Sex og erotik

Historiker: Derfor får du mere lyst til sex under coronakrisen

Savner du nærhed for tiden? Har du også mærket lysten til mere lagengymnastik under karantænen? Det er helt normalt i en krisetid, fortæller sexhistoriker.

Du har været hjemme i flere uger, social distancing er stadig aktuelt, og kram, kys og nærvær er blevet en mangelvare.

Stjernerne i Netflixserien er pludselig lidt mere sexede end før, og hvis du bor med din partner, er vedkommende også meget tiltrækkende - når I ikke går hinanden på nerverne. 

Hvis du også har fået større lyst til sex under isolationen, så er du ikke alene.

Det er typisk for folk i krisetid, fortæller Thomas Oldrup, der er sexhistoriker, forfatter og foredragsholder.

LÆS OGSÅ: Surdej og håndvægte: Her er de mest googlede ord under corona

Kedsomhed bliver til lyst

Ifølge Thomas Oldrup er der faktisk flere fællesnævnere mellem vor tids coronakarantæne og forholdene under besættelsen i 1940’erne.

Blandt andet måtte man gerne gå på arbejde dengang, men man skulle være hjemme fra klokken 20 til klokken fem om morgenen.

- Man var mere eller mindre spærret inde sammen med sin familie. Man måtte godt omgås andre mennesker, men man skulle være inden døre. Og samtidig er der et pres udefra - henholdsvis coronavirussen og besættelsesmagten – som skaber en eller anden utryghed, siger Thomas Oldrup.

Hvordan hænger det sammen med øget sexlyst?

- Både fordi man keder sig - det var man også meget verbal omkring dengang - og så den her utryghed, som nok har fået nogle til at finde sammen, fordi man har søgt trøst hos hinanden, siger Thomas Oldrup.

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her

Vi kræver nærhed

Derfor er det en helt naturlig reaktion på usikre omstændigheder. Hvis verden føles utryg, kan man finde trøst hos hinanden.

- Der er et klassisk eksempel: Når der var en stor strømafbrydelse i New York, så steg befolkningstallet helt vildt ni måneder senere. Det er vist nok en myte, men der er noget ved det. Man har lavet undersøgelser, der viser, at når der har været en mindre eller mellemstor naturkatastrofe, så ser man det samme fænomen - at der ni måneder senere bliver født flere børn.

- Hvis det er en meget alvorlig naturkatastrofe, så ser man ikke det fænomen. Så er det ikke det, man prioriterer. Så det tyder jo også på, at der sker et eller andet, når ens verden bliver forrykket og usikker, siger Thomas Oldrup.

LÆS OGSÅ: 5 trends, der er gået viralt under coronakrisen

Betyder det så babyboom?

Har du også tænkt på, om vi får et babyboom efter coronakrisen? Ifølge sexhistorikeren skal vi ikke nødvendigvis regne med det, da vi blandt andet har et andet forhold til prævention i dag.

- Jeg tænker, der er færre ups’ere nu, end der var i 1943. Der kommer ikke lige pludselig en kæmpe bølge af børn, som det ikke var med vilje, skulle sættes i verden. Men man kunne godt forestille sig, at der kommer en lille bølge af børn, som stressede forældre ellers ikke ville have haft tid til at undfange, siger Thomas Oldrup.

Desuden er der trods alt andre ting, der har ændret sig siden 1940’erne, og de kan godt komme til at have en effekt på, hvor meget sex vi egentlig dyrker, selv om lysten ellers skulle være til stede.

- Der er en til faktor, der ikke er sammenlignelig med besættelsen, og det er de sociale medier. I 1940’erne kedede man sig virkelig, virkelig meget, når man havde læst alle bøger og magasiner. I dag kan vi jo være på nettet hele tiden, så kan vi bare blive ved med overspringshandlinger.

- Og vi kommer jo aldrig til bunds, når vi scroller på Facebook, så der kan vores nærhedsinitiativ godt forsvinde. Det var man ikke på samme måde bange for i 1945, tror jeg, siger Thomas Oldrup.

Derfor skal du bare give den gas, hvis du er træt af Facebook, og hellere vil mærke et andet menneske. Det har mennesker altid haft brug for. 

Læs mere om: