Pornofilm til kvinder lavet af kvinder
Kærlighed og sex

Pornofilm til kvinder lavet af kvinder

27. marts 2014
af Tidens Kvinder
Hvis du tror, at kvindelige pornofilm instruktører er tomhjernede stakler, eller bare laver porno for pornoens skyld, så tager du fejl. Vi har fundet fire intelligente, intellektuelle og innovative kvindelige porno instruktører der laver pornofilm til kvinder og som hverken går på kompromis med den kvindelige nydelse eller æstetikken.

De fleste pornofilm er lavet og produceret af mænd, og de henvender sig overvejende til et mandligt publikum. Derfor er der naturligvis også ret langt imellem pornofilm til kvinder. Det er lidt mærkeligt, da undersøgelser fra f.eks. England viser, at det er ca. 60 % af os kvinder, der ser porno online, og tidligere undersøgelser herhjemmefra tyder også på, at danske piger går til den på porno fronten.

Nogle gratis pornofilms ressourcer, som pornhub.com, har en såkaldt ”Female Friendly” kategori, men det kræver stadig MEGET sorteringsarbejde, inden man finder de pornofilm klip, der er æstetisk lækre.

Dét forstår vi ved kvindevenlig pornofilm

I øvrigt er det også svært bare sådan at sætte prædikat på, hvad kvinder kan lide. Nogle foretrækker, at pornofilmene er meget hardcore og eksplicitte, mens andre er mere til antydningen kunst. I vores univers er pornofilm til kvinder film, hvor der er overvejende fokus på den kvindelige nydelse. Det skal se ud som om, at de(n) kvindelige aktør(e) rent faktisk nyder det, og at filmene generelt understøtter et univers, der virker indbydende for det kvindelige øje.

1. Anna span (f.1972)

Hun blev født Anna Arrowsmith, og er blandt andet kendt for at være Englands første kvindelige pornofilm instruktør. Hendes karriere startede kort efter, at hun i 1998 fik en grad fra den prestigefyldte skole Central St Martins School of Art with a degree i ”Fine Art (Film & Video)”. Hendes karriere tog hurtigt fart, og i hhv. 2008 og 2009 modtog hun en “UK Adult Film and Television Awards”.

Anna Span har tidligere fortalt, at hun begyndte at lave kvindevenlig pornofilm, for at gøre pornoen mere tilgængelig for kvinder. Du kan se en video herunder, hvor Anna Span holder oplæg om hvordan pornografi har demokratiseret kroppen.

2. Tristan taormino (f. 1971)

Den amerikanske pornofilm instruktør, forfatterinde og aktivist Tristan Taormino (f. 1971) er noget så sjældent som en intellektuel pornograf med den erklærede mission at få kvinder og vores samfund til at omfavne den kvindelige, skyldfri seksualitet, og hun har undervist i kvinder og libido på så prominente – og uventede – steder som de to prestigefulde Ivy League universiteter Harvard og Yale.

Udover sit akademiske arbejde instruerer og forfatter Tristan Taormino sex undervisnings materiale af høj kvalitet. Således har hun tidligere været #1 bestseller på Amazon.com med sex undervisnings filmen The Ultimate Guide to Anal Sex for Women, og hendes Expert Guide serie står stadig som nogle af de bedste og mest velproducerede sex guides på markedet.

Du kan se interview med Tristan Taormino herunder;

3. Erika lust (f. 1977)

Svensk-spanske Erika Lust, der oprindelig studerede Politisk Videnskab på Lund Universitet, er én af den europæiske porno scenes nye stjerner. Hun lavede i 2007 den superflotte og frække ”5 Hot Stories for Her”, og hun har en særlig evne til at lave superæstetiske pornofilm til kvalitetsbevidste kvinder. Det er flotte og faktisk også ganske velspillede pornofilm, hvor der virkelig er kælet for detaljerne, lyset og billederne.

Erika Lust er, ligesom Tristan Taormino, feminist, og er meget bevidst om at lave pornofilm, der har stærke og modige kvinder som hovedpersoner, og pornofilmene viser, at kvinder godt må elske og nyde sex, uden at de skal offer-eller nedgøres.

4. Petra joy (f.1964)

Tyske Petra Joy er en af pionererne inden for pornofilm til kvinder. Hun har en kandidatgrad i filmhistorie fra Köln, og i 1990 skrev hun sit speciale om kvindelig seksualitet, som det kom til udtryk i film lavet under nazismen.

Efter at have produceret dokumentarfilm for en række af Tysklands største medier, startede hun i 2003 det erotiske produktionsselskab ”Strawberry Seductress”, og i 2004 kom pornofilmen Sexual Sushi, der var et af de tidlige 100 procent kvindeorienterede pornofilm.

I 2009 startede hun “The Petra Joy Award”, der er en pris, der hvert år gives til en debuterende kvindelige porno instruktør, der har udmærket sig.

Mød Petra Joy på hendes YouTube kanal.

Læs også