Amalie Dollerup
Underholdning

Amalie Dollerup: Jeg anede ikke, om jeg kunne finde ud af at spille skuespil

23. juni 2017
af Susse Wassmann, redigeret til web af redaktionen
Foto: Carsten Seidel
På trods af stor succes som barneskuespiller skulle Amalie Dollerup fra "Badehotellet" starte helt forfra, da hun som voksen besluttede sig for at blive ”rigtig” skuespiller.

Amalie Dollerup om at blive skuespiller

De fleste kender Amalie Dollerup fra rollen som den rebelske rigmandspige Amanda i den succesfulde TV-serie ”Badehotellet”. Men mange husker hende nok også som barneskuespiller i ”Kun en pige”, ”Nonnebørn” og ”Strisser på Samsø”.

Men selvom Amalie allerede fra barnsben havde stor succes på skærmen – hun blev både kaldt et naturtalent, og fik en bodilnominering da hun kun var 11 år – var det ikke nogen selvfølge for hende, at hun som voksen kunne leve af at være skuespiller.

Da Amalie var barn, var skuespil ”bare noget hun gjorde”, og hun så det som en leg at spille de forskellige roller. Men i takt med at hun blev ældre, blev hun mere opmærksom på, hvad hun egentlig foretog sig.

- Der er altså meget stor forskel på at være barn og sige: ”Skal jeg så stå her og sige noget?” – og så til at blive teenager, voksen og bevidst om sig selv: ”Åh gud, hvordan ser jeg ud? Kan jeg overhovedet finde ud af det her?”.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Det skal ikke være min kavalergang og mit smil, der tiltrækker mændene

Søgte ind på teaterskolen

– Derfor var det virkelig grænseoverskridende for mig, da jeg som 18-årig tog beslutningen om, at jeg gerne ville være skuespiller. Jeg ANEDE ikke, om jeg ikke kunne finde ud af det. Og det var fuldkommen ligesom at starte forfra, da jeg skulle til optagelsesprøve på teaterskolen.

Tror du ikke, de tænkte: Nåh, det er Amalie Dollerup. Hun kan jo godt spille, ved vi ... ?

– Nej. Jeg tror, de tænkte: Nåh, det er jo hende den lille lort. Nu må vi se, om hun kan noget! ... Men det lykkedes fandeme. Og jeg var simpelt hen så lykkelig over det. Det var slet ingen selvfølge for mig.

LÆS OGSÅ: Sisse Fisker: Først da jeg smed løbeskoene ud, blev jeg gravid

Inden hun kom på teaterskolen havde Amalie endda overvejet, om hun skulle læse religion. Som barn gik hun meget i kirke, og hun havde altid været fascineret af historierne, ritualerne, ceremonien. For hende var det lidt en form for teater.

- Men da jeg forsatte med at lave forestillinger på i gymnasiet, tænkte jeg: Okay, hvem er det lige, jeg narrer …? Jeg skal da ikke sidde på min flade røv med nogle bøger seks timer om dagen. Det kunne jeg heller ikke i skolen – jeg var altid ude at løbe en tur i skolegården i pauserne, fordi jeg havde så meget krudt i røven!

Amalie Dollerup:

skuespiller, 31 år og Kærester med kollegaen Andreas Jebro.

Har spillet med i blandt andet ”Kun en pige” fra 1995, hvor hun spillede Lise Nørgaard som barn. Senere som datteren Sille i TV-serien ”Strisser fra Samsø” og filmen ”Nonnebørn”, som indbragte hende en bodilnominering som bare 11-årig. De sidste tre år har hun spillet rollen som overklassepigen Amanda i TV-serien ”Badehotellet”.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også