Kendte

Anne Hjernøe: ”Jeg skulle have så meget barsel, jeg overhovedet kunne få”

LIGESTILLING I HVERDAGEN. For Anne Hjernøe var det vigtigt at få så meget barsel som muligt, for hun var overbevist om, at det var det eneste barn, hun ville få. Alligevel mener hun, at kvinder langt hen ad vejen skyder sig selv i foden - blandt andet økonomisk - ved at tage størstedelen af barslen.

 

TEMA: LIGESTILLING I HVERDAGEN

Gennem tre uger sætter vi fokus på ligestillingen hjemme hos DIG! Hvem støvsuger, og hvem slår græsset? Er fordelingen lige? Ifølge feminas store undersøgelse laver kvinderne mest i hjemmet. Vi undersøger hvorfor – og ikke mindst om vi kan ændre det.

Læs interviewet med Mette Blomsterberg her

Læs interviewet med Julia Lahme her

Læs interviewet med Søren Sko her

Læs interviewet med Jens Rohde her

 

Hvordan fordeler i husarbejdet?

— Det er meget sådan, at min mand tager sig af det, der er udenfor, og jeg tager mig lidt mere af det, der er indenfor. Ikke sådan forstået, at han ikke også er med til at tage sig af det indenfor. Almindelig rengøring. Støvsugning. Gulvvask. Vasketøj. Men jeg tager mig nok lidt mere af de ting, end han gør. Til gengæld er det ham, der slår græs, klipper hæk og fjerner ukrudt. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har klippet vores hæk, og vi har altså boet der i 25 år.

Har I skændtes om husarbejdet?

— Ja, MASSER af gange, haha. For der er altid en, der synes, at vedkommende gør noget mere end den anden. Jeg tror i bund og grund, at man bare skulle have en rengøringskone og så slippe for at diskutere det. For det ER basalt set hamrende ligegyldigt. Spørgsmålet er, om irritation over husarbejde er noget, der stikker dybere – at man i forvejen er lidt irriterede på hinanden. Jeg kan mærke, at det handler om perioder i parforholdet. Nogle gange har man det helt fantastisk, og andre gange er man nede i en bølgedal. De perioder, hvor man har det fantastisk som par, er man også mere ligeglad med, om man er den, der lige tager det tunge læs i et stykke tid. Men hvis man går rundt og er skidesure på hinanden, er det enormt irriterende, at der står en snavset kaffekop.

Rengøringshjælp er en oplagt løsning?

— Ja, fuldstændig. Hvis man kan gøre tingene lidt nemmere for sig selv – og dermed et parforhold mere flydende – kan det da godt være, at man skulle gøre det. Vi har haft rengøringshjælp for 100 år siden, da børnene var små, men det er ved at være så lang tid siden, at jeg helt har glemt, hvor fedt det egentlig var ...

Hvad irriterer din mand mest ved dig?

— At jeg roder. Jeg har altid så sindssvagt travlt, så der står altid 10 bogkasser i stuen hjemme hos os, fordi jeg sælger mine bøger til mine foredrag, og de har ikke rigtig noget andet sted at være. Og så bliver der altid lige smidt en jakke et sted. Jeg roder.

Hvad irriterer dig mest ved din mand?

— Jeg kan ikke have opvask til at stå i mit køkken. Det er uhygiejnisk. Der har været en lang årrække, hvor jeg simpelthen har taget over på madlavning, fordi jeg alligevel altid stod i køkkenet og også var den, der var bedst til at lave mad. Nu er han ved at komme lidt mere på banen med madlavning. Men langt hen ad vejen er køkkenet min arbejdsplads, så hvis ”nogen” har stegt spejlæg og bacon til morgenmad og lige har fået travlt og ikke har vasket panderne eller skærebrættet op, bliver jeg irriteret.

Hvem er handy hos jer?

— Det er mig!

Mændene har traditionelt haft den rolle, det har de ikke længere?

— Jeg tror egentlig ikke, det er, fordi de ikke kan. Jeg tror, det er, fordi kvinderne er blevet så forbandet selvhjulpne. Engang flyttede man hjemmefra og nærmest direkte ind i et ægteskab, i dag flytter vi hjemmefra og bor tit alene eller sammen med nogle veninder i lang tid, før vi finder en partner. Og så bliver man sgu bare nødt til at kunne skrue en skrue i, sætte en rawplug i, få det til at se ordentligt ud og sørge for, at det hele ikke skvatter ned. Der er ikke nogen naturlighed i, at det SKAL være en mand, der gør de ting. Og det er superfedt at være selvhjulpen.

Så vi er ved at være der, hvor mænd kun er nødvendige til ”det egentlige”, som det hed i gamle dage?

— Ja, forplantning var jeg lige ved at sige. Men er det ikke også bare fedt? At man egentlig bruger hinanden til godt selskab og sex og alle de fede ting i livet? Der er kvinder, der siger, at man sådan set skal have tre forskellige mænd. En til det grove og praktiske. En til at konversere. Og så en til at knalde. Altså … Det KAN jo være, at det er der, det ender for os kvinder på et eller andet tidspunkt, men jeg tænker, at det sgu er smartere at kunne tingene selv. For alle de der mænd, der så skulle rende rundt i ens hjem – det ville fandeme være noget rod!

Og så kommer vi til 1.000 kroners-spørgsmålet. Barsel.

— Jamen det var egentlig mig, der tog barslen, og det insisterede jeg selv ret meget på. Vi havde en barnepige, der kom tre dage om ugen og tog Camille i tre timer, så jeg havde fri til at skrive bøger, så Folmer kunne i princippet tage på arbejde. Min mand er betydeligt ældre end mig og havde to børn i forvejen, og jeg vil ikke sige, at det var mit projekt at få et barn, men jeg vidste, at jeg sandsynligvis kun ville få et barn, fordi det passede godt ind i mit liv og vores liv og med de to større søskende, så jeg tænkte: Jeg skal have så meget barsel, jeg overhovedet kan få med det barn, fordi det bliver det eneste barn, jeg nogensinde får. Og det var ikke sådan, at han pressede på og sagde: ”Nu skal jeg komme og tage noget af barslen”.

Og så må man jo spørge, om ikke kvinder skyder sig selv i foden, hvis de forlanger eneret til barslen?

— Jo, det tror jeg, de langt hen ad vejen gør. For børn og fædre har godt af at knytte sig til hinanden. Plus at vores pensionsordninger altid er værre end mændenes, og vores karriere og alting bare bliver sat på hold. Så det ville være fint med en mere ligelig fordeling. Men jeg er nok også så gammeldags, at jeg synes, det kunne være fedt, hvis folk SELV kunne finde ud af det: Jeg tager ni måneder, og du tager tre. Eller hvad pokker. Det andet bliver så topstyret. Det bliver så trist, hvis der hele tiden skal lovgives. Vi kan efterhånden ikke tænke selv som mennesker. Det er sgu lidt jammerligt.

Anne Hjernøe, 50 år og autodidakt kok, forfatter og tv-vært, gift med Jens Folmer Jepsen, 62 år og direktør, som hun har været sammen med i 26 år. De har Camille på 17 år – han har derudover to voksne børn fra et tidligere forhold.

Læs mere om: