https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/august/2013-31-onske-bedre-sex-p.jpg
Kærlighed og sex

Ønske dig til bedre sex

11. august 2013
af Gitte Holm
Foto: shutterstock
Skriv en ønskeliste til din partner eller vis ham eller hende, hvad det virkelig er der tænder dig. Kommunikation er vejen frem, mener sexologen.

Nogle par har et exceptionelt sexliv, mens andre lader sig nøje med middelmådig sex. Her er det sjældent den tekniske formåen, der ligger til grund for den seksuelle succes. Ofte handler det om manglen på kommunikation i parforholdet, og i særdeleshed i sexlivet, men det handler også om åbenhed og tillid parterne imellem.

6 faldgruber - Undgå dem og får bedre sex

- Et godt sexliv er noget man kan ønske sig til gennem kommunikation med sin partner. Sig tingene som de er og lad være med at pakke dit begær og dine ønsker ind. Endnu bedre - vis din partner, hvordan du ønsker han eller hun skal røre ved dig. Det vil give din partner en hel anden forståelse for, hvordan din krop virker og hvad du tænder på, siger sexolog og parterapeut Katrine Berling.

At røre og mærke gør mester.

Kommunikationen til partneren, kan kommunikeres verbalt eller sanseligt. Kommunikerer man verbalt kan man nemt sige fra eller til, men man får måske ikke forklaret i detaljer, hvad det lige præcis er, man søger seksuelt. Her kan det være en idé at vise det.

- Rør ved din partner, som du gerne vil have, at han eller hun rører ved dig. Vis hvordan du selv vil kærtegne dine bryster eller kønsdele og øv jer så sammen. Ofte vil man blive overrasket over, hvad ens partner egentlig mener, når han eller hun siger: "jeg vil have det blødere", siger Katrine Berling.''

Se her hvad du IKKE må gøre efter sex

Lær af signalerne

Hvis ens partner konstant gør noget, som der ikke er helt rigtigt, kan det virke irriterende og det kan i sidste ende slukke helt for lysten. Her kan man vælge selv at kommunikere direkte til sin partner, at man gerne vil have det anderledes, men det er også partnerens opgave at lære at mærke signalerne.

- Vi skal lære at være mere opmærksomme på de signaler, som vores partner sender ud. Vi tænker ofte så meget over tingene, at vi helt glemmer at lægge mærke til de små ting. Hvordan rykker hun på sig? Er ansigtsudtrykket ekstatisk eller ser hun ud som om, det er ubehageligt? Nogle gange tror vi, at vi har fuldstændig styr på teknikkerne - og det har vi måske også, men den største kunst ligger i, at man kan reagere på partnerens signaler og tilpasse sig.


Læs også