Signe Wenneberg
Kendte

Årets bæredygtige: Signe Wenneberg: "Vi skal se os selv som en lille hær på den grønne fede måde"

Hun regnes som en af Danmarks mest vedholdende og engagerede bæredygtighedseksperter og har i 25 år været frontkæmper for dyrevelfærd, vild natur og en bæredygtig verden. Hverdagsaktivisme er vejen frem, hvis vi skal redde kloden, lyder det fra Signe Wenneberg, hvis budskab gennem årene har ført til hån og latterliggørelse. Men nu er verden ved at vågne op, og vi hylder hendes utrættelige engagement på et område, der er så vigtigt for os alle sammen.

60 sekunder til target … standby og GO.’ Bilen ruller langsomt ind på parkeringspladsen foran supermarkedet med slukkede lygter. På forsædet sidder Signe Wenneberg, iført amyfarvet dragt, pandelampe og gummihandsker. Det er en mørk vinternat, og hun er klar til action. 
– Jeg tager ud og skralder sammen med min gamle kollega, der har en fortid i militæret. Han tilrettelægger det hele som en militæraktion, og når han siger ’GO’, så er det bare hen til containeren, fortæller Signe Wenneberg. 
 
 
Tomater, løg, kartofler, vaskepulver, vin, gulerødder. I de kolde vintermåneder skralder Signe Wenneberg til den helt store guldmedalje. Og selvbom hun er ved at flække af grin, når ’skraldeaktionen’ går i gang, så mener hun det dybt alvorligt. 
 
– Folk synes sikkert det er helt tosset, at jeg render rundt med pandelampe om natten og skralder mad. Men hverdagsaktivisme handler netop om at tænke bæredygtighed ind i ALT, hvad vi gør. Vi skal se os selv som en lille hær – på den grønne, fede måde. Der sker ikke noget, hvis vi ikke alle sammen begynder at ændre vaner, lyder det fra Signe Wenneberg. 
 
Hvor de fleste af os først er begyndt at komme ud af starthullerne og tænke over vores forbrug af plasticposer, fast-fashion og flyrejser nu, har Signe Wenneberg kæmpet for klima, natur og bæredygtighed på alle tænkelige måder i over 20 år. Fra de bonede gulve i Etisk Råd og ministerierne, hvor hun ofte bliver indkaldt som ekspert – til bunden af supermarkedets containere, hvor hverdagsaktivismen folder sig ud. Vi mødes i hendes selvbyggede sommerhus ’Brombærhuset’ i Gribskov. En insisterende høne står klar ved havelågen og napper efter feminas journalist. 
– Ja, det her er Rosa, hun er den af mine høns, der har mest personlighed, smiler Signe.  
 
– Det at have høns er jo bare den bedste måde at forklare cirkulær økonomi på. Du tager dine madrester, giver dem til hønsene - og så bliver de up-cyclet til æg dagen efter. Det er jo præcis dét, jeg har prøvet at forklare gennem alle årene, og nu er det lige pludselig blevet populært. Jeg tror, at folk endelig begynder at se, hvad jeg har haft gang i – og det er virkelig, virkelig mærkeligt.
 
På sin Instagram-profil beskriver Signe Wenneberg sig selv som klimaaktivist, optimist og journalist. 
– Klimaaktivismen kommer først – for jeg har arbejdet med klima siden gymnasiet og har altid været drevet af et ønske om at ændre verden, fortæller Signe, mens hun laver en kande te til os. 
 
Det hele startede med en barndom med jord under neglene og lange eftermiddage i skoven. 
– Jeg er vokset op på landet og har altid været meget forbundet med naturen. Jeg boede langt ude i en skov og var ret introvert. Jeg var tit alene – og havde det fint med det. Jeg havde mine høns og min hund og et kæmpe univers inde i skoven, og det var bare megafedt. 
 
Signe valgte at beholde gummistøvlerne på gennem ungdomsårene – og interessen for dyr, natur og miljø tog til i styrke og fulgte med hende ind i voksenlivet. I dag bugner hendes CV af bæredygtige initiativer – fra bøger om at spise sin egen have til bæredygtigt byggeri og befrielse af burhøns.
 
LÆS OGSÅ: Se alle de nominerede til feminas guld her
 
Kan det bære? 
Hønen Rosa går – ligesom Signes andre høns – frit rundt i den vildtvoksende have.  
– Mit hus står på pæle, så høns og hunde kan drøne rundt under det, fortæller Signe, da vi sætter os ved et langbord på terrassen. Alting dufter af træ, på den lækre skovhugger-agtige måde. 
 
– Træet her på terrassen er dyrket af oprindelige folk i Brasilien – og det her kommer fra indianere i Nordcanada, forklarer Signe og peger på indgangen til huset. 
 
– De her forkælede klimaholdninger, vi kan have med at ’vi køber kun lokalt ’ - ja, hurra, men så trækker du stikket ud af økonomien hos de brasilianere, der prøver at dyrke bæredygtig skov.  Så man er nødt til at tænke bæredygtighed HELE vejen rundt. Jeg spørger altid mig selv: ’Kan det bære syv generationer frem?’ Og det er en virkelig god målestok for, om noget er en god idé.
 
Signes sommerhus kan i dén grad bære. Faktisk er huset så bæredygtigt, at det gør hende C02-positiv for resten af livet. 
 
– Mit hus består af 98 procent træ – og det er FSC træ, hvilket betyder, at træerne bliver genplantet dér, hvor de er blevet fældet. Så jeg kan aldrig flyve nok til at få et negativt CO2-aftryk – men selvfølgelig gør jeg heller ikke forsøget, griner hun. 
 
Hvad giver det dig at vågne om morgenen og sige til dig selv: "Jeg er aktivist?"
– Det er nok sådan, jeg altid har set mig selv. I mange år ville jeg gerne have folk til at gå i haven og dyrke jorden og kompostere. Jeg mener, at det er dér, det hele starter – med at vi tager ansvar for det lille stykke jord, vi SELV kan gøre noget ved. Så for mig har det at skrive havebøger aldrig handlet om lyserøde pelargonier. Det har hele tiden været klimaaktivisme på græsrodsplan, og jeg har altid været optaget af, at det skulle hedde klimakrise – og ikke klimaforandringer. Når jeg har skrevet bøger, har redaktørerne ofte sagt til mig: ’Ejj, kan du ikke skære lidt ned på det med klima – det gider folk ikke at høre på.’
 
Men det er heldigvis ved at ændre sig nu. Et paradigmeskifte er på vej, og vi er begyndt at tage klimaet alvorligt. 
– Det er som om, verden endelig er vågnet op – og for én, der har prøvet at sige det her i 20 år og været til grin i de 19 af dem, så er det glædeligt. Jeg er jo blevet latterliggjort i dén grad. Der er blevet tegnet satiretegninger, og der har været shitstorme over, hvor totalt idiotisk klimatosse – ja det hed det jo ikke dengang – men økofanatiker, speltmor og alt muligt andet, jeg var.  
 
Hvorfor tror du, at folk har latterliggjort dig? 
– Folk har nok syntes, at jeg har været for RIGTIG. Og det har jo også været irriterende, at jeg har talt imod tidens forbrugerisme, sådan noget som ’alle har ret til et fedt køkken.’ NEJ, det er ikke en menneskeret at udskifte sit køkken. Men jeg forstår stadig ikke, hvorfor folk har hidset sig op over, at jeg gerne vil redde planeten. 
 
Signe Wenneberg 
F. 1968, uddannet retoriker fra Københavns Universitet. 
Hun arbejder som forfatter, foredragsholder, bestyrelsesmedlem og journalist. Signe Wenneberg er kendt for sin aktivisme og har blandt andet stiftet Burhønsenes Befrielsesfront, hvor hun med burhønen Maggie i front satte gang i en bevægelse, der førte til stop for salg af buræg i Danmark. 
Læs mere på signewenneberg.dk/ Instagram: @signewenneberg.
 
 
Aktivist på Instagram  
Men nu er bøtten ved at vende. Signe mærker det tydeligt på Instagram, hvor omkring 37.000 mennesker følger med i hendes hverdagsaktivisme med over 600.000 visninger om ugen. 
 
– Jeg har en tanke om at gøre det bæredygtige liv livsstilslækkert, så det hele ikke bare er grå havregrød. Men jeg ER et introvert menneske, så det går lidt over min grænse at skulle være så udadvendt. Men Instagram er bare fantastisk til hverdagsaktivisme, fordi man kan vise så mange små ting, man selv kan gøre. Jeg vil gerne inspirere positivt og sige: ’Hey, skal vi prøve at gøre tingene en lille smule anderledes?’ 
 
Hvordan bliver man en god hverdagsaktivist? 
– Det handler rigtig meget om at beslutte sig for ikke at gøre alting på én gang, lyder det gode tip. 
– Jeg tror ikke på dét der med at lave et kæmpe manifest og sige: ’Nu flyver jeg aldrig mere på ferie.’ Det er lettere at dele det op i små bidder og beslutte sig for at lave nogle små life-hacks. For eksempel at udfase brugen af tørretumbler eller holde op med at drikke flaskevand. Når man har overskud, kan man så gøre én ting til – man kan jo starte om morgenen med at spørge sig selv: ’Hvad kan jeg gøre anderledes på badeværelset?’ Jeg tænker selv på at gå tilbage til fast håndsæbe i stedet for sæbe i plasticflasker. 
 
Men hvor meget batter det, at vi alle sammen bliver hverdagsaktivister og for eksempel begynder at bruge fast håndsæbe? En hel del, mener Signe Wenneberg. 
 
– Hverdagsaktivismen er også at tage det job, man har – og ændre vaner dér. Måske kan man påvirke sin arbejdsplads til at droppe vand i plasticflasker. Eller man kan som folkeskolelærer sætte fokus på at lære eleverne om klima og natur. Bæredygtighed skal tænkes ind på ALLE niveauer, slår hun fast. 
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
Pas på miljøpolitiet!
Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget, lyder hendes motto, som hun nævner igen og igen på Instagram.
– Og så tror jeg, det er SUPER vigtigt, at vi holder kammertonen, siger hun og uddyber: 
– Forleden dag havde jeg taget et billede af mit lækre morgenbord og lagt det på Instagram. Der stod også en skål med appelsiner … og så var ’miljøpolitiet’ der med det samme: ’Hov Signe Wenneberg, de dér appelsiner er vist blevet transporteret!’ 
 
– Men det her med hele tiden at skulle ’finde fem fejl’ ved hinanden, tror jeg ikke er en bæredygtig vej at gå.  Hverdagsaktivisme handler om at inspirere, ikke om at shame, slår hun fast. 
 
– Jeg spiser ikke særlig meget kød – men jeg SPISER kød, og det har jeg tænkt mig at blive ved med. Og jeg kunne aldrig finde på at slå folk i hovedet og sige: ’Nååå, du har nok fløjet på ferie, hva’? JA, jeg kommer også til at flyve, når det er helt nødvendigt. Sidste gang mine børn og jeg var på ferie med fly for halvandet år siden, havde vi ikke været afsted i fire år. Vi flyver meget mindre nu, men jeg kommer ikke til at sige: ’Vi skal aldrig mere flyve.’ Og jeg tror, at vi som klimabevægelse skal passe rigtig meget på, at vi ikke skyder os selv i foden ved at lege miljøpoliti for hinanden.  
 
Og det er en af Signes allervigtigste pointer: Det behøver ikke at være så fanatisk. 
 
– Jeg er blevet pennevenner med en del unge mennesker med klimadepression. Det skærer mig i hjertet. Der er mange unge mennesker, der følger mig på Instagram – og for nogle af dem er kampen for klimaet blevet til fanatisme, og de kontakter mig. Så jeg skriver til dem: ’Lev nu livet, ven. Hvis du elsker spaghetti bolognese, så spis det om søndagen, og spis plantebaseret resten af ugen. LEV dit liv, gå ud og dans.’ Nogle af unge skriver tilbage til mig: ’Men hvis jeg skal ud og danse, skal jeg jo tage et transportmiddel derhen.’ Åh ja. Vi skal være bevidste forbrugere – men vi skal også være i live og leve et dejligt liv, og det kan heldigvis godt kombineres, lyder det fra Signe Wenneberg.