Kultur

Fra sprøjtejokes til klimakommentarer: Her er fem ting Den Store Bagedyst har lært os

"Den Store Bagedyst" er en drømmeverden af pastelfarvet glaze og snorlige chokoladesnirkler. Men kageprogrammet er også et spejl på tiden, der lærer os mere om os selv, end hvordan vi undgår at skille moussen. Lørdag er der premiere på den niende sæson.

Reality-tv beskyldes ofte for at være fordummende og plat. Alligevel elsker vi det, og især "Den Store Bagedyst" er med sine en million seere en folkekær ven.

Den gode nyhed er, at du trygt kan stå ved din kærlighed til det sukrede koncept, for bagedysten gør os faktisk klogere på andet end kage. Her er fem ting, programmet har lært os — og dermed fem gode grunde til at følge med i den nye sæson.

Dommerne skal passe på, for seerne er woke  

I femte sæson var der amoriner i bagedystdeltageren Gunnars køkken. Han fortolkede temaet ”Polterabend” som et lyserødt kagehjerte med to par fødder under en dyne på toppen, men det var ikke lige, hvad dommerne have forventet.

Mette Blomsterberg mente, at Gunnar havde ”misforstået opgaven,” og det var til trods for, at Timm Vladimir havde gjort sit for at understrege, at udfordringen lagde op til rigtig ”mandehørm”.

Men Gunnar måtte forlade køkkenet med tårer i øjnene, og så røg seerne ellers til tasterne og beskyldte DR for både at være homofobiske, sexistiske og heteronormative.

Generelt gør "Den Store Bagedyst" meget for at caste mænd, der uden skam i livet tryller med fondant og marcipanhjerter. Men mandehørmsfadæsen viste, at dommerne var et skridt længere bagud end seerne.

Som én skrev på Twitter: ”Hey DR1TV, 1980’erne har ringet. De vil have deres mandestereotyper tilbage …”

Klimakrisen er for real

Sidste år rykkede drivhuseffekten ind i bageteltet og gjorde familieprogrammet politisk i bedste sendetid.

For nogle gled det måske ubemærket hen over kaffeslabberasen derhjemme, men opfordringen var der. Og den kom fra tandlægen Louise, da hendes treetagers kageopsats styrtede sammen i varmen.

 – Det her er et godt billede på klimakrisen, og at alle skal gøre noget nu, for alle kagerne er splattet sammen og smeltet, sagde hun.

Far-humoren lever stadig

Der findes mange gode eksempler på lummer jargon i bagedystteltet, og Timm Vladimir er altid garant for at levere de mest tøhø-agtige far-jokes.

For at illustrere kan vi dykke ned i første afsnit af sidste års bagedyst. Der bliver lavet træstammer i køkkenerne, og den Nik og Jay-elskende deltager Rasmus hiver sin nedkølede dejrulle ud af køleskabet og udbryder: 

– Så er det frem med pølsen.

Hvortil Timm Vladimir svarer: ”Som man siger” og blinker kækt til kameraet. 

Det er særligt i de gamle sæsoner, hvor Timm Vladimir og Mette Blomsterberg optræder sammen, at tonen er alt andet end sober. Ordet ”sprøjeteknik” bruges i flæng — i udgangspunktet til at beskrive deltagernes flødeskumsarbejde, men det kommer hurtigt til at give andre associationer. Det’ klart. 

– En ægte mormor kan jo håndtere en sprøjtepose med både bind for øjnene og hænderne bundne på ryggen, siger Timm Vladimir i indledningen på afsnit fire, sæson tre.

Der klippes hurtigt til deltageren Ditte Julie, der flovt kigger ned, imens resten af teltet slår en latter op. Så er vi ligesom i gang.

Alt i livet er en kamp. Og din kage viser din styrke 

Hvis du går og tror, at kagepyntning er meditativt, og at bagekonkurrencer bare handler om at have det sjovt, har du ikke set "Den Store Bagedyst".

Når du kender spillets regler, ved du, at det er deltagernes selvbilleder, der æltes, pyntes og præsenteres for dommerne, og at det er mere end kagen, der står for skud, når enhver sprække kommenteres, og de næsten usynlige overskudsdetaljer belønnes.

For sådan er spillet: En præstationskamp pakket ind i fødevareporno.

- Når vi græder i bagedysten, er jeg overbevist om, at det ikke har en skid med kagen at gøre for nogen af os. Det er hele presset, der gør det, siger bagedystdeltageren Jasmin fra sæson syv til sit forsvar, da hendes chokoladebarer kikser, og hun ikke kan holde tårerne tilbage.

- Vi har så meget på spil, fordi vi går vildt meget op i det projekt, bagedysten er.

Det er også derfor, det er så smerteligt at se afsnittet i tredje sæson, hvor Jacobs guitarkage flyder ud, eller Mohammeds cheesecake i sæson fem, der mest af alt ligner en vulkan i udbrud. I begge tilfælde er det hele det personlige projekt, der går i kage. Av.

Bagedysten kan føre til business

Måske hænger det netop sammen med det personlige projekt, at en række af deltagerne har brugt programmet som springbræt til at gøre karriere efterfølgende.

Tobias Hamann vandt "Den Store Bagedyst" i 2014 og blev siden tv-vært på flere madprogrammer på DR. Han har også skrevet tre bøger og er blevet influencer. Annemette Voss vandt bagedysten i 2013 og har siden udgivet kogebøger, holdt foredrag og gjort det som både tv-vært og blogger. Luna Richardt fik sit eget ”Kage Bage Show” på YouTube, Ditte Julie Jensen har skrevet kogebøger og udgivet en stelserie, og Liv Martine Hansen blev sponsoreret af Mokai efter at have dedikeret en Mokaikage til sin mor i finalen. Hun lever nu af at udvikle opskrifter.

Listen med bagedyst-stjerner er lang, og navne som Micki Cheng, Jon Daniel Edlund, Emil Obel og Frederikke Legaard er også svære at komme udenom.

Sidstnævnte teamede for eksempel op med Meyers Bageri efter sin sæson og fremtryllede en formidabel flødebolle med vaniljeprikket solbærskum og lysegrøn chokolade med røde penselstrøg.

Pointen er: Bagedysten kan være en gatekeeper til at gøre karriere. Husk det, næste gang din chef er træls, eller studiebøgerne giver dig mere lyst til at tage en lur end en uddannelse. 

Læs mere om: