Kærlighed og sex
27. februar 2014

Stiller du for store krav til dig selv?

Vi danskere bliver opdraget – og opdrager os selv – til at stille alt for store krav til os selv. Krav, som ikke bare ødelægger vores helbred og mentale formåen, men også vores parforhold, mener Carl-Mar Møller.
Af: af Carl-Mar Møller
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2014/februar/krav-prim.jpg

foto: All Over

Mange danskere bliver opdraget til at stille store krav til sig selv om at være gode mod andre, perfekte forældre, ikke lave fejl på arbejdet, påtage sig overarbejde selv om det ødelægger familielivet, have en perfekt optræden; "du må ikke være anderledes", "du skal tilpasse dig din kæreste" med mere. Alle disse krav tager alt for meget energi hos alt for mange, og det gør én hurtigt træt og udmattet til skade for kærligheden, venskabet, kroppen, psyken og børnene.

OM CARL-MAR MØLLER

Carl-Mar Møller er uddannet pædagog, samt par- og psykoterapeut. Han er deusden leder af Sexolog og Parterapeut skolen.

Carl-Mar er desuden forfatter til en lang række bøger, og hver uge skriver han klumme hér på Oestrogen.dk

Se mere om Carl-Mar på hans hjemmeside, Carl-Mar.dk

De mennesker, der har alt for høje krav til sig selv i forhold til, hvem de er som personer, bliver hurtigt gamle, og kroppen ældes meget hurtigere, og der bliver brændt for mange hjerneceller af, fordi man så nemt bliver stresset og får depressioner af de høje selvkrav. Jeg har disse mennesker i behandling gennem flere år, hvor vi skal justere kravene op og ned på en lang række områder, som hurtigt medfører, at personen begynder at sove roligt om natten og slapper meget mere af sammen med andre mennesker og kan være alene uden at tænke på alt muligt.

De høje krav til en selv gør også, at de bliver forhindrede i at tage nye chancer, springe ud i et nyt job, kærlighedsforhold, få børn og sige deres mening til dem, de elsker. De mennesker, der stiller store krav til sig selv, holder deres eget selvværd nede og forhindrer det i at vokse, fordi selvkritikken bliver for hård. Når man i psykoterapi justerer kravene til personligheden, så bliver selvkritikken mindre og mere realistisk, og det medfører, at selvværdet vokser og dermed også livskvaliteten.

Eksempler på for store krav til en selv:

* Moderen løber hen til barnet, hver gang barnet siger en lille lyd.
* Manden går på arbejde, selv om han har feber.
* Kvinden vil ikke skrive et læserbrev, fordi det nok ikke er godt nok.
* Kvinden spiller en rolle, så alle kan lide hende.
* Manden siger kun det, kvinden vil høre.
* Manden udfører ikke håndværksmæssigt arbejde, fordi det ikke bliver lige så godt, som når en håndværker gør det.
* Manden siger ikke fra, når andre beder om hjælp.
* Manden vil ikke sige, hvad han er ked af, fordi han synes, at han selv skal klare det.
* Kvinden vil ikke bede om omsorg, fordi hun føler, at hun ikke må være til besvær.
* Manden skal have en uddannelse, så hans forældre kan lide ham.
* Kvinden skal have børn for at tilfredsstille sine forældre.
* Du skal have et arbejde, du må ikke hygge dig på deltid.
* Du skal være flittig og sige til alle, at du har travlt.
* Du skal fortælle, at du har det fint, selv om du ikke har det.
* Du må ikke dyrke dine kriser for at finde ud af, hvorfor du har det, som du har det.

Hver gang man mærker de krav, der er for store til én selv, så begynder man at bebrejde sig selv for ikke at kunne leve op til de krav, og det tager meget energi og giver én følelsen af ikke at være god nok. De krav, der er blevet plantet i mennesket, og som ikke passer til det menneske, er en plageånd, der hærger mennesket gennem hele livet, indtil man giver op.

Alle mennesker har på mindst ét punkt for store krav til dem selv, til deres opførsel, væremåde, ydeevne, udseende, viden, økonomi, religion, spiritualitet med mere. Kravene til mennesket i dag er langt større end for 10 år siden, og kravene vil vokse og vokse, indtil problemet bliver gennemdiskuteret i medierne. Hvert år begår mange tusinde unge i USA, Japan og Danmark selvmord, fordi de ikke føler, at de kan leve op til forældrenes og samfundets krav.

I Japan er der ca. 33.000 mennesker hvert år, der tager deres eget liv. I Danmark bliver mange kriminelle og misbrugere, når de har givet op overfor at skulle være normale.
I min psykoterapi skal den slags personer ligge på en madras med bind for øjnene. Personen skal så mærke på sin krop, hvordan kravene burde være, og det skriver jeg ned, så personen kan læse det mange gange i de næste par år, indtil de nye, lavere krav er integreret i personens følelsesliv.
Personer med for lave krav til sig selv findes, men de er sjældne.

Forældre med for høje krav til sig selv bliver stressede og har svært ved at give den meget intime nærkontakt, som er det vigtigste for et barns følelsesliv. Den stress, som de høje krav medfører, gør, at forældre farer rundt som jaget vildt og derfor har svært ved at falde ned, så en dyb nærkontakt med barnet eller kæresten bliver svær at opnå.

Nogle har så høje selvkrav, at de kun siger noget, når det er meget klogt, og de kan ikke hyggesludre og bare lukke noget sludder ud og sige "Hov, dér sagde jeg noget sludder", for bagefter at tale videre.
Kravene om, at man skal sige noget klogt eller tie stille, er typiske krav fra alkoholikerhjem, hvor man måske blev grinet ad eller hånet, hvis man sagde noget vrøvl, fordi forældrene er påvirkede af alkohol, hvilket ofte får dem til sige noget, der gør barnet lukket i mange år. Når barnet bliver voksen, skal der arbejdes meget på at sige sin mening uden at være bange for, at nogen griner ad dem eller kritiserer dem for at have en anden mening.
Høje selvkrav kan også komme fra karriereforældre, der klarer sig godt, og derfor også forventer, at børnene gør det samme, og det sker ofte ikke. Det pres, der ligger skjult, uden at det bliver sagt højt, skal der tales om. Forældrene burde sige: "I skal leve jeres eget liv, og vi forventer ikke, at I lever som os, men at I lever på jeres egen måde. For nogen er uddannelse lykken, for andre er det ikke, så bare I synes, at livet er spændende, så er vi glade.

Carl-Mar Møller
Sexolog og parterapeutskolen

www.Carl-Mar.dk

TILBUD TIL DIG: Kom på sommerhøjskole hos Carl-Mar

Prisen er inkl. fri bar, øl, vin, sodavand, kost, logi, kursus, materialer og børnepasning.

Man kan frit vælge, hvor mange dage du vil deltage, og hvilken dag, du vil begynde og stoppe, eller du kan komme flere gange på kurset.

Dagligt program:
Kl. 9 er der morgenmad.
Kl. 10 er der morgen møde.
Kl. 11-12 er der debat foredrag af Carl-Mar. Foredragene tager udgangspunkt i de fremmødtes ønsker.
Kl. 14-19 går man ud i inspirations grupper med 2 terapeuter og 3 kursister.
Kl. 21 er der aftensmad.
Kl. 22 hygge og tale dybt sammen til den lyse morgen.

Fritidsmuligheder for alle, der har lyst:
Terrængående gokart ræs i mudder, knallert cross, ATV, svævebane, boksekampe med kæmpe boksehandsker, Vikingekuglen, skumgummi-køllekamp, sumobrydning, rulle i et rør ned af en bakke, ligge på taget af en Volvo, kravle på et tov over en sø, svinge sig i et 10 meter højt tov, djævlekarrusel, elastiktræk, vandkamp, billard, gyroskop, tunnel, bordtennis, strandture, bål, grill, sang og dans.

Overnatning på sovesal, eneværelse, campingvogn, fællestelt eller i eget telt. Du kan også tage hjem hver dag.

12. til 18. juli underviser 10 sexologer

19. til 26. juli underviser 10 parterapeuter.

Få mere at vide på web: www.carl-mar.dk
eller ved at sende en mail til: 77@carl-mar.dk

Læs også