https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/juni/smuk-prim.jpg
Kærlighed og sex

Smukke kvinder giver mænd kvalme

25. april 2014
af Gitte Holm, Tidens Kvinder, Aller Media
foto: All Over
Er du gudesmuk, er du sikkert ind imellem stødt på mænd, der opfører sig akavede i dit nærvær. I så fald skal du være sød ved dem, for det kan faktisk være, at de har en psykisk lidelse ...

Når nogle mænd bliver helt befippede over at se en smuk kvinde, handler det ikke nødvendigvis blot om manglende sociale evner. Her kan nemlig være tale om en decideret lidelse, der rammer mange mænd, når de omgås smukke kvinder.

Navnet på lidelsen er caligynefobi og går i al sin enkelthed ud på, at smukke kvinder påvirker mændene således, at de fremstår dummere. Mændene kan f.eks. opleve åndenød, hjertebanken, gå i panik, få svedeture, kvalme eller føle sig ekstremt udmattede, når de ser en smuk kvinde. Mens nogle mænd tackler situationen ved at skrue op for maskuliniteten, går andre i den anden grøft.

Lidelsen kan ikke kureres medicinsk, men ifølge psykoterapeut Terje Nordberg handler det om at slå koldt vand i blodet, når frygten for smukke kvinder nærmer sig.

- En rigtig mand er en scorekarl, og på kønnenes jagtmarker forventes det, at det er ham, der tager initiativet. Nogle mænd træder sig selv over tæerne, mens andre skynder sig at finde sit indre handyr frem, men man bør i stedet prøve at tage den med ro og prøve at være mere menneske end handyr. For jo mere man puster sig op, jo kunstigere virker det, siger psykoterapeut Terje Nordberg.

Frygt for det man begærer
Både mænd og kvinder oplever en vis frygt, når de står over for noget, de begærer, hvad end det er en personlig rekord, drømmejobbet eller en potentiel partner. Det kan give sommerfugle i maven, og ifølge Terje Nordberg kan man tackle situationen på to måder.

- Kroppen gør sig klar til at kæmpe eller flygte, og når vi bliver stressede, kobler vi automatisk de dele af hjernen fra, som ikke skal bruges. Man kan sige, vi bliver lidt dummere. I sådanne situationer gælder det om at spænde af og være sig selv, siger Terje Nordberg.

Skønhed gør os usikre
Skønhed betyder mere, end vi umiddelbart tør indrømme og det påvirker derfor også vores sociale gøren og laden. I stedet for at acceptere at det er således, bliver skønheden ofte fordummet og anset som noget primitivt, på trods af at vi konstant bliver gjort opmærksomme på skønhed, når vi bevæger os i det offentlige rum, mener Terje Nordberg.

- Det er et paradoks, at vi ikke må anerkende skønhed, men alligevel ser det alle vegne. Det gør os forvirrede og usikre, når vi pludselig står overfor et smukt menneske. Den bedste måde, en mand kan reagere på, når han skræmmes over en smuk kvinde, er ved at se frygten i øjnene og snakke med hende, siger Terje Nordberg.


Læs også