https://imgix.femina.dk/media/3b938eb2e15b41bcabc91bde2aaa6fb6.jpg
Kærlighed og sex

Tim Ray: Har du fundet den eneste ene?

26. december 2011
af Tim Ray
foto: BeamTeam
Leder du efter The one and only i dit liv? Måske har du overset at du allerede har dén person.

En af mine gode veninder spurgte mig om jeg ikke gik og drømte om en dag at finde "den eneste ene" - en som virkelig forstår mig, en som jeg føler mig virkelig nært forbundet med, en som jeg kan dele mit liv og mine drømme med.

Og jeg svarede at jeg havde fundet "den eneste ene". For det første, sagde jeg, har jeg opdaget at "den eneste ene" er mig selv. Det menneske som jeg er sammen med hvert øjeblik, 24 timer i døgnet, alle ugens syv dage, hele året rundt. Det menneske som jeg går i seng med hver aften og vågner op med hver morgen. Det menneske som jeg forstår bedre end nogen anden. Det menneske som jeg føler mig mere nært forbundet med end nogen anden. Og det menneske som jeg altid - uanset om jeg lægger mærke til det eller ej - deler mit liv og mine drømme med.

For det andet, fortsatte jeg, har jeg opdaget at "den eneste ene" også er det menneske jeg er sammen med i hvert øjeblik. For eksempel, sagde jeg til min veninde, er du lige nu "den eneste ene" i mit liv. Der er ikke andet end dig og mig sammen lige nu der sidder her på denne smukke café ved Søerne med vores drinks og udsigt til svaner og blå himmel. Og for fem minutter siden, da jeg stod i baren og gav tjeneren vores bestilling, da vores øjne i et kort øjeblik mødtes, og vi talte sammen, var tjeneren "den eneste ene" i mit liv. Og i går da jeg legede med min to-årige nevø, og tumlede rundt med ham på legepladsen og faldt om i mudderet og så ind i hans klare øjne, og vi sammen brast i latter, var han "den eneste ene" i mit liv. Der var kun ham og mig i det vidunderlige, magiske øjeblik. Og da jeg for et par dage siden løb rundt med min brors hund, Tolle, på stranden var han "den eneste ene" i mit liv. Der var kun os to, der legede sammen, forpustede og lykkelige. Og da jeg for nogle år siden gik en tur på stranden med min ekskæreste, og vi hånd i hånd så solen gå ned sammen, var hun "den eneste ene" i mit liv. Og på samme måde vil den person som jeg giver min opmærksomhed i det næste øjeblik, i det næste nu, også være "den eneste ene" i mit liv.

Hvad med dig?
Har du fundet "den eneste ene"?
Eller leder du stadig?

Uddrag fra Tim Rays nye bog "101 myter om parforhold der driver os til vanvid (og lidt om hvad du kan gøre ved dem)". For mere, se
www.beamteam.com.

Find kærligheden på 6 måneder - 150 kr.

Læs også