https://imgix.femina.dk/media/8bab8bb1ce634817a1ced9e5b056ebe5.jpg
Kærlighed og sex

Sex uden sure sokker

28. maj 2009
af Lindi Winkel
Foto: Colourbox
Man kan godt være single og nyde sex uden samliv og fælles efternavn.

- Det var befriende, fortæller Louise.

Hun havde igennem seks år haft et forhold til en mand, som ikke have samme lyst til sex, som hende. Som single mødte hun en mand på en date, der skulle blive til en hel føljeton af dates og skøn sex. Men ikke til et fast forhold.

Nød friheden
- Han var meget åben om, at han ikke var interesseret i et forhold, og selv om jeg i starten havde set potentiale til mere, affandt jeg mig med, at det ikke skulle være sådan, og nød i stedet friheden, fortæller Louise.

Louises 'plus ven' gav hende mulighed for at udforske det intime uden alt det sure.

- Man har muligheden for at leve sit eget liv, og få nærvær uden snak om børn, samliv og sure sokker.

Rene linjer
Selv om Louise og hendes 'plus ven' ikke kun hyggede sig i lagnerne, men også til middage og i biografen, var der ingen tvivl om de rene linjer.

- Vi talte meget åbent om, at vi ikke var i et decideret forhold. Og det tror jeg er vigtigt, så man ikke pludselig sidder og skriver hans efternavn efter sit eget, uden at han er med på den vogn.

Ikke hardcore nok
Selv om Louise og hendes 'plus ven' ikke regnede med at ende med at dele efternavn, var de hyggelige dates vigtige.

- Jeg tror ikke, jeg er hardcore nok til kun at have sex. Jeg skal føle, at der er noget mellem os - ellers kan jeg ikke give mig hen.

Mellem sex og kærlighed
Men er det ikke sådan, at kvinder ikke kan adskille sex og kærlighed, mens mænd gladelig får en omgang i lagnerne og så glemmer alt om det?

Det mener, Louise er en myte.

- Jeg har også prøvet at have en 'plus ven', der gerne ville noget mere med mig - men hvor jeg ikke så noget potentiale, og holdt ham ude af min hverdag!

Bløde mænd og stærke kvinder
Så det kan være lige svært for begge køn. Og det er måske fordi, kvinder i dag er blevet hårdere og stærkere, mens mændene er blevet blødere, mener Louise.

- I dag er det jo helt ok for en kvinde at tale om at have lyst til sex og udleve den lyst.

Lidt for mange 'venner'
I dag er Louises forhold til sin 'plus ven' slut. En dag mødte hun nemlig en anden kvinde, der kendte Louises 'plus ven' lidt for godt.

- Vi dater vist den samme mand, sagde en kvinde, jeg mødte en dag til mig. Og så fik jeg nok. Det er ikke fedt at dele 'plus venner'.

Friends with benefits

'Plus ven' kaldes, lidt mere elegant, på engelsk 'friends with benefits'

  • Definition: Et løst forhold mellem to mennesker, hvor ingen af partnerne nødvendigvis forventer eller ønsker et fast forhold.
  • Det er dog mere end bare sex og noget andet end én gangs-forteelser.
  • Kilde: Wikipedia

Artiklen er skrevet af Lindi Winkel fra Oestrogen.dk

Læs også