Utro mænd elsker deres partner
Foto All over press
Mænd bruger tit internettet, når de skal finde vej til nye lagner. De hyppigste sites, som de utro mænd benytter sig af, er Victoriamilan.dk, Scor.dk og Sexdating.dk. Det fortæller parterapeut Christel Sonne Rasmussen, som har haft mange klienter i behandling, hvor den ene har været utro - især manden. Hun kender godt til de mænd, der både vil parforholdet og have et pirrende sexliv ved siden af.
Drevet til utroskab
Alive.dk har netop haft kontakt med flere mænd, som søger sex-partnere over sitet Victoriamilan.dk. Mændene her har skrevet til alive.dk, at de ikke ønsker at forlade deres partner, fordi de elsker hende, men at de lever i sexløse forhold og har behov for sex.
- Mændene fortæller dem selv, at fordi de elsker deres partner, og det andet bare er sex, så "betyder det ikke noget". Men de har jo ikke partnerens accept, og derfor er det et tillidsbrud. De sidestiller utroskaben med porno, og så det ikke er rigtig utroskab, siger Christel Sonne Rasmussen.
Hun fortæller, at nogen ligefrem har en "sex-addiction" og bliver afhængige af at tjekke deres profiler. Det er også foran skærmen, at mange bliver afsløret af deres partner.
Tryghed giver depression
Carl-Mar Møller, sexolog og parterapeut, tager anderledes afsæt i, at manden har en 20 gange højere sexdrift end kvinden. Hun har derimod en absolut ustabil trang til sex, der afhænger af følelser - både positive og negative, og det frustrerer mændene.
- De utro mænd elsker deres partner, men de føler sig afvist, og det ødelægger deres selvværd, når hun skubber ham fysisk fra sig. Det kan have så alvorlige følger som f.eks. depression, siger parterapeut og sexolog Carl-Mar Møller.
Carl-Mar Møller lægger derfor et ansvar over på kvinden, som han beder tage hensyn til mændenes behov for sex, ligesom det forventes, at manden tager hensyn til kvindens behov for omsorg.
Ingen sex derhjemme
Mænd legitimerer deres utroskab, fortæller Christel Sonne Rasmussen, og det gør de med god grund, hvis man spørger Carl-Mar Møller.
- Sagen er, at mænd ikke kan leve uden sex, og det kan kvinder godt. Mændene opsøger derfor sex uden for parforholdet, siger han.
Hver tredje dansker vil lyve om utroskab (Alive.dk)
Læs også Derfor bliver kvinder hos utro mænd (Alive.dk)