gruppesex, sexfantasier
Sex og erotik

Tænder du på tanken om gruppesex? Bare rolig, du er ikke den eneste!

For den enkelte er sexfantasier tit noget dybt privat. Forskning fortæller os dog, at flertallet dybest set fantaserer om det samme.

En gang imellem sidder man som sexolog over for en klient, som er tydeligt beklemt og brødebetynget, og hvor grunden viser sig at være en fantasi, vedkommende er flov over. Men tanker er som bekendt toldfri. Og faktisk er der god grund til at afsøge krogene, når det drejer sig om dine sexfantasier – her kan du nemlig selv designe, hvad du ønsker af respons, og selv den mest vovede handling er uden konsekvenser.

 

Oppe i hovedet på én selv kan man netop konstruere de sammenhænge, som passer én bedst, uden hensyn til realiteter. Både sex med de kongelige, samleje med en guldblæksprutte, orgasme i verdensrummet og andre fantastiske oplevelser, som er uden for rækkevidde i den virkelige verden, kan opleves i fantasien.

For den enkelte er sexfantasierne tit noget dybt privat. Forskning fortæller os dog, at flertallet dybest set fantaserer om det samme.

Markant flere mænd, der udlever fantasien

I en undersøgelse fra 2014 blev over 1.500 mennesker spurgt ud om, hvilke scenarier de foretrak som erotisk tankestof: Oralsex, sex mellem to kvinder og at have sex på et usædvanligt sted (såsom et toilet eller kontor) var noget, der tændte over 80 procent af begge køn. Sex med en kendt og at blive domineret var også på hitlisten over frække fantasier for både mænd og kvinder.

LÆS OGSÅ: Her er top 10 sexfantasier for kvinder og for mænd

Stik imod hvad mange måske forestiller sig, var gruppesex en seksuel fantasi for væsentligt flere kvinder end mænd: 56,5 procent af kvinderne havde hede drømme om gruppesex! Kun 5,8 procent af mændene havde det ligesådan. Selv om mange kvinder fantaserer om gruppesex, er det ret få, som udlever fantasien – om end swingerklubberne melder om stigende antal kvinder i klubben. Formentlig hænger tilbageholdenheden sammen med de generelle normer: Kvinder forventes stadig ikke at være lige så seksuelt eventyrlystne som mænd og kan risikere at blive dømt til at være billige, hvis de lever sig selv ud – hvilket kan være en del af grunden til, at blandt andet gruppe-scenariet er så populært at udleve på det indre plan, men ikke på det ydre.

Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 3 måneder for 150 kr. >

I den store undersøgelse af sexfantasier bemærkede forskerne, at undersøgelsens kvinder klart skelnede mellem fantasier og lyster, som de rent faktisk ønskede at udleve. For mændene var der i højere grad tale om to sider af samme sag. Det tyder på, at mænd stadig i dag i højere grad end kvinder føler sig frie til at udleve deres fantasier: Igen bliver fantasien det omkostningsfri frirum, hvor vi skaber os selv de oplevelser, som vi ikke er klar til at udføre i det virkelige liv. Så hurra for fri fantasi – og nej, du er ikke pervers.

 

Læs mere om: