte Sussex-parret Storbritannien for sidste gang som officielle medlemmer af den kongelige familie.

Og selvom de for første gang længe strålede af overskud og godt humør, var coronavirussen allerede her godt i gang med sin smitte verden over.

Siden da tog hertugen og hertuginden tilbage til deres hjem i Canada, hvor de angiveligt er i selvisolation med deres 10-måneder gamle søn, Archie. Uden ét eneste ord om den verdensomspændende krise.

Men nu har hertugen og hertuginden delt deres første udtalelse om coronakrisen.

LÆS OGSÅ: Dette billede af Harry og Meghan går verden rundt

Meghan og Harry: Vi har brug for hinanden

- Dette er usikre tider. Og nu, mere end nogensinde, har vi brug for hinanden. Vi har brug for hinanden for sandheden, for støtte og for at føle os mindre alene i en tid, der ærlig talt kan føles særdeles skræmmende,” skriver de på deres Instagram-profil ’Sussex Royal’, og uddyber:

- Der er så mange rundt om i hele verden, der har brug for støtte lige nu, der utrætteligt arbejder på at reagere på den her krise både bag facaden, ved frontlinjen eller hjemmefra. Vores vilje til som befolkning at stå sammen mod det, vi alle sammen oplever med corona, er respektindgydende. Denne tid er et sandt vidnesbyrd om den menneskelige ånd.

LÆS OGSÅ: Sådan er du en hverdagshelt under coronakrisen

Udvis empati og venlighed

Samtidig lover parret, at de den kommende tid vil hjælpe folk med at navigere i den usikkerhed, der i øjeblikket er, og opfordrer folk til at udvise 'empati og venlighed' i lyset af krisen:

- Vi taler ofte om medfølelse. Alle vores liv er på en eller anden måde påvirket af dette og forener os alle globalt. Hvordan vi forholder os til hinanden og samfundet med empati og venlighed er ubestrideligt vigtigt lige nu.

- Vi vil dele information og ressourcer for at hjælpe os alle med at navigere i usikkerheden: fra at lægge nøjagtige oplysninger og fakta fra betroede eksperter ud til at lære om de foranstaltninger, vi skal tage for at holde os selv og vores familier sunde til at arbejde med organisationer, der kan støtte vores mentale og følelsesmæssig velvære.

Se hele deres udtalelse her:

Megxit

Harry og Meghan chokerede alle tilbage i januar, da de meddelte at de ville træde tilbage som medlemmer af den britiske kongefamilie. 31. marts vil Meghan og Harry officielt miste deres royale titler og forpligtelser i kongehuset.

LÆS OGSÅ: Disse kendisser er smittet med coronavirus

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også