Sex og erotik

Årets erotiske julegave? Det vil mænd og kvinder have

Helt frisk december-rundspørge foretaget af casual dating sitet C-date.dk viser, at mænds og kvinders julegaveønsker er meget forskellige.

Den sværeste gave af alle

Mangler du julegaveidéer til din kæreste, ægtefælle eller partner? Og her tænker vi ikke på foodprocessorer og bilradioer ... men i stedet på den helt personlige, intime gave, som han eller hun kun vil få af dig og ingen anden. Hvis netop dét emne er et af dine egne, ømme punkter, kan du nu få hjælp fra en dugfrisk juleundersøgelse om emnet: Casual dating portalen C-date.dk har spurgt sine medlemmer, hvilken erotisk julegave de allerhelst ville finde under træet i år? Her viste det sig, at mænd og kvinder har helt modsatte ønsker.

> Få flere fifs til fantastiske julegaver til HAM

Mænd vil stadig gerne lege

Mistanken var der, men rundspørgen bekræfter, at både drenge og voksne mænd er mest til legetøj! Og de danske drenge er det endda i sjælden grad: Knap halvdelen af de deltagende, danske mænd, 42%, svarede, at de foretrækker sexlegetøj i erotisk julegave! Dette ligger lidt over det internationale gennemsnit på 37%. Legetøj topper altså mændenes erotiske ønskeseddel, men sexet undertøj følger lige efter: Ca. 36% af af de danske mænd ser således frem til nyt outfit inderst inde - langt over det internationale gennemsnit på blot 18%. Hurra for den skandinaviske ligestilling, hvor mænd godt tør ønske sig frækt undertøj! Til gengæld gider danske mænd ikke læse: Sølle 22% har lyst til pakke en god, erotisk bog op juleaften, langt under det internationale mandegennemsnit på 45%.

> Se hvilket sexlegetøj der er mest populær hos danskerne

Kvinder går i seng med en god bog

Fuldstændig omvendt forholder det sig med de danske kvinder, der deltog i rundspørgen: Over halvdelen af dem, 58%, ønsker sig nemlig allermest en gang erotisk litteratur i julegave! Faktisk ligger det internationale gennemsnit helt oppe på 73%. Det tyder altså på, at kvinder søger ny, erotisk inspiration i litteraturen - eller at de finder erotisk nydelse helt på egen hånd, blot de har en god bog at hygge sig med.

Lidt overraskende ser kun 23% af de danske kvinder frem til at blive begavet med sexet undertøj, som ellers indtil nu har haft klassikerstatus inden for genren. Det internationale gennemsnit er endda helt nede på 19%. Og du løber virkelig en risiko, hvis du giver din kone eller kæreste sexlegetøj: Blot 19% af de danske kvinder vil gerne åbne op for en dildo, vibrator eller andet godt fra legetøjsbutikken! Igen ligger det internationale gennemsnit endnu lavere: Kun 8% af de øvrige kvinder finder legetøjstanken ophidsende.



Om rundspørgen:

Rundspørgen blev foretaget i december 2013 blandt brugerne på casual dating sitet C-date.dk samt på flere internationale C-date sites. Den havde over 30.000 respondenter i 15 forskellige lande. Næsten alle respondenter var mellem 20 og 55 år gamle.

Tendensen er altså klokkeklar:

Vil du være sikker på at tænde julestjerner i øjnene på din partner, giver du din mand det legetøj, han drømmer om, og din kvinde den dampende, hede bog, hun higer efter. God fornøjelse!

> Se de frækkeste og bedste erotiske julegaver til både ham og hende her

Læs mere om: