Annonce
Popkultur
22. maj 2020

De bedste nye serier på Netflix i 2020

Sæt dig godt til rette i sofaen, for lige nu er der simpelthen så mange gode serier at se på Netflix. Faktisk så mange, at det kan være svært at vælge. Derfor får du her 15 bud på de bedste serier, du kan se lige nu.
Af: af Aller Creative Studio, annonce for Telmore
Kvinde ser serier

Foto: Shutterstock

https://imgix.femina.dk/telmore_logo_rgb_blue.jpg

Det er svært at brokke sig over, at udvalget af nye serier er så stort på Netflix. Men der er jo ikke tid til at se dem alle sammen, og hvilke er din dyrebare tid bedst brugt på?

Vi har gjort det hårde arbejde og gennemtrawlet Netflix’ løbende oversigt over populære serier, tjekket brugervurderinger på IMDb, læst anmeldelser og set rigtig, rigtig mange serier. Og her er udvalget så: De 15 bedste nye serier lige nu – og hvorfor de er værd at se.

Nye serier på Netflix

Never Have I Ever

Se den, fordi: Der er et stærkt hold bag serien om den brainy og charmerede teenagepige Devi, der beslutter sig for at få så meget som muligt ud af livet i året efter sin fars død. Og det får hun.

Unorthodox

Se den, fordi: Serien har fået masser af velfortjente anmelderroser for sin skildring af jødiske Esthers flugt fra et ortodokst jødisk miljø i New York til et bohemeliv med kunstnervenner, plysklippet hår og røde læber i Berlin.

Hollywood

Se den, fordi: Hvis du elsker ’Glee’, ’Moulin Rouge’ og ’Tales of the City’, vil du sandsynligvis falde pladask for ’Hollywood’ – en selvironisk og charmerende miniserie om minoriteter og stjernedrømme i filmbyens storhedstid.

Blood & Water

Se den, fordi: ’Blood & Water’ er noget så uvant som en sydafrikansk serie, men i et miljø, vi kender ret godt i serieland: highschool. Her efterforsker en teenagepige, om en lokal svømmestjerne kan være hendes søster, der blev bortført ved fødslen.

Tiger King

Se den, fordi: Netflix-dokumentarens undertitel er ”sex, mord og galskab”, og det kunne ikke være mere velvalgt. Det er simpelthen den mest crazy og ufattelige dokumentar om tigre og intriger.

I Am Not Okay with This

Se den, fordi: Det er, som om ungdomsserier er der, hvor kvaliteten er ekstra høj for tiden – og det gælder også denne, som bugner af 80’er-æstetik, mørk humor, teenage-akavethed og overnaturlige kræfter a la ’Carrie’.

Snowpiercer

Se den, fordi: Her er en virkelig vellavet fremtidsthriller om klasseforskelle og menneskets væsen i en verden, hvor jorden er nedkølet, og de eneste mennesker i live er ombord på et gigantisk tog inddelt i forskellige klasser.

Psst … Vidste du, at med Telmore Play får du Netflix og mange andre streamingtjenester med i dit abonnement? Lige nu får du første måned til 129 kr. Læs mere om Telmore Play her.

Serier, du (måske) allerede kender, som har nye sæsoner på Netflix

Workin’ Moms

Se den, fordi: Det er umuligt ikke at holde af (og med) de hårdtarbejdende og klodsede mødre i ’Workin’ Moms’. Den nye sæson handler især om Kates kamp for at få succes med sit eget firma, mens hun forsøger at forsvare over for omverden, Anne og især sig selv at tage sin utro ægtemand tilbage.

Anne with an E

Se den, fordi: Seriens Anne er præcis så skøn, som vi husker hende fra Grønnebakken-bøgerne og den gamle serie fra 80’erne – men Netflix-serien er nærmere et supplement end et ”remake”. I den nyeste sæson undersøger Anne sin fortid og lægger planer for fremtiden, og så udvikler forholdet til Gilbert sig (endelig!).

Dead to Me

Se den, fordi: De to forskellige veninder, den hudløst ærlige og kyniske Jen og den spirituelle og positive Judy, bliver igen kastet ud i et kaos af hemmeligheder, twists og overraskelser, som bedst kan beskrives som ’Big Little Lies’ og ’Desperate Housewives’ på speed.

Papirhuset

Se den, fordi: Den spanske serie om de ekstremt velforberedte bankrøvere og deres bagmand Professoren er dragende og vanedannende – og nu tilbage med del 4 af serien. Holdet er på flugt, og tempoet er lige så højt, som vi er vant til – med masser af seriens karakteristiske flashbacks tilbage til planlægningsfasen inden røveriet.

Sex Education

Se den, fordi: Det er highschoolserie af den allermest charmerende og morsomme slags. I januar fik vi en ny tåkrummende sæson af komediedramaserien om Otis, hans sexterapeutmor og venner (og fjender) på Moordale high – og rygterne siger, at tredje sæson kommer på Netflix i 2021.

Glæd dig desuden til nye sæsoner af disse tre yndlingsserier

Vikings: 6. sæson har premiere på Netflix 5. juni 2020.

The Crown: 4. sæson kommer sandsynligvis på Netflix til november eller december 2020.

Stranger Things: 4. sæson får efter alt at dømme premiere i slutningen af 2020 eller først i 2021.

Få Netflix med i dit Telmore Play-abonnement

I stedet for at købe en masse forskellige streamingtjenester og mobilabonnementer, kan familien få det hele billigere og samlet på én regning hos Telmore Play:

• Fri tale og fri data

• Streamingtjenester: Netflix, HBO Nordic, Viaplay og TV 2 PLAY

• Telmore Musik med 60 mio. musiknumre

• E-bøger og lydbøger fra Bookmate

Den første måned koster kun 129 kroner for det hele, hvis I bestiller mellem 15. maj og 28. juni.
Læs mere om Telmore Play her.

Streamingtjenester Telmore

Læs mere om:

Læs også