Kærlighed og sex

Skal man fortælle om utroskab?

af Malene Fich Weischer 11. december 2012
foto: All Over
Hvis man nu har lavet en lille svipser til julefrokosten og har kysset – eller det, der er værre – med en sød kollega, skal man så fortælle det til dén, der venter derhjemme, om sit utroskab? Læs sexologens råd her.

For sexolog Maj Wismann er der ingen tvivl om, hvad man skal gøre, hvis man på den ene eller anden måde har begået utroskab overfor sin partner. Man skal fortælle det.

"Har man i sit parforhold indgået en aftale om, at man er monogam, dvs. ingen utroskab, så skal man selvfølgelig fortælle sin partner, hvis man har været utro. - Ligegyldigt hvilken gradbøjning af utroskab, man så taler om", siger hun til Oestrogen.dk.

Føler at livet er spildtI de fleste parforhold er der en stiltiende aftale om, at man selvfølgelig ikke kaster sig ud i utroskab og er sammen med andre. Men det er sjældent, man egentlig har fået sat ord på det, ligesom det er sjældent, at man får taget snakken om, hvorvidt man gerne vil have det at vide, hvis den anden har begået utroskab. Men den snak kan faktisk være rigtig god at have.

"Det er ikke alle, der ønsker at vide noget om utroskab, men som udgangspunkt er man nødt til at forholde sig til de aftaler, der ligger, og rette sig efter dem. Også selvom en konfrontation og bekendelse af utroskab kan være voldsomt ubehagelig", fortsætter Maj Wismann.

"Jeg har mødt flere klienter, der efter mange år har fundet ud af, at deres mand eller kone engang var utro, og som nu føler at de har "spildt" deres liv. Og det er jo unfair, at hele ens parforhold skal ødelægges af utroskab. Derfor mener jeg meget bestemt, at man skal smide kortene på bordet. Og er du i tvivl om, om du har gjort noget forkert, så har du med høj sandsynlighed overskredet din partners grænser, hvad angår utroskab."

Utroskab er dit eget ansvarAt skulle bekende sit utroskab kan være rigtig hårdt, og ofte kan der være mange grunde til utroskab. Måske går parforholdet ikke så godt derhjemme. Måske var det en simpel fejl, fordi du havde drukket for meget. Måske har du det rigtigt dårligt med dit utroskab og finder på alle mulige undskyldninger for, hvorfor det skete. Men lige meget hvad, så må du sætte dig selv til side og fortælle om dit utroskab, siger Maj Wismann:

"Lad være med at tage udgangspunkt i, hvordan du selv har det med utroskab, for din partner er ikke dig. Det er også vigtigt, at du påtager dig det fulde ansvar. Uanset hvordan du vender og drejer det, så er det ikke din partners skyld eller ansvar, at du har lavet et tillidsbrud og begår utroskab. Det er rigtigt, at man er to om at lave et godt parforhold, men man er kun én om at lave handlingen "utroskab", og har man jokket i spinaten, så er det ens eget ansvar. Også at få rettet op på smerten igen og få tilliden genopbygget", slår Maj Wismann fast.

Undskyld, undskyld, undskyld"Man skal aldrig negligere den smerte, der ligger i et tillidsbrud pga. utroskab, og den største fejl, den utro ofte laver, er at få partneren til at føle skyld. Men det er aldrig partnerens skyld, at du ikke har kunnet holde bukserne på. Aldrig. Så når du skal bekende, så er det dit ansvar, at du har begået utroskab, og ingen andres. - Og jo længere du venter med at fortælle det, jo værre bliver tillidsbruddet", fastslår Maj Wismann og slutter af med et godt råd:

"Så mit bedste råd er: Læg kortene på bordet, påtag dig det fulde ansvar for dit utroskab, ret op på tilliden og undskyld igen og igen".

Læs mere om Maj Wismann på Websexolog.dk. Her kan du også hente en række gratis online-kurser i kærlighed.