Gravid uge for uge

Gravide frarådes at rejse til disse lande

Myndighederne advarer nu gravide mod at rejse til en lang række lande, efter at en farlig epidemi er brudt ud.

En virus ved navn ’zikavirus’ spreder sig i øjeblikket hastigt i Syd- og Mellemamerika, og da den er særligt farlig for gravide, frarådes kvinder, som venter sig, derfor at rejse til de pågældende lande.
 
Zikavirussen, der er en myggeoverført sygdom, menes nemlig at påvirke fostre, så de fødes med unormalt små hoveder og hjerneskade. 
 
Må man flyve som gravid - og hvad med vaccinationer? Få svar her >>
 
Barnet vil også kunne komme til at lide af alvorlige udviklingsproblemer og risikere en for tidlig død.
 
 
Advarer mod rejse til 22 lande
 
Statens Serum Institut advarer således mod, at man rejser til følgende 22 lande (senest opdateret 22.01.16):
 
Barbados
Bolivia
Brasilien
Colombia
Ecuador
El Salvador
Fransk Guyana
Guatemala
Guadeloupe
Guyana
Haiti
Honduras
Kap Verde
Martinique
Mexico
Panama
Paraguay
Puerto Rico
Saint Martin
Samoa
Surinam
Venezuela
 
- Rejsende (i de pågældende lande, red.) bør beskytte sig mod myggestik, og gravide bør overveje at udskyde deres rejse, lyder anbefalingen fra Statens Serum Institut, som samtidig opfordrer gravide til at nævne det ved graviditetskontroller, hvis man allerede har rejst i de zikavirus-ramte områder.
 
Må man solbade som gravid? Få svar her >>
 
Zikavirus-infektion er en febersygdom af 4-7 dages varighed, der kan være ledsaget af udslæt, muskel- og ledsmerter, hovedpine og øjenbetændelse. Der er ingen kur eller vaccine mod sygdommen.
 

Her finder du et kæmpe udvalg af gode rejsemål til din familieferie >>

 

 

Læs også:

20 myter: Venter jeg en pige eller en dreng?

 

 

 

Læs mere om: