Kvinders frækkeste hemmelighed er at de ser porno
Kærlighed og sex

Her er kvindernes frække hemmelighed: De ser porno!

29. november 2013
af Maria Jönsson Bebe, Q.dk
foto: Shutterstock
Det har længe været en udbredt kendsgerning, at mange mænd dyrker porno – men hvad med kvinderne? Ny undersøgelse konkluderer, at de også med glæde kigger med, om end i det skjulte.

En nyere amerikansk undersøgelse konkluderede, at kun cirka otte procent af alle kvinder så onlineporno, men blandt fagfolk er der enighed om, at det er en sandhed med modifikationer. Det skriver norske KK.no. Denne antagelse bakkes blandt andet op af en britisk undersøgelse foretaget sexlegtøj og lingeri-kæde Ann Summers, hvis undersøgelse peger på, at det reelle tal ligger noget højere.

Det bakker den norske psykolog og samlivsekspert Peder Kjøs op om, og han siger til KK.no:

- Kvinder ser absolut mere porno, end de vil vedkende sig. Grunden hertil er nok hovedsagelig, at dette ikke anses for passende i forhold til kvinderollen. Kvinder skal helst ikke være optaget af sådan noget.

Kæden udsendte, via forskellige sociale medier spørgsmål om kvindernes pornopræferencer, og om end at Ann Summers test, som 300 k vinder besvarede, måske ikke er repræsentative for den generelle, kvindelige befolkning, gav det dog et fascinerende indblik i, hvordan og til hvad kvinder bruger pornoen.

Porno er afstressende

Stort set alle respondenterne i undersøgelsen, hele 93 procent, anser ikke pornokiggeriet som utroskab, og 85 procent svarede også, at de brugte pornoen til at stimulere deres fantasi og tage en pause fra hverdagen. Hertil svarede 25 procent også, at det decideret hjalp dem med at stresse ned. Undersøgelser fra Carnegie Mellon University i USA underbygger dette, og deres studier viser, at en gruppe testpersoner der har set på seksuelt ladede billeder, var mindre stressede end den testgruppe, der havde set ikke-seksuelle billeder.

Desuden svarede 40 procent af kvinderne fra Ann Summers undersøgelse, at de havde taget billeder eller videoer af dem selv og deres partner under sex, og at pornokiggeriet ofte skete sammen med kæresten eller manden.

> Danskernes pornopræferancer er afsløret - se hvad vi tænder mest på her

Ikke kun godt med pornokiggeriet

Men, ifølge Per Kjøs, kan der dog også være problemer tilknyttet pornoforbruget:

- Der er utrolig mange kvinder, der ikke synes om, at deres kærester ser på porno, fordi det er ulækkert, og fordi de ikke bryder sig om at blive sammenlignet med pornomodeller. De synes heller ikke altid, at ideerne mændene får til nye aktiviteter er så inspirerende, siger han til KK.no.

Læs også