vandmanden
Horoskoper

Årshoroskop for Vandmanden 2023

7. december 2022
af astrolog Cathrine Oppenheim
Udgivet første gang d. 7 december 2020 Illustration: Anna Houplain
Læs hele dit årshoroskop for Vandmanden. Bliv klogere på, hvordan dit 2023 bliver!

Vandmanden 20/1 – 18/2

Kærlighed

Kærligheden bør ikke kun folde sig ud i dine tanker, den skal leves og mærkes i virkelighedens verden. Du har de seneste par år måske haft tendens til at tackle dine følelser ud fra dine teorier. Det vil ændre sig markant fra marts og de næste par år.

Herefter vil du være meget mere opmærksom på dine indre fornemmelser, og du bør gribe chancen til at finde ud af, hvordan du er skruet sammen på de indre psykiske og følelsesmæssige planer. Det kan selvfølgelig heller ikke undgås at blive bemærket i dit kærlighedsliv – især hvis du lever i et forhold/ægteskab. Der er ingen tvivl om, at din bedre halvdel med det samme kan mærke den forskel, der kan være på dit nærvær.

I kan se frem til gode stunder i 2023. I april, juni, oktober og i december er det oplagt at reservere nogle dage udelukkende til jer selv.

Er der noget i dit forhold, som du ikke er tilfreds med, så er det oplagt at tage det op i midten af februar. Får I ikke løst jeres uenighed, kan emnet dukke op igen i slutningen af august. Din partner har brug for din opbakning flere gange i årets første halvdel.

Der, hvor du kan gøre dig gældende, er ved at få din partner til at se på udfordringerne på en mere objektiv måde, og særligt i marts kan din partner have svært ved at se klart. I maj vil din partner have brug for at træffe sine egne beslutninger, hvilket du bør respektere.

Er du single og ønsker at finde en livsledsager, vil der være usædvanligt mange muligheder i år. Du skal blot holde udkig eller være mere social, end du plejer at være. Det vil ikke være noget problem, da du er involveret i mange forskellige projekter, hvor du hele tiden møder nye mennesker. Du bør specielt holde øje med potentielle kærester i starten af marts og april.

Familie og venner

Der har sikkert været nogle forandringer på boligområdet, og hvis ikke, kan du stadig nå det. Det kan være, at du er flyttet eller tænker på det, og de astrologiske aspekter er særdeles velegnede til det. Måske har du lyst til, at der skal ske noget andet, end der plejer, i familien, og også denne tanke er relevant.

Du bør ikke ignorere din trang til ændringer, men finde nogle sjove og konstruktive løsninger, som kan komme alle i familien til gode. Fra maj vil du opleve et større fokus på hjemmet, familien, din fortid og på generationerne før dig. Måske er familiemedlemmerne spredt vidt omkring, så det kan være svært at finde muligheder for at samles. Men der vil være planetariske muligheder for familietræf i midten og i slutningen af marts, først i maj og december.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Dagene sidst i marts er særlige og kan være et vendepunkt i familien eller for forhold i boligen. Når det handler om dine venner, vil du have mange arrangementer med dem indtil juni .

Derefter vil vennelivet gå ind i en ny fase, hvor det vil være andre måder, I er sammen på. Nu handler det mere om at komme hinanden nær og ikke kun lave fysiske ting sammen.

Hverdag

Nogle Vandmænd har behov for meget nærhed i dagligdagen. Andre har nok i sig selv og nyder freden. Hverdagslivet er udfordret i første halvår, hvor der er sager eller forhold, der skal afgøres, besluttes, startes eller afsluttes. Når sommeren kommer, vil du føle dig klar til at fortsætte tilværelsen med en større følelse af optimisme. Derefter vil du få mere ro.

Det tidspunkt, hvor du kan få mest travlt, enten med dine egne sager eller opgaver på arbejdet, ligger i februar og maj. Din økonomi kommer i fokus i marts , hvor du med stor sandsynlighed vil få tilbudt flere job, så du kan få flere indtægtskilder.

Fremtid

Hvis du har haft en følelse af stagnation og har siddet fast på nogle livsområder, vil 2023 blive året, hvor du kommer videre. Du vil slække lidt på dine principper og tage nogle chancer, og du vil få lyst til at finde ud af mere om dig selv og dine handlemønstre.

Har du nogle nytårsforsætter, der handler om personlig udvikling, vil de kommende år være velvalgte. Det er ikke en proces, der går hurtigt. Derfor vil 2023 være et år, hvor du tager tilløb og evt. også begynder at planlægge eller finde veje, som kan føre dig til de mål, som du sætter dig for fremtiden.

Læs også