https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/september/2013-37-kvindecrush-p.jpg
Kærlighed og sex

Derfor skal du forelske dig i andre kvinder

10. september 2013
af Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media
foto: Shutterstock
Måske har du allerede mødt en kvinde, som har fået dig til at føle dig så fjollet og overstadig som en forelsket teenager, ellers er det på tide, du åbner op for det, selvom du ikke er lesbisk.

Bedre selvtillid og bedre sex med din mandlige partner. Det er to af de goder, der venter dig, hvis du tør kaste dig ud i en forelskelse i f.eks. en kvindelig kollega eller en veninde. Det er nemlig meget sundt for dit syn på dig selv, at du erkender det smukke i andre kvinders ydre og indre i stedet for at føle dig jaloux på dem. Det mener Sadie Allison, der er læge og forfatter til flere sex- og parforholdsbøger.

- Feminin skønhed er så alsidig. Det kraftfulde ved at falde for en kvinde er, at du kan give dig en dybere forståelse for, hvad der gør alle kvinder smukke. Jo flere facetter, du kan elske ved andre kvinder, jo mere kan du elske ved dig selv, siger Sadie Allison til Womenshealthmag.com.

> Det kan kvinder lære af bøsserne - Få 11 tips her

Det giver din fantasi nyt liv

At give slip og erkende, at du fantaserer om en kvinde i din nærhed, er ikke det samme som at springe ud som lesbisk. Tværtimod. Hvis du ikke har lyst til at sige det højt til nogen, så er det også ok. Det bliver det ikke mindre givende af.

- At falde for en kvinde betyder ikke, at du er lesbisk. Det betyder, at du lever livet. En forelskelse i en kvinde kan sætte din lyst i fokus og bære undertrykt nysgerrighed frem i lyset. Du kan udforske og nyde den i sindet og gemme det til senere uanset, om du udforsker noget af det i virkeligheden, siger Sadie Anderson.

> Sådan bliver du en mesterslikker - Få blowjobguiden her

Det er sundt at være nysgerrig

Amy Levine, der er sexcoach medgiver, at din sensualitet kan vokse, hvis du tør indrømme, at en anden kvinde er smuk og tiltrækkende. Det vil afspejle sig i dit sexliv med din mandlige partner, fordi du bliver bedre i stand til at nyde og acceptere dig selv.

- Folk, der er nysgerrige og velafbalancerede, synes at være mere passionerede og interessante. Og at udvide dine seksuelle interesser er ikke nogen undtagelse. Når du kan sætte pris på en smuk kvinde, hvordan du end definerer skønhed, så vil din nydelse sandsynligvis nå nye højder, siger Amy Levine til Womenshealthmag.com.

Læs også