Kærlighed og sex

Sexfantasier kan ødelægge forholdet

af Lisbeth Mansen, alive.dk 15. februar 2012
Foto: colourbox
Eksperimenter i dobbeltsengen kan skade parforholdet og føre til jalousi

Når vi slipper tøjlerne i dobbeltsengen og lever sexfantasierne ud, så kræver det et stærkt forhold og regler for, hvordan vi skal håndtere det som par. Ellers kan eksperimenterne blive begyndelsen på enden for et forhold. Det siger sexolog og parterapeut Katrine Berling. - Man skal aldrig invitere en ny partner med i dobbeltsengen, hvis du tror, at det kan redde dit dårlige forhold, siger Katrine Berling og advarer om, at eksperimenterne i visse tilfælde kan ødelægge et parforhold:- Det kan ødelægge det, hvis jeres forhold ikke er stærkt i forvejen, eller hvis en af jer eller I begge har let til jalousi, siger hun.Forvent en følelsesmæssig reaktionSelvom du ikke anser dig selv eller din partner for at være en jaloux type, understreger sexologen, at du alligevel skal forberede dig på, at der kommer en reaktion.- Du ved ikke på forhånd, hvordan du vil reagere, den første gang, du gør det. Selvom du ikke selv mener, at du bliver jaloux, fordi det bare er sex, så har du ikke nogen idé om, hvad det er, der kan trigge det. Det er de følelsesmæssige aspekter ved situationen, som man oftest reagerer på. Især hvis den ekstra partner er af samme køn som en selv, siger Katrine Berling.Det er i orden at sige stopFor at forberede jer godt på oplevelsen bør I indgå nogle aftaler på forhånd, men også være opmærksomme på, at jeres grænser ikke overskrides under forløbet, råder sexologen.- I kan lave forskellige aftaler på forhånd, men tag også tingene hen ad vejen. Det er altid i orden at sige stop undervejs. Det er vigtigt at mærke efter hele tiden, så du ikke pludselig står i en situation, som egentlig har overskredet dine grænser, men hvor du ikke rigtigt ved, hvordan det endte sådan, siger Katrine Berling.Hold et møde med den nye først Inden I kaster jer hovedkulds ud i at have sex med fremmede, bør I forventningsafstemme sammen. Og undervejs i forløbet skal I også være opmærksomme på hinandens reaktioner.- Hvis I vil i swingerklub, kan I nøjes med at kigge den første gang og så gå hjem og snakke om det bagefter. Hvis I vil have en ekstra med i seng, så start med at holde et "kemimøde" på et neutralt sted fx en café. Og husk, at du aldrig er forpligtet til at gennemføre sex, hvis du på et tidspunkt ikke længere har lyst, siger Katrine Berling og fortsætter:- Du har selv et ansvar for, at dine grænser ikke bliver overskredet, men som partner har du også pligt til at lægge mærke til, hvordan den anden har det, siger hun.Et barn i en slikbutikMere vil ofte have mere, men jeres sexliv skal også kunne fungere, uden at I skal udleve seksuelle fantasier hver gang, siger sexologen.- Især hvis I har haft en ekstra kvinde med i seng, kan manden godt blive som et barn i en slikbutik, der bare vil have mere. Men der skal du bede ham om at slappe af, så du også kan følge med, siger Katrine Berling og understreger, at jeres sexliv ikke skal afhænge af de vilde eksperimenter:- Når man lever fantasier ud, skal de bruges som et krydderi og ikke være udgangspunktet for overhovedet at have sex med sin partner, siger hun.Kend forskle på kærlighed og begærSnydt af en kærlighedsbedrager