https://imgix.femina.dk/media/b53768d404e147a19386d6d82fa1e9fc.jpg
Kærlighed og sex

Velhavende kvinder vælger ældre mænd

4. januar 2011
af Redaktionen
Foto: All Over
Ny forskning vender fordomme på hovedet.

George Clooney er måske endnu heldigere end før antaget.

I hvert fald viser ny forskning, at når kvinder bliver økonomisk uafhængige, vælger de ældre og mere attraktive mænd.

Ikke som mænd
Tidligere har forskning vist, at mænd i højere grad er tiltrukket af det ydre, og kvinder lægger vægt på kvaliteter som stabilitet og evnen til at sikre en familie økonomisk.

Forskerne havde forventet at kvinder, ganske som mænd, når de får mere pondus på bankkontoen, ville foretrække en yngre partner.

Det har imidlertid vist sig ikke at være tilfældet.

Vi vil have ældre mænd
Vi ændrer smag, når den økonomiske uafhængighed er på plads. Men ikke som mænd. I stedet viser forskningen, at økonomisk uafhængige kvinder er mere tiltrukket af ældre mænd. Det skriver Science Daily.

"Den foretrukne alder ændrede sig ikke, som vi forventede. Økonomisk stærke kvinder fortrækker faktisk ældre mænd", siger Fhionna Moore, der er lektor i psykologi ved University of Abertay Dundee.

"Vi mener, at dette indikerer at større økonomisk uafhængighed giver kvinder mere selvtillid i valget af en partner, og derfor er de tiltrækkes de af ældre, attraktive, mere erfarne og endda magtfulde mænd", tilføjer hun.

Han skal være lækker!
Dermed ændres kvinders smag i et henseende i retning af mænds, idet en potentiel partners udseende betyder mere, når kvinden er økonomisk velpolstret.

Men her hører lighederne op.

"Højere indkomst får kvinder til at foretrække ældre mænd, mens mænd i samme situation foretrækker yngre kvinder", slutter Fhionna Moore.


Netdating: Også
efter 40

Mænd: Kvinders
mest sexede tøj

Sea Salt Kur
-te

Læs også