Kærlighed og sex
22. november 2013

Utro mænd går ikke efter udseendet

… ikke kun i hvert fald. Datingsitet Victoria Milan har lavet en undersøgelse blandt deres utro medlemmer, der viser, at mænd oftest har affærer, fordi de savner omsorg
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1347-utroskab.jpg

76,9 procent. Så høj en andel af utro mænd svarer, at de synes bedre om deres partneres udseende end deres elskerinders.

Det er Victoria Milan, som har spurgt dem. Victoria Milan er et datingsite for mennesker i faste forhold, som har lyst til en hemmelig affære. Sitet har succes med at opspore sexpartnere til mænd og kvinder, der ikke finder spænding nok hos deres bedre halvdele.

LÆS OGSÅ: Derfor er mænd utro

Med andre ord er det ikke altid et lækrere, måske yngre, look og den umiddelbare sexappeal, mændene på sitet går efter. Dét, størstedelen giver udtryk for, er, at deres hemmelige partnere er mere omsorgsfulde, lytter bedre og er mere lidenskabelige end konen.

Faktisk mener næsten 80 procent af de utro mænd, at deres faste partner er mere attraktiv end elskerinden. Problemet er bare, at der ikke kommunikeres godt nok om tingene derhjemme.
Det er også, hvad de utro kvinder fortæller, når Victoria Milan går dem på klingen. 88,9 % af de utro kvinder siger, at deres elsker oftere end deres mænd viser, at de sætter pris på dem.

Så alt i alt: Find ud af at snakke sammen, så får Victoria Milan måske mindre at lave …

Kilde mafioso.se

LÆS OGSÅ: 10 tegn på at din partner er utro

Læs mere om:

Læs også