Horoskoper
7. december 2022

Årshoroskop for Vædderen 2024

Læs hele dit årshoroskop for Vædderen. Bliv klogere på, hvordan dit 2024 bliver!
Af: Af astrolog Cathrine Oppenheim
vædderen_

Opdateret december 2023. Illustration: Gry Futtrup Rasmussen

Vædderen 20/3 - 19/4

Kærlighed

Der skal være passion i dit kærlighedsliv, så du kan bevare gnisten. 2024 kan nemt blive et godt kærlighedens år, alt efter hvor meget du investerer i det. Der vil især være to tidspunkter i 2024, hvor du og din partner kan komme hinanden nær - i slut februar og i midten af december.

Din partner kan være særlig emotionel i midt februar, midt juli og i starten af december, hvor det er klogt, at du er den faste klippe i din partners liv. Ønsker du at planlægge nogle kærestedage, kan dagene i slut juni og dagene omkring 8. oktober stærkt anbefales.

Er du single og ønsker at skabe kontakt til en potentiel partner, er der flere gode chancer i 2024. Der kan være mulighed for, at en seriøs partner viser sig i slut februar og i december. Skal du på date omkring 14. oktober og 27. november, vil der med garanti være en fælles klangbund at arbejde ud fra.

Familie og venner

Nogle i familien kan have svært ved at formulere, hvad det er, der trykker dem, og derfor kan misforståelser opstå, og der kan gå kludder i det hele. Det er en balancegang, for familiemedlemmer ønsker måske ikke at blive presset til at fortælle om deres inderste følelser.

Overordnet set vil der være en del turbulens i forbindelse med familien eller boligen, som først ser ud til at falde til ro i årets anden halvdel. Der kan være tale om omlægninger, der skal klares, beslutninger, der skal tages, måske et ønske om flytning og ønsker om at udvide de eksisterende rammer.

Du har, som oftest, nogle venner, som er lidt ud over det almindelige. Igennem årene har I sikkert fundet måder at være sociale på, som fungerer godt. Du mærker, at det på mange måder er blevet nemmere at være social, der er ikke så mange forbehold som tidligere. Til gengæld er der kommet nogle andre forventninger.

Hverdag og job

Der vil være stabilitet i din dagligdag. Du har en naturlig interesse for sundhed og prøver så vidt muligt at gøre de ”rigtige ting” for at holde dig i form.

Med hensyn til arbejde vil du føle en større frihed, og du vil i højere grad beskæftige dig med sager, som ikke på samme måde kræver en ekstrem indsats. Arbejdsformen bliver mere afslappet.

På området for økonomi er der en del fokus. Du bør være parat til at ændre din økonomiske strategi. Forholdene ændrer sig, og du vil måske også ændre holdning til, hvad du synes, du vil prioritere økonomisk.

Fremtid

Som nævnt ovenfor er der mulighed for, at arbejdsområdet ændrer karakter, og du vil stille og roligt give slip på mangeårige opgaver. Enten fordi du ændrer målsætning eller skifter job, og en tredje mulighed kan være, at du slutter dit arbejdsliv.

Det er muligt, at du fremover får interesse for ideologiske bevægelser og ønsker at bruge tiden på det. Du kan indimellem være i tvivl om, i hvilken retning du skal gå i livet. Sidste år foretog du måske nogle fejlvalg. Meget bliver mere klart for dig i 2024, hvor du stadig kan skifte mening undervejs og justere din kurs. Men du kommer dit mål nærmere.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også