Kultur

Heksen er en god feministisk figur - men en oprører er hun ikke

Heksen tilbedes i dag som en feministisk aktivist og har fået en fremtrædende plads i populærkulturen. Men det er paradoksalt, siger forsker. For heksen kæmpede ikke mod patriarkatet. Hun døde under det.

Engang var heksen forhadt af samfundet og forfulgt af djævlen, men i dag tilbedes hun som en feministisk figur med en central plads i populærkulturen.

Vi møder hende i alt fra klassikere som "Narnia" og "Harry Potter" til nyere serier som "A Discovery of Witches" og undergrunds-hiphop med klare budskaber.

I nummeret "Brujas", som på spansk betyder heks, rapper Princess Nokia om "Witchcraft, bitch craft" og "Good witches I fuck with," "Hopped off of my broomstick".

På Instagram har hashtagget #WitchesOfInstagram mere end fem millioner hits, og på skrivekurset "Hekseskolen" dyrker forfatterne Olga Ravn og Johanne Lykke Holm heksen som en kvindelig modstandsfigur, der uden skam talte magten imod.

Noget, som kunne lede tankerne hen mod de kvinder, der i øjeblikket står frem i kampen mod sexisme.

Men heltedyrkelsen af hekseskikkelsen er faktisk ikke helt tro mod historien. I hvert fald ikke hvis man spørger historiker Louise Nyholm Kallestrup, der forsker i hekseforfølgelser og netop har udgivet bogen "Heksejagt", som fremmaner fortællingen om hekseprocesserne i 1600-tallet.

– Heksen blev brændt på bålet i en patriarkalsk tid, men nogle nyere feminister ser hende som en kvinde, der kæmpede for sin overbevisning og døde som martyr.

På den måde bliver heksejagten en fortælling om ikke at lade sig kue. Men at heksene rent faktisk stod op for en sag og sagde fra, er taget ud af en historisk kontekst, mener hekseforskeren. 

Godt nok brændte kvinderne for en sag – men det var mere bogstaveligt end oprørsk.

– Når heksene blev brændt på bålet, handlede det om, at de havde forvoldt skade, for eksempel ved at dræbe hinandens køer eller gøre børn syge, siger Louise Nyholm Kallestrup.  

Det var ulykker, der hørte til dagligdagen, og som man havde brug for en syndebuk at skyde skylden på.

– Det er misforstået at tro, at hekse var kvinder, der levede et særligt liv og blev henrettet for at protestere mod den eksisterende samfundsorden. Der er meget langt fra de kvinder, der endte på bålet i 1600-tallet til de kvinder, der heldigvis er på barrikaderne i dag. Kvinderne, der døde under hekseprocesserne, stod ikke op mod patriarkatet. De lå under for det og blev ofre for det.

Heksens oldemor

Heksejagten var på sit højeste efter reformationen i 1500-tallet og 100 år frem.

Patriarkatet mistænkeliggjorde kvinder for satanistiske tilbøjeligheder, selv om deres såkaldte forbrydelse set med nutidige øjne nok snarere skulle findes i afvigelsen fra de traditionelle kønsnormer.

Heksene var ofte enker og outsidere.

– Mændene sad på magten, og de havde en forestilling om, at kvinder lettere lod sig lokke til at indgå pagt med djævlen og dermed skade deres omgivelser, siger Louise Nyholm Kallstrup.

Og forklaringen på dén kønsforskel fandt man(den) i fysiologien.

– Kvinder er blødere og har mere væske i kroppen end mænd, og man mente simpelthen, at væsken gjorde dem lettere påvirkelige.  

Op mod 100.000 kvinder blev anklaget for at være hekse, og halvdelen af dem endte med at blive brændt på bålet i de år, hekseforfølgelserne stod på. 

Vil du lære mere om heksefiguren? 

Så er her fem kulturanbefalinger med netop den i centrum.

Udstilling: Heksejagt
"Heksejagt" hedder efterårets udstilling på Kunsthal Charlottenborg, der sætter fokus på den nordiske heksejagt i det 16. – 18. århundrede. En række kunstnere udforsker, hvordan had og diskrimination kan sprede sig i et samfund og trækker samtidig tråde til heksefiguren og dens betydning i dag.
Udstillingen kan ses til og med 17. januar.

Museum: HEX! Museum of Witch Hunt
Heksemuseet fortæller historien om heksefrygten, der ramte Danmark og Europa i 15- 1600-tallet. Ribe var centrum for hekseprocesserne, og det var i gaderne omkring museet, at den sagnomspundne sag mod skrædderkonen Maren Spliids udspillede sig.
Sortebrødregade 1, 6760 Ribe. Museet er ikke egnet for mindre børn.

Bog: Heksejagt
For 400 år siden havde djævlen frit spil i Danmark, imens gaderne lugtede af brændt menneskekød. "Heksejagt" fortæller historien om troldfolk og trolddomsforfølgelser ved at gå helt tæt på en håndfuld danske sager.
Louise Nyholm Kallestrup, Aarhus Universitetsforlag 2020.

Bog: Heksens Håndbog
"Heksens Håndbog" udkom første gang i 1987, og nu er 6. oplag på gaden. I bogen gennemgår Danmarks nationalheks Danni Druehyld fra Rold Skov systematisk heksens levevis, træernes og vindens betydning samt gode råd til krælighed og pengesager. Alt sammen skrevet på en måde, så alle kan være med.
Danni Druehyld, Gyldendal 2020

TV-serie: A Discovery of Witches
Serien bygger på Deborah Harkness' roman af samme navn og sætter vampyrer, dæmoner og hekse sammen i et overnaturligt mysterie. Den består af otte afsnit og handler om Diana Bishop, der arbejder på Oxford University og gemmer på en hemmelighed: Hun er i virkeligheden en heks – selvfølgelig på den Twilight-agtige og selvstændige måde.
A Discovery of Witches, HBO 2018

Set fra et historisk perspektiv har heksen aldrig været særlig oprørsk, men hekseforskeren forstår godt, hvorfor idoliseringen finder sted i dag.

– Hun er en god feministisk figur, fordi man kan tolke offerfortællingen som en sejrsfortælling.

Louise Nyholm Kallestrup vil ikke gøre sig til dommer over, hvad man må bruge historien til. Men det er forkert at tro, at der går en lige linje fra den historiske heks til hende, der idoliseres af feministiske aktivister i dag, mener hun.

Det betyder dog ikke, at historien ikke rummer stærke kvinder at spejle sig i. 

– Heksen, der bliver dyrket i feministiske kredse, vil man snarere kunne kæde tilbage til de gamle vølvere, siger Louise Nyholm Kallestrup. 

LÆS OGSÅ: 15 uhyggelige film du skal streame til halloween - hvis du tør

Hun kalder dem for ”Heksens oldemødre”.

Vølverne var vise og magtfulde kvinder fra før kristen tid, som havde en særlig position i samfundet. De kendes især fra islandske sagaer, og siden har man fundet specielle kvindegrave med rusmidler, uglegylp og muligvis en magisk stav.

Men ved kristendommens indførelse mistede vølverne deres funktion, og al magisk praksis uden for kirken blev i løbet af middelalderen forbudt. Ritualerne, som før blev hyldet, blev nu set som hekseri og sort magi til fare for samfundsordenen.

Heksejagt i dag

Sort magi med heksebål til følge er ganske vist fortid i Danmark, men heksejagten trækker stadig tråde til nutiden. Det fortæller Jeppe Ugelvig, der er kunsthistoriker og kurator på udstillingen "Heksejagt" på Kunsthal Charlottenborg.

Han mener ligesom Louise Nyholm Kallestrup, at populærkulturens skitsering af heksen er paradoksal.

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her

– Hekseprocesserne handlede om kønnet motiveret vold mod kvinder, så det er ahistorisk at gå ind og hylde hekse som modstandskvinder.  

Til gengæld ser Jeppe Ugelvig noget feministisk i at mindes den måde, som kvindehad har set ud igennem tiden, hvis det kan fungere som brændsel på bålet.

– Heksejagten er ikke nogen sexet fortælling, men den er enormt vigtig, fordi den illustrerer, hvor marginaliserede kvinder var, og at der stadig er meget at kæmpe for.

Kunsthistorikeren peger på nutidens incelkultur, hvor seksuelt frustrerede mænd hader kvinder så meget, at de i yderste konsekvens slår dem ihjel. 

– Det ser jeg som en meget direkte parallel til datidens heksejagt.

The Wicked Witch

Ifølge Jeppe Ugelvig er det også interessant at se på, hvordan ordet "heksejagt" bliver anvendt i flæng til at beskrive visse mænds rolle i MeToo-debatten.

– Heksejagt bliver brugt til at beskrive den oplevelse, som krænkere har. Fra Donald Trump til Frank Jensen, siger han.

Men hvor det før var mændene, der jagtede heksene, bliver ordet nu brugt omvendt.

– Som om at heksens børn nu er ude og tage hævn.

Til trods for at hekse i dag hyldes som oprørske forbilleder, finder man altså også dem, der ser hende som farlig for samfundet.

Louise Nyholm Kallestrup forklarer, at der i den moderne forståelse lever flere hekseskikkelser side om side.

Under præsidentvalgkampen i 2016 fik Hillary Clinton for eksempel tilnavnet "The Wicked Witch of The Left" og blev udstyret med heksehat og kost på de sociale medier.

– Når Trump bruger øgenavnet "The Wicked Witch", så gør han det med henvisning til heksen, der er utiltrækkende og gerne lidt forkrøblet. Og hun fylder ikke ret meget i den moderne fortolkning.

Det gjorde hun i 70’erne, siger forskeren. 

 – Men i dag er det Hermione fra Harry Potter og andre selvstændige kvinder, der er billedet på heksen.