Shani Pedersen om sexisme på DR: "Vi bliver tvunget til at stå ansigt til ansigt med vores krænker"

- Han kom bagfra, lagde hænderne på mine skuldre og begyndte at massere mig og spørge ind til mit arbejde. Jeg frøs fuldstændig. Det eneste, jeg tænkte på, var, hvordan jeg hurtigst muligt kunne komme ud af den her situation, siger Shani Pedsersen om en oplevelse med hendes tidligere chef på DR nyheder, hvor hun var i praktik fra 2016 til 2017.

Men det var ikke en uvant hændelse i newsroomet.

Inden Shani Pedersen selv mærkede chefens hænder på sine skuldre, havde hun op til flere gange set en lignende situationen udspille sig med hendes kvindelige kollegaer.

- Jeg sad og arbejdede, og så, at den her chef kom og gav de unge piger massage. Han var jo også min chef. Jeg blev chokeret over at sådan noget fandt sted og så i et så åbent miljø, hvor alle kunne se det.

Efter Sofie Linde-sagen begyndte at fylde i medierne, spurgte Shani Pedersen på sin Instagram-profil, om det var i orden, at en mandlig leder gav massage til sine kvindelige kolleger.

Herefter var der flere, der i private beskeder skrev til hende, at de kunne genkende situationen og spugte ind til, om det var én bestemt mand. Og det var det.

Det var på baggrund af hændelser som disse, at Shani Pedersen tog initiativ til at skrive et klagebrev til DR.

- Jeg begyndte at indsamle vidnesbyrd fra dem, der ville stå frem, så vi kunne sende en klage til DR's HR-afdeling. Det er jo ikke en professionel undersøgelse. Vi gør i princippet bare DR's arbejde. Det er lederne nu, der skal beslutte, hvad der skal ske nu, siger hun.

- Jeg har skullet gøre mig nogle overvejelser om, hvad der er på spil. Det er så uretfærdigt. Man burde jo ikke som offer i en sexchikanesag sætte noget på spil, når man siger fra. Men sådan ved vi jo godt, at det er. Men vi har fået så stor opbakning, og jeg har følt mig meget stærk og afklaret gennem det hele.

- Man kan mærke, at det er tiltrængt, at nogle personer, der ikke er lige så etableret i branchen, stiller sig frem, siger Shani Pedersen om brevet.

Bag klagebrevet står ti forskellige kvinder, der alle har været journalistpraktikanter på DR i perioden fra 2015 til 2019.

I fem af vidnesbyrdene går den samme chef, som Shani Pedersen også nævner, igen. Men det er flere sager, der alle indeholder upassende adfærd, som klap i røven og sjofle kommentarer.

Står frem med navn

For at DR vil behandle sagen om chefen, som de fem tidligere journalistpraktikanter har oplevet upassende afdfærd fra, kræver det, at minimum én står frem med navn. Det har Shani Pedersen valgt at gøre.

- HR har mere eller mindre tvunget os til at stå frem med navn over for chefen. Ellers ville sagen bare ligge og rådne på et skrivebord.

- Hvis ikke kvinder er interesserede i at stå ansigt til ansigt med den chef, der har krænket dem, så kommer den ikke videre, siger Shani Pedersen, der endnu ikke har fået en undskyldning fra den nævnte chef.

DR’s HR-chef Nanna Abildstrøm har udtalt i Information, at "en sag af denne karakter kan have alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser for den pågældende, og derfor skal vedkommende have mulighed for at forklare sig på et oplyst grundlag."

- I praksis betyder det jo, at man tvinger kvinder til at stå ansigt til ansigt med den, der har krænket dem. De stiller sig bag krænkeren, der har en større beskyttelse end dem, der bliver krænket, siger Shani Pedersen.

Efterfølgende har ligestillingsminister Mogens Jensen udtalt i Aftenshowet, at han synes, at håndteringen af sagen er problematisk.

- Jeg forstår ikke, at man ikke har en helt klar proces, når det kommer til sådan en henvendelse. Så går man selvølgelig ned og konfronterer den pågældende leder, i stedet for at det første man bliver mødt med, er, at de skal afslørere deres indentitet, siger han i Aftenshowet.

Han udtrykker også forståelse for, at det er sådan noget, der kan afholde andre i at gå til ledelsen med en sag som denne.

Ud af de ti kvinder er der fire, der har valgt at stå frem offentligt med navn.

- Det er sårbart at stå frem. En ting er at stå frem over for en HR-afdeling. En anden ting er at stå frem i offentligheden. Nogle af kvinderne har stadig deres gang i DR. Vi kan ikke vide, hvad der sker med lederen. Der er derfor en risiko for, at de her kvinder stadig skal arbejde sammen med ham bagefter, siger Shani Pedersen.

LÆS OGSÅ: Maria Jencel: "På vej hjem i bilen tog min kollega mig på låret og prøvede at kysse mig"

Gik ikke til HR

For Shani Pedsersen er det heller ikke underligt, at der er så mange, der ikke går til HR, når de oplever sexisme på deres arbejdsplads.

- Vi har stillet os frem i offentligheden og fået så meget kærlighed og stor opbakning af et kæmpe heppekor. Men det er ikke alle kvinder, der har det, og det er ikke alle, der kommer som et hold på ti, som vi gør. Jeg er vildt nervøs for de kvinder, der skal gå igennem den her proces alene.

- Man kan frygte, det vil afholde kvinder fra at gå videre med en sag og sige fra, hvis de bliver tvunget til at blive konfronteret med den chef eller kollega, der har krænket dem, siger hun.

LÆS OGSÅ: Anne Kirstine sagde ikke nej - men det gør ikke hendes #MeToo-historie mindre vigtig

Selv gik Shani Pedersen heller ikke til HR, da hun oplevede hendes tidligere chefs opførsel som upassende.

- Det var bare en tavshedskultur og en "vi-tør-ikke"-kultur. Så det er svært at være den nye praktikant, der bryder med den, siger hun.

- Man er pissebange for, hvad det kommer til at betyde, hvis man gør det. Vil ens chef evaluere en dårligt og se ondt på en nu? Hvad vil der ske med chefen? Vil det blive taget seriøst? Når man træder ind på en arbejdsplads, er der bare nogle, der er mere magtfulde end andre. Som unge kvinder, der er nye i branchen, der stiller sig op imod en magtfuld mand, vil de så vælge vores tryghed over ham? Det virker ikke sådan.

Et møde har aldrig løst struktuelle problemer

DR's nyhedsdirektør Sandy French har indtil videre indkaldt alle ansatte i DR til et møde om sexisme.

- Vi er glade for, at de gør noget. Men det er ikke tilstrækkeligt. Et møde har jo aldrig løst strukturelle problemer. Der skal andre midler til, siger Shani Pedersen.

Hun peger selv på, at en løsning kunne være at lave nogle interne undersøgelser, hvor medarbejderne har mulighed for at svare anonymt.

Derudover ser hun også, at praktikantvejlederne bliver uddannet bedre, i forhold til at kende retningslinjerne og tage bedre hånd om sager, der omhandler sexchikane, og at det bliver italesat allerede første dag, man starter som praktikant.

Shani Pedersen er nu blevet inviteret til et møde med DR's ledelse, da de kan forstå, at hun er utilfreds med, hvordan sagen er blevet håndteret.

- I vores branche virker det, som om at man tror, at man kan løse strukturelle problemer og sexchikane med kaffe. Jeg ved ikke, hvad de vil sige til det møde, men det kommer ikke til at blive så hyggeligt som det lyder, siger hun.

Sandy French udtalte tidligere på måneden til Politiken, at det ikke var hendes opfattelse, at sexchikane eksisterer hos DR.

- Vi er pissesure og skuffede over det, vi er blevet mødt med fra ledelsens side. Det er ikke rigtig nogen sammenhæng i deres retningslinjer for sexchikane og det, de gør for os, siger Shani Pedersen.

Afsenderne på klagebrevet er postive over, at vi nu debatterer sexisme i forskellige brancher, men slår samtidig fast, at vi ofte sidder fast i debatten.

- Det er et ledelsesansvar og ikke vores. Vi tager den kamp, som en ledelse skal gøre, og sådan burde det ikke være.