https://imgix.femina.dk/media/article/forside-statements_0.jpg
Underholdning

10 stærke statements fra kendte kvinder på den røde løber

9. marts 2020
af Camilla Korntved
FOTO: Mega Agency
Den røde løber er oftest befolket af overdådige kjoler, glitrende smykker - og et klodset fald i ny og næ. Men den røde løber er også en gylden mulighed for de kendte til at komme ud med et politisk budskab.

Til dette års Oscar-uddeling, der blev holdt i starten af året, var det skuespilleren Natalie Portmans kjole, der løb med avisoverskrifterne. Og vel at mærke ikke, fordi hendes kjole var hverken specielt smuk eller grim, men fordi kjolen havde en tilhørende kappe, der indeholdt et skjult statement. Langs kanten af kappen havde den 38-årige skuespiller nemlig fået broderet navnene på de kvinder, der var blevet forbigået til en nominering i kategorien "Bedste Instruktør". Det var skuespillerens egen lille sarkastiske kommentar til patriarkatet i Hollywood.

Og Natalie Portmans skjulte budskab er ikke første gang, der er blevet lavet aktivisme på den røde løber. De andre kvinder i Hollywood kan altså også. Se bare her:

2. "Fuck Harvey" - Emily Ratjakowski til premieren på "Uncut Gems"

Modellen Emily Ratjakowski gav Harvey Weinstein - filmproducent, skuespiller og dømt voldtægtsmand - en metaforisk syngende lussing, da hun i 2019 til premieren på filmen ”Uncut Gems” mødte op med et simpelt budskab skrevet på hendes arm: Fuck Harvey. Lussingen blev uddelt, efter det i slutningen af 2019 kom frem, at Harvey Weinstein havde indgået et millionforlig med mere end 30 af de kvinder, der har anklaget ham for voldtægt og seksuelle overgreb. Weinstein blev anklaget af over 80 kvinder. Han er indtil videre kun kendt skyldig i ét seksuelt overgreb og én voldtægt.

https://imgix.femina.dk/fuck-harvey.jpg

LÆS OGSÅ: De særeste hook-ups i Hollywood

3. Genbrugsglæder - Jane Fonda til Oscar-show 2020

82-årige Jane Fonda har en lang karriere som politisk aktivist bl.a. i forbindelse med Vietnamkrigen og krigen i Irak efter 11. september er nogle af de sager, Jane Fonda har været engageret i. Hun beskriver sig selv som feminist og miljøforkæmper, og senest har hun meldt ud, at hun ikke har i sinde at købe nyt tøj – nogensinde igen. For bare ti år siden havde det kortsluttet Hollywood, at en skuespillerinde genbrugte en kjole på den røde løber. Men da Jane Fonda gik på scenen ved dette års Oscaruddeling, var det i en kjole, vi har set før. Foruden kjolen havde Jane Fonda medbragt sin røde frakke, der er blevet et symbol på hendes dedikation til miljøet. Frakken var nemlig Jane Fondas sidste tøjkøb – nogensinde.

https://imgix.femina.dk/statements-jane.jpg

4. #Bringbackourgirls - Salma Hayek til Cannes Film Festival 2014

Et billede siger mere end tusind ord, eller i det her tilfælde; et hashtag siger mere end tusind ord. I 2014 indtog skuespillerinden Salma Hayek den røde løber til Cannes Film Festival med et papir med teksten #BringBackOurGirls. Et hashtag, der refererer til de 276 piger, som blev kidnappet fra deres skole i Nigeria af terrorgruppen Boko Haram. Siden har pigerne fået titlen ”de glemte piger”, fordi mere end 100 af pigerne stadig er savnet.

https://imgix.femina.dk/statements-salma.jpg

5. En stille protest - Brie Larson til Oscar-show i 2017

Skuespillerinden Brie Larson er ikke bange for at svømme mod strømmen. Så da resten af salen gav Casey Affleck stående bifald, da han i 2017 vandt en Oscar i kategorien ”Bedste Skuespiller”, lod Brie Larson sine hænder hænge ned langs kroppen. Hvorfor? I solidaritet med de to kvinder, der havde anklaget Casey Affleck for sexchikane, mens de arbejdede sammen i 2010. I begge sager blev der indgået et forlig uden for retten. Casey Affleck har siden undskyldt offentligt.

6. Pro-Trump og antiabort-budskaber - Joy Villa til Grammyshows

Joy Villa er en amerikansk sangerinde, der har gjort sig bemærket på den røde løber ved flere lejligheder. Hun har nemlig ved tre forskellige Grammyuddelinger været iklædt kjoler, der hyldede den amerikanske præsident Trump. Derudover bar hun i 2018 en kjole med et håndmalet foster inden i en regnbue for at vise, at hun er imod abort.

https://imgix.femina.dk/statements-joy.jpg

7. Time's up - en hær af sorte kjoler til The Golden Globes

En sort kjole er bare en sort kjole, men et hav af sorte kjoler er et statement. Det beviste mange af Hollywoods seje og benhårde kvinder, da de i 2018 én efter én indtog den røde løber til Golden Globe iklædt sorte kjoler. Med sætningen Time's Up (tiden er inde, red.) indtog stjernerne én efter én den røde løber i sorte kjoler i solidaritet med de mange tusind kvinder, både i filmbranchen og udenfor, som havde stået frem med deres historier om seksuelle overgreb. Begrebet "Time's up" kom i kølvandet på hashtagget MeToo.

https://imgix.femina.dk/times-up.jpg

LÆS OGSÅ: Hollywoodkvindernes farverige kjoler

8. "Here are the all-male nominees" - Natalie Portman til Oscar-show i 2018

Som skrevet øverst i denne artikel er Natalie Portman en kvinde med en mission: Hun vil have anerkendt det kvindelige talent i filmbranchen. Hun satte det på dagsordenen ved dette års Oscaruddeling, men allerede i 2018 var hun ude med riven, da hun ved Golden Globe skulle præsentere de nominerede til prisen ”bedste instruktør”. Her satte hun ild til debatten om favoritisme blandt mænd, med de simple men effektfulde ord: ”Here are the all-male nominees”.

9. #Oscarssowhite - April Reign før Oscar-showet i 2015

The Oscars stod endnu engang for skud, da den amerikanske aktivist April Reign startede en steppebrand uden lige med sit tweet #OscarsSoWhite. April Reign italesatte et af showets store mangler, nemlig diversitet. I 2015 var der kun hvide personer nomineret til de store priser, hvilket affødte Aprils tweet. Hashtagget blev et talerør for mange minoriteter, som ikke følte sig repræsenteret ved Oscaruddelingen, og førte til at flere kendte boycottede ceremonien samme år, bl.a. skuespilleren Jada Pinkett Smith.

https://imgix.femina.dk/statements-jada.jpg

10. Obama-kjolen - Victoria Rowel til Emmy Awards 2009

Hvad får man, hvis man kombinerer en nål, lidt tråd og en politisk holdning? En Obamakjole. I 2009 havde skuespillerinden Victoria Rowell egentlig planer om at deltage i Emmy-uddelingen i en helt anden kjole. Men den heftige debat om ”Obamacare” fik hende til at fatte symaskine og et par meter stof med Obamatryk, og kreere sin egen kjole. "Obamacare" var den sundhedsreform, som den daværende præsident Obama fik gennemført i 2010. Loven sikrede patiensikkerhed og prismæssig overkommelig behandling og omtales ofte som Obamas største bedrift som præsident, hvorfor den også har fået navnet "Obamacare". Hver gang Victoria Rowell den aften blev spurgt, hvad hun havde på, var svaret ”Et statement”.'

https://imgix.femina.dk/statements-victoria.jpg

Læs også