
Find dine kleenex frem – fuldmånen er i Fisken!
Du sagde ikke noget til dine kolleger, der alle havde glemt din fødselsdag. Du protesterede heller ikke, da en fremmed gav dig fingeren i trafikken. Og hvad med din kæreste, der konsekvent glemmer at spørge dig, hvordan din dag har været?
Bægeret flyder simpelthen over, og hengemte følelser fra gamle konflikter og stridigheder er svære at skjule.
Når du står i det, er det måske svært at se som noget konstruktivt, at du tuder som en fem-årig, der lige er faldet på kængurustylten. Det er dog vigtigt at have i mente, at fuldmånen markerer slutningen på en cyklus, og at det faktisk kan være terapeutisk at græde ud. Kreativ udfoldelse er din bedste ven og coping-mekanisme de næste par dage.
Anbefalinger:
- Primalgråd
- Voksenmalebøger
- Soulsangerinder
Undgå:
- Lalleglad facade
- Kradsende sweatre og for stramme bukser
- True crime-podcastserier

Læs mere om:
Udvalgt indhold

Hannes skjorte var våd af sved, da hun stod foran bestyrelsen. Nu har hun en vigtig dagsorden

Er du i et forhold og har fået et crush på en anden? Det her skal du være opmærksom på, siger parterapeuten
