Matilde Trobeck
Kendte

Årets fællesskaber: Matilde Trobeck: "Mine veninder er den familie, jeg selv har valgt"

Da bloggeren Matilde Trobeck skrev et indlæg om sin egen ensomhedsfølelse på sin blog Helsematilde tilbage i 2013, blev hun overvældet over den respons, hun fik fra andre piger og unge kvinder rundtomkring. Mange sad med den samme følelse, og de vidste ikke, hvor de skulle gøre af den. Det blev startskuddet til Facebook-gruppen Find en veninde #dueraldrigalene, der i dag fungerer som platform for, at de over 14.000 medlemmer (and counting!) kan skabe nye venskaber og relationer.

Der er lavet film, tv-serier og pophits og skrevet digte, tykke romaner og udødelige skuespil om det at finde ’den eneste ene’. Der er opfundet datingsites, apps og sågar moderne matchmakers, der kan hjælpe med at finde det perfekte kærlighedsmatch. Men hvad gør du, hvis du føler, at du mangler en af de mest basale menneskelige relationer; det gode venskab? 
 
 
Mens det er legitimt at ømme sig efter et knust hjerte, kan det stadig være tabu at sige, at man er ensom og mangler venner. Alligevel er det det, over 14.500 (14.597 medlemmer i skrivende stund) piger og kvinder gør i Facebook-gruppen Find en veninde under hashtagget #dueraldrigalene. Her kan man åbent og ærligt skrive et opslag, der beskriver, hvem man er, hvor i landet man bor, og hvilken form for venskab man søger. Her mødes kvinder, der for eksempel lige er flyttet til en ny by, har været opslugt af deres arbejdsliv eller barsel i for lang tid, eller som måske bare ikke har fundet en gruppe af ligesindede at hænge ud med. Særligt ved studiestart i august og januar, hvor mange flytter til en ny by for at læse, er der stor aktivitet i gruppen. Varige venskaber er blevet skabt, og ensomheden er blevet brudt for en lang række både yngre og ældre kvinder via det initiativ, der har vundet førstepladsen i feminas Fællesskabskategori.
 
14.000 andre har det ligesom mig
Facebook-gruppen blev oprettet en juliaften i 2017 af Matilde Trobeck, der ellers er blogger på bloggen Helsematilde. Hun ville gerne hjælpe nogle af de unge kvinder, der begyndte at skrive til hende via hendes blog, da hun åbnede op omkring sin egen ensomhed. Hun syntes selv, at hun havde et realistisk forventningsniveau til, hvor stor gruppen ville blive. Men hun blev overrasket.
 
– Da jeg oprettede gruppen, tænkte jeg, at det ville være flot, hvis der kom 500 medlemmer. Det ville sgu da være stort. Men det kom der næsten allerede på den første dag. Der blev bare ved med at komme notifikationer, fordi nogen søgte om medlemskab i gruppen. Jeg tror også, at det, at den er så stor i dag, er med til at gøre det mindre pinligt at melde sig ind. Hvis man tænker, ’der er 14.000, der har det ligesom mig’, er det ikke så farligt at sige højt, at man er ensom, fortæller Matilde. Hun sammenligner gruppen med tidligere tiders ensomhedscaféer, hvor man skulle møde fysisk op. Her har Facebook den fordel, at det er langt mindre intimiderende at melde sig på banen.
 
Sorg skaber ensomhed
Den store tilstrømning til gruppen betød i første omgang også, at Matilde følte sig mindre alene med sin egen ensomhedsfølelse. Ensomhed var ikke en følelse, Matilde var vokset op med. Hun kunne sagtens føle sig utilstrækkelig i sine teenageår og have perioder, hvor hun følte, at hun var mere eller mindre med i venindegruppen. Men den store ensomhed ramte hende først, da hun nytårsdag 2013 fandt sin lillebror død.
 
LÆS OGSÅ: Se alle de nominerede til femina guld her
 
– Jeg fik gulvtæppet revet væk under mig, da min bror døde. Alle mine veninder var i gang med et ungdomsliv fyldt med fest og farver, men jeg mistede ungdommens naivitet fra den ene dag til den anden. Jeg havde fået døden tæt ind på livet, og jeg havde ikke flere søskende. Jeg kunne slet ikke relatere til venindernes problemer med uren hud, kæresteproblemer og studievalg. Det var også hårdt for dem, for vi kunne ikke finde hinanden, og jeg mistede en del veninder, fordi de ikke kunne finde ud af at agere i situationen.
 
Matildes familie havde altid haft et tæt sammenhold, og hun kunne sagtens tale med sine forældre om sorgen og tabet, men deres tab var ikke det samme som hendes.
 
– De havde mistet en søn, og jeg havde mistet en bror. Det er ikke det samme. De havde hinanden. Der var ting, de delte med hinanden, som de ikke delte med mig for at skåne mig. Det var kærligt ment, men jeg følte mig bare endnu mere ensom, fortæller Matilde.
 
Ensomheden er brutal
Det er, da Matildes kæreste gennem syv år går fra hende et lille år efter brorens død, at ensomheden for alvor flytter ind og overtager en stor del af Matildes liv. Indtil da havde hun følt en stor sorg. Nu begyndte følelsen af ensomhed at dominere.
 
– Der var gået et år efter min brors død, og alle forventede, at jeg var kommet over det og videre. Men det var jeg slet ikke. Ensomheden ramte mig meget voldsomt lige der. Det kom bag på mig, hvor fysisk den føltes. Som et hul i brystet. Noget, der var tomt; ikke fyldt ud. Det hjalp ikke at være sammen med andre eller at gå ud at spise sammen med nogle veninder, for når jeg kom hjem og satte nøglen i døren til min lejlighed, ramte ensomheden mig massivt igen. Ensomheden blev invaliderende for min livskvalitet.
 
På det tidspunkt handlede Matildes blog, Helsematilde, primært om træning, madplaner og sund livsstil. Ordet ’ensomhed’ var noget, hun forbandt med en gammel mand i en kælderlejlighed i Hvidovre. Men da hun forstod, at der var vokset en meget stor ensomhed ud af hendes sorg, begyndte hun at skrive om erkendelsen på sin blog.
 
– Jeg skrev det, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg ellers skulle få det ud. Men ved at skrive om det, fandt jeg ud af, at jeg ikke var alene. Der var rigtig mange, der kunne bruge det, jeg skrev, til noget. Jeg modtog lange beskeder fra andre, der følte på samme måde. Jeg skrev i en periode sammen med en pige fra Jylland, som også følte sig ensom, og hende tænkte jeg ofte på, når jeg sad alene i min lejlighed: Der var i hvert fald ét menneske mere i Danmark, der havde det som mig. Så var det til at holde ud. Jeg kunne langt lettere rumme min ensomhed, efter jeg havde sagt højt, at den fandtes.
 
Det blev et vendepunkt for Matilde, der i dag deler mange personlige overvejelser på sin blog om usikkerhed, tvivl og senest også om et smertefuldt forløb med fem ufrivillige aborter i forsøget på at blive gravid med kæresten, Christian (Matilde er heldigvis nu gravid og skal føde til december).
 
Matilde Trobeck aka Helse-Matilde
31 år. Professionel blogger på bloggen helsematilde.dk, hvor hun skriver om livet, ensomheden. Stifter af Facebookfællesskabet Find en veninde #dueraldrigalene, hvor over 14.500 medlemmer indtil videre søger ven- og fællesskaber. 
Foredragsholder om fællesskaber og ensomhed. 
Har udgivet bogen Helsematilde – det skal være sjovt at være sund.
 
 
Sårbart at dele ud
Det er ikke altid uden omkostninger at dele ud af sin sårbarhed. Det har Matilde lært op til flere gange og sidst, da hun delte sine tanker og sorg om sin femte ufrivillige abort i februar 2019.
 
– Det er et værktøj for mig at kunne skrive mig ud af tingene, men lige der var jeg nok for hurtigt ude. Jeg følte mig meget sårbar, og når folk kiggede på mig i metroen, følte jeg, at de vidste fra bloggen, at jeg lige havde aborteret. Så var der en, der efterlod en kommentar på bloggen: Hvorfor bliver du ved med at blive gravid, når du ikke kan finde ud af det? Den kommentar ramte mig lige på et tidspunkt, hvor jeg allerede lå ned. Normalt kan jeg afskrive negative kommentarer med, at de, der skriver dem, sikkert selv har det dårligt. Men der havde jeg bare lyst til at opgive det hele. Det gør jeg selvfølgelig ikke, for jeg kan ikke lade være med at gøre det, jeg gør.
 
Det var samme følelse af ikke at ville give op, der blev startskuddet til Facebook-gruppen Du er ikke alene. Matildes personlige engagement i de piger, der skrev til hende på bloggen i kølvandet på hendes skriv om ensomhed, gav hende idéen til at give dem et værktøj, der kunne forbinde dem.
– I starten mødtes jeg med alle de piger, der skrev til mig, og gik ture med dem. Men der var to-tre nye piger, der skrev til mig om deres ensomhed, om ugen, og jeg kunne jo ikke blive ved, for det kræver både tid og kræfter at sætte sig ind i et nyt menneskes situation og følge op på dem. Men jeg følte også, at jeg efterlod dem, hvis jeg ikke gjorde noget. Derfor skabte jeg gruppen.
 
Vi er alle alene
I dag bor Matilde sammen med kæresten Christian, hun venter sig, hun har en kreds af nye, gode veninder, som hun har mødt gennem sin træning, og hun har bibeholdt det tætte forhold til sine forældre. Alligevel kan hun stadig af og til mærke et stik af ensomheden.
 
– Jeg kan sagtens blive ramt af ensomheden, hvis mine veninder taler om deres søskende. Men jeg er ikke bange for den nu, for den invaliderer ikke mit liv længere. Man skal også huske, at ensomhed også er en grundfølelse. Vi er alle sammen alene, når alt kommer til alt. Det skal vi ikke være bange for. Det er okay at føle sig ensom en gang imellem, uden at man skal prøve at komme væk fra den følelse. Problemet er, hvis ensomheden overtager ens liv, sådan som den gjorde med mit.
 
Fælles for Matilde og mange af de piger og kvinder, der skriver i gruppen Du er aldrig alene, er, at de ikke nødvendigvis står helt alene i deres liv. Mange af kvinderne har kærester, børn og/eller kolleger. Men veninder kan noget andet, end de andre mennesker i ens liv kan, mener Matilde.
 
– Man kan netop tale med sine veninder om alt det, man ikke kan tale med sin kæreste eller sin familie om. Man får lov at dyrke en anden side af sig selv. Ens veninder er ofte det samme sted i livet som en selv. Min mor har kendt mig hele livet og kan huske alt – og kan også bruge det imod mig. Min kæreste får lov at se nogle sider af mig, som ingen andre ser. Men mine veninder er den familie, jeg selv har valgt til. Jeg har for eksempel en veninde, der var gravid for et halvt år siden. Hende kan jeg dele mine tanker om graviditeten med på en helt anden måde, end jeg kan med min familie eller Christian.
 
– At have veninder er for mig et fællesskab, et sted, hvor jeg er sammen med nogen, der genkender de ting, der sker i mit liv. Det er følelsen af at kunne være mig selv og være et sted, hvor der er plads til alle. Også mig.
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
Det giver mening at hjælpe
Facebook-gruppen Du er aldrig alene har i løbet af de sidste to år fået sit eget liv. Undergrupper og initiativer er opstået af sig selv, uden at Matilde blander sig. Kun ganske få gange har hun været nødt til at moderere en kommentartråd eller ekskludere et medlem for ikke at overholde retningslinjerne.
 
– Jeg synes, at pigerne, der skriver derinde, er så modige. Men der kommer også meget godt ud af det, når de tør at stå frem. Op til nytår det første år var der en pige, der skrev, at hun ikke havde nogen at holde nytår med. Det var en modig indrømmelse. Der var flere, der meldte sig, og de er nu 12 mennesker, der har en madgruppe og stadig mødes hver tredje uge. Der er også blevet dannet en strikkegruppe for kommende bedstemødre. Faktisk er der overraskende mange aldersgrupper repræsenteret i gruppen.
 
Vigtigst af alt giver gruppen mening. Den udfordrer et tabu, griber ind i andre menneskers liv og gør en forskel.
 
– Jeg elsker mit arbejde med bloggen, men det kan godt blive overfladisk. Den her gruppe giver mening på en helt anden måde. Jeg er med til at bryde ensomheden og skabe et fællesskab for andre mennesker, slutter Matilde.