Kultur

Avocadomadder, bikinikroppe og den evige jagt på likes: Instagram fylder 10 år

Sociale medier har ikke bare lært os at lægge et filter af lækkerhed over vores liv, når vi deler billeder. For nogle har det også fjernet et filter fra vores liv — nemlig det, der sædvanligvis afgør, hvad vi kan tillade os at sige til hinanden. Vi gør status efter 10 år med Instagram.

Fra et digitalt billedalbum, hvor man kunne lege med sjove filtre og dele sine billeder til et socialt medie med influencere, som lever af at være på — med en evig jagt på likes og med sponsorater og det i dag så velkendte #reklame. 

Meget har ændret sig gennem de 10 år, der er gået, fra de første af os oprettede en profil på Instagram til i dag, hvor det sociale medie er et sted, mange af os jævnligt klikker forbi for at dele oplevelser, følge med i andres gøremål og finde inspiration til mad, rejser og mode.

Hvad vi deler, hvor ofte vi deler, og hvilket pres mange føler der er for at skulle være sjove, smukke eller perfekte, er også en af de ting, der har ændret sig gennem Instagrams første 10 år.

Selvom det er nemt at skælde ud på sociale medier og på den indflydelse, de har på os, er der også positive aspekter ved et medie som Instagram, lyder det fra Astrid Haug, der er cand. mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet, forfatter og ekspert i sociale medier.

– Det har hjulpet os med at se på verden meget mere visuelt og forstå og kommunikere mere visuelt — for eksempel at vise, hvordan din dag ser ud i billeder. Det er stærkt at kunne det, siger hun og tilføjer:

– Det er nemt nok at tage det her gamle-sure-person-filter på og sige: "Kan vi ikke bare gå en tur uden at skulle fotografere?" Billederne hjælper os med at forstå verden på en anden måde. Og når jeg går på Instagram, giver det mig rigtig meget inspiration at se, hvad andre går og laver.

LÆS OGSÅ: Husk at sommerkroppen, er noget du har, hver gang det er sommer

- Jeg kan finde inspiration til genbrugstøj, lækker mad eller nogle, der er ude at vandre et lækkert sted, hvor man så tænker: "Orv, der vil jeg gerne hen." Så Instagram er med til at åbne verden, åbne vores interessesfære og give os noget inspiration på en nem og hurtig måde.

Mette Marie Lei Lange er blogger og deler også sine tanker og oplevelser med sine følgere på Instagram. For hende er inspirationen en stor del af det, hun godt kan lide ved det billedbårne medie.

– Jeg kan godt lide interaktionen, inspirationen og humoren. Det, jeg altid godt har kunnet lide ved at arbejde og producere indhold på internettet, er, at man kan få reaktioner på det, man laver, så hurtigt.

- Alle andre steder er produktionstiden jo meget længere, og kommunikation når oftest først ud til dem, den er tiltænkt, lang tid efter den er lavet. Sådan er det ikke på nettet. Instagram er desuden for alle, og det kan jeg godt lide. Man bestemmer fuldkommen selv, hvad man vil dele, med hvem og på hvilken måde, siger hun.

Netop fordi man selv kan vælge, hvad man deler, kan man også hele tiden tage det til revision. For eksempel har de ting, som er almindelige at dele, ændret sig gennem de næsten syv år, hvor Mette Marie Lei Lange har blogget professionelt.

– Da jeg startede min Instagram, boede jeg alene og havde ingen børn, og Instagram var bare en af de få apps, der var på min telefon, som oftest lå i tasken. Siden er der jo sket meget. Både i mit eget liv og i den digitale verden, som fylder mere og mere for de fleste af os.

- Min Instagram er siden blevet mit arbejde, og jeg har fået familie og børn. I starten viste jeg mine børn på nettet, men det stoppede jeg med, da de var to år. Det begyndte at føles forkert at vise billeder af dem uden deres accept.

– En anden ting, der har forandret sig, er, at de første år, jeg havde Instagram, var det ikke specielt velset at dele selfies. Det var ikke noget, "man" gjorde. Det var sgu lidt for selvpromoverende og pinligt. Det siger nok en del om, hvilken udvikling mange af os har været igennem med Instagram, men sådan er det jo ikke mere.

- Jeg deler jævnligt selfies, og ligesom jeg ikke har noget problem med at vise mig fra min værste side, har jeg heller intet imod at posere helt vildt for at få et godt billede. Det ville jeg have holdt mig for god til for seks-syv år siden, siger Mette Marie Lei Lange.

Bag om Instagram

INSTAGRAM
Det sociale medie gik online 6. oktober 2010 og fik hurtigt stor succes. Efter mindre end ni år var der mere end en milliard aktive brugere om måneden.

MILLIONER AF FØLGERE 
Den mest fulgte person på Instagram er fodboldspilleren Christiano Ronaldo. Han har i skrivende stund 239 millioner følgere.

Sangerinden Ariana Grande har andenpladsen med 203 millioner følgere.

I Danmark er det blandt andet modellen Josephine Skriver med 6,2 millioner følgere og skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau med 3,1 millioner følgere, der kan prale af at have flest følgere blandt de danske profiler.

FØRSTE BILLEDE
Instagrams skaber, Kevin Systrom, lagde de tre allerførste billeder på Instagram i 2010. Det ene var et billede af hans ene fod og hans hundehvalp med teksten "test".

DANSKE BRUGERE
42 procent af danskerne bruger Instagram. Ifølge Danmarks Statistik findes der omtrent 250.000 aktive danske profiler.

NYT ORDFORRÅD
Gennem Instagrams levetid har vi fået tilføjet en masse nye ord i vores sprog — blandt andet er ord som giveaway, hashtag, duckface, selfie, yolo og fomo nu en del af vores ordforråd.

AKTIVISME
Instagram handler ikke kun om pæne avocadomadder og misundelsesværdig indretning. Platformen har skabt en helt ny aktivisme-kultur, hvor alle har en stemme. Minoriteter og andre grupper danner små fællesskaber og formår herigennem at putte tidligere usynlige problematikker på dagsordenen. Uanset hvad man måtte brænde for, kan man med garanti finde et fællesskab, der snakker om det.

Kilde: BBC, Brandwatch, Danmarks Statistik, Instagram

Skyggesiderne ved mediet

Der har været en tendens til, at billederne på Instagram gennem årene er blevet mere og mere redigerede. Ikke kun med filtre, men også ved at blive taget med store systemkameraer og være stylede og opstillede som et helt fotoshoot.

Det giver meget pæne billeder, men det kan også blive mentalt hårdt, hvis man ikke kan finde en balance, i forhold til hvor meget tid man bruger på billederne, påpeger Astrid Haug.

– Netop når vi begynder at kuratere vores liv, især hvis vi går op i at få nogle følgere og likes, og ærligt talt, det gør de fleste af os vel en lille smule, så bruger vi meget tid og energi på det, og det er følelsesmæssigt arbejde.

- Vi ved alle sammen, at det fungerer rigtig godt med noget indhold, hvor der er nogle følelser med, og hvor man giver lidt af sig selv — meget gerne nogle selfies fra en god vinkel, eller hvor ens morgenmad på en eller anden måde ligner noget fra et magasin eller fra et slot. Det kan være enormt anstrengende, især hvis det begynder at blive en meget vigtig komponent i ens liv, siger hun og tilføjer:

– I løbet af et langt liv skifter mange af os karriere, mand og hus og sådan nogle ting, og så er vi faktisk i det identitetsskabende forløb i lang tid eller ad flere omgange. Derfor kan det blive meget skrøbeligt, når man kan få følelsen af, at mit liv er kun fedt, hvis det, jeg lægger ud, får en masse likes. Sat lidt på spidsen, ikke? Og det skal ens brug af Instagram jo ikke være. Det skal være noget, man har det godt med at bruge energi på.

Når vi begynder at kuratere vores liv, især hvis vi går op i at få nogle følgere og likes, så bruger vi meget tid og energi på det, og det er følelsesmæssigt arbejde, siger ekspert i sociale medier Astrid Haug.

Mette Marie Lei Lange fremhæver også aspektet af, hvordan arbejdet bag billeder og modtagelse af dem kan tage overhånd og påvirke negativt.

– Jeg kan huske, første gang det gik op for mig, at nogle mennesker redigerede deres billeder, inden de lagde dem op. Jeg troede, det var løgn! At man brugte så lang tid på et billede bare for at dele det på nettet, forstod jeg simpelthen ikke. Det er jo hverdag nu, desværre. 

- Desuden er Instagram ikke længere bare en app, det er en livsstil for mange. Om et billede bliver vel modtaget, kan redde eller ødelægge en dag, og det er ærgerligt, synes jeg.

Mange taler også om, at tonen på internettet kan blive meget hård, og Mette Marie Lei Lange har et bud på hvorfor.

– Selv om man på den ene side kan sige, at der kommer flere filtre på de sociale medier, vil jeg samtidig sige, at mange filtre også er blevet lagt væk. Her taler jeg ikke om dem på billederne, men om dem, der bestemmer, hvad vi kan tillade os at sige til hinanden. Her er ikke længere de samme grænser for, hvad vi synes, vi kan være bekendt, siger hun.

Det er fedt, når det gælder om at minde hinanden om at holde afstand under corona eller informere hinanden om eksempelvis Black Lives Matter, mener Mette Marie Lei Lange.

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her

– Instagram er jo et usammenligneligt vigtigt og skelsættende værktøj. Men det har også en bagside. Jeg tror, det skyldes, at alle efterhånden er så "integrerede" med deres profiler på de sociale medier, og de føler sig så tæt på dem, de følger med hos flere gange om dagen, hver dag året rundt.

- Når den person så siger eller gør noget, der er i strid med følgerens eget værdisæt, føler de sig trådt på og føler derfor en ret til at skælde ud. Og det gør de så. Selv om det ikke var rettet mod dem, eller mod nogen. Det betyder, at tonen nogle gange bliver sindssygt hård, og at nogle mennesker blander sig og deler deres mening om ting, der egentlig ikke vedkommer dem. Men det føler de jo, det gør, fordi de ser det på Instagram.

Den grænse kan tit være svær at få øje på, og det er så ærgerligt, siger Mette Marie Lei Lange.

I videoen hjælper en gruppe Instagram-profiler Københavns Kommune med at sprede budskabet om god hygiejne for at mindske smitte med Covid-19.

Hashtagget #Blackouttuesday fyldte det meste af Instagram d. 2. juni 2020. Det var et kollektivt, internationalt forsøg på at protestere mod racisme og politivold og sætte fokus på Black Lives Matter-bevægelsen. Dog medførte det kritik, da de anvendte hashtags blokerede for vigtig information omkring demonstrationerne og bevægelsen, som folk søgte efter. I stedet for information blev de mødt af en masse sorte firkanter.

Husk at være kritisk

Overordnet er Instagram altså en god mulighed for os til at holde kontakt med hinanden, finde inspiration og fællesskaber og lege med vores kreative udtryk i billeder. Men det vigtige er, at vi holder os for øje, at der er forskel på virkeligheden og det virtuelle liv, påpeger Astrid Haug.

– Der er flere studier, der peger på, at især unge mennesker kan blive følelsesmæssigt stressede af Instagram, og de kan få mild angst og FOMO (Fear Of Missing Out, red.). Du kan få følelsen af, at dit eget liv er totalt intetsigende og kedeligt, når du kan gå på Instagram og se, hvad du tror er alle dine venner, men nok bare er en eller to, som har været ude at spise lækker mad eller til en fest, du ikke havde hørt om, eller koncert og så videre, siger Astrid Haug og uddyber:

– Så det følelsesmæssige pres er især det, Instagram bliver beskyldt for. Det er det lækre liv, vi lægger op. Der, hvor solen altid skinner. Og nogle af dem, der har mange følgere, er topmodeller, realitystjerner som Kardashians og sportsstjerner. Det er folk, der lever af deres kroppe, og som måske også færdes i nogle sammenhænge, som er superlækre – lækre ferier på lækre både med dejlig mad og så videre.

I hvert fald udadtil. Vi ved jo ikke, hvordan de går og har det, og det er den skelnen, der godt kan være lidt svær. Det kan skabe nogle udfordringer, især hvis man bruger lang tid på Instagram. Så skal man måske reducere sin skærmtid?

– Det er præcis det, der er krogen i det her, og som er lidt svært at forstå. De her sociale medier lever af, at vi er på. At vi er på mange gange, i lang tid, og at vi kommer tilbage. Og det er også derfor, de ikke fjerner alt det, der bimler og bamler med notifikationer. For de er jo fuldstændig afhængige af, at du kommer tilbage mange gange om dagen.

- De gode kunder er dem, der kommer 20 eller 100 gange i løbet af en dag, for så har mediet mulighed for at vise flere reklamer til de folk. Vi glemmer nogle gange, at de sociale medier er interesserede i at få os hooked — så de er ikke til for vores skyld, vi er til for deres skyld, siger Astrid Haug.

Derfor er det også vigtigt at have noget selvdisciplin — også i forhold til hvem man følger, påpeger hun.

– Jeg har selv en regel om, at hvis der er nogen, der irriterer mig eller giver mig en negativ følelse af: "Ugh, gid jeg havde deres liv," så stopper jeg med at følge dem. For jeg gider ikke gå derind for at blive irriteret eller få det dårligt. Så man er aldrig forpligtet til at følge nogen, heller ikke, selv om det er venner eller familie eller kolleger eller studiekammerater.

- Lad være med at følge dem, hvis du ikke føler, at det giver dig noget værdi. Så kan man forhåbentlig finde frem til nogen, der deler ens værdier. Eller bidrager med noget positivt, i stedet for at man bliver overvældet af ens egen uformåenhed eller menneskelighed, siger Astrid Haug.