https://imgix.femina.dk/media/article/1447-bodil-joergensen.jpg
Underholdning

Bodil Jørgensen efter ulykken: Jeg håber, jeg bliver fuldt arbejdsdygtig igen

20. november 2014
af redaktionen
foto: Petra Kleis + All Over
I sommers overlevede Bodil Jørgensen mod alle odds at blive kørt over af en tonstung traktor midt under en filmoptagelse. De efterfølgende måneder har været svære for skuespilleren, der stadig døjer med mén efter ulykken

Den 18. juni i år blev Bodil Jørgensen kørt over af en tonstung traktor med metalgrab under optagelserne til ”Far til fires vilde ferie” på Mandø. Havde det ikke været for en vaks akutlæge, var hun sandsynligvis død. Men hun overlevede, og hele ulykken har endnu en gang pirket til hendes forestilling om livet. Det fortæller hun nu i et interview med FEMINA.

- Det skubber jo til tanken om, hvor skrøbeligt det hele er. At selv om alt, hvad vi tænker og gør og føler, fylder enormt, så bor det inde i en krop, som pludselig kan blive slået fuldkommen i stykker, siger hun.

Ved ikke om det bliver anderledes

I dag er Bodil Jørgensen udskrevet og hjemme hos sin familie igen. Og selvom dagligdagen og livet går videre, er der stadig meget et ”før ulykken” og et ”efter ulykken”.

- Det sidder i kroppen, og det sidder alle vegne. Jeg ved ikke, om tiden læger det. Jeg ved ikke, om det bliver anderledes, siger hun.

LÆS OGSÅ: Vejrværten Anja Fonseca led af bulimi i 17 år. Læs, hvordan det har været for hende at stå frem offentligt og fortælle om det

Hendes krop er fyldt med ar efter ulykken, blandt andet kan man se en lang, lilla streg på hendes højre kraveben. Et ar. Når hun trækker huden stram omkring det, buler det ud, hvor benstumperne fra det knuste kraveben er klampet sammen.

- Det er sådan lidt stift det hele. Det mærkes, som om jeg har gigt i hele det her område (det højre kraveben, red.). Virkelig stift. Men jeg håber det bedste. At jeg kun går ud med 10 procent mén. Og at jeg bliver fuldt arbejdsdygtig igen

Det er blevet en anden kærlighed

Og når hun kigger sig i spejlet, ser hun en ny Bodil.

- Jeg kommer ikke til at ligne mig selv igen. Jeg har fået nogle knubs, som man kan se i mit ansigt. Måske er det kun mig selv, der kan se det. Mit syn er også blevet dårligt, Og så har jeg fået en følelsesløshed ovre i højre side af hovedet. Det klør inde under skallen. Men når jeg rører mig på den side af hovedet, kan jeg ikke mærke det. Altså, jeg kan SLÅ mig selv. Morten (hendes mand, red.) er ved at blive sindssyg af det, for om aftenen, går det med kløen helt amok.

LÆS OGSÅ: Den tidligere tv-vært Eva Jørgensen mistede sin mand til svær sygdom for nu otte år siden. Læs, hvordan det er lykkedes hende at komme videre med sit liv

Men på trods af smerter og følelsesløshed, er kærlighedslivet mellem dem blevet styrket. Han har været der for hende hele vejen igennem. Til gengæld må den fysiske side af kærlighedslivet vente lidt. Men det går nok.

- Det er en anden kærlighed, man skal have fat i. Men en kærlighed, som jo er… vigtigere end det på en eller anden måde. Det har været godt at opdage, siger Bodil Jørgensen til FEMINA.

Læs også