https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1401-saadan-reddede-vi-kaerligheden.jpg
Kærlighed og sex

Sådan reddede vi kærligheden

6. januar 2014
af Pia Melander Guilbert
Foto: Sif Meincke
Mie følte, at alle krævede noget af hende, og hendes mand stod altid bagest i køen, mens Kaspar brokkede sig konstant, fordi han ikke turde gå efter drømmen om at blive forfatter. Læs her, hvordan henholdsvis Kaspar og Mie handlede for at fjerne afstanden til dem, de elsker. Få også parterapeutens tips til, hvordan du håndterer konflikten, inden afstanden bliver for stor
Historien om Mie og Peter begynder med, at modsætninger mødes på en vinbar. Hun læser på universitetet, har ingen penge, men er livlig og fuld af ballade. Han arbejder som tandlæge, og hun falder for, at han bare er så grounded og ægte. Det er 10 år siden, inklusive separationen, der varede halvandet år. – Da jeg mødte Peter, var jeg ved at skrive speciale og levede det vilde studieliv. Fem år senere var jeg gift, havde to blebørn, to biler, et sommerhus og min nuværende stilling, fortæller Mie. I dag tænker hun, at de alt for hurtigt fik proppet for meget ind i deres fælles liv. – Børnene kom lige i rap. Vi havde begge travlt med vores arbejde, og jeg holdt nærmest ingen barsel. Mie begyndte at længes efter tid for sig selv – Det føltes, som om alle krævede noget af mig, og når det så var hans tur, havde jeg ikke mere at give. Vi skændtes ikke specielt meget, og jeg var ikke holdt op med at elske ham. Det var bare ham, det var nemmest at sige fra overfor. LÆS OGSÅ: Emilia van Hauen: Hvor længe varer ægte kærlighed? Når Mie var hjemme, sad hun aldrig stille – Der var altid bunker af vasketøj, ting, der skulle ryddes op, eller børn, jeg skulle lege med. Det begyndte at irritere mig, at Peter var så fornuftig og rolig. Jeg savnede en, der var mere som mig, mens Peter havde svært ved at forstå, hvorfor jeg skulle være så flagrende og ikke bare kunne koncentrere mig om familien. Som kreativ direktør i en coaching-virksomhed var det ikke, fordi Mie manglede muligheder for at få hjælp udefra. Peter var også indstillet på at kæmpe for forholdet. – Han er ud af en familie, hvor ingen er skilt. Det var fuldstændig utænkeligt for ham, at vi skulle gå fra hinanden, men til sidst kunne jeg ikke se andre muligheder end at flytte væk. Hvis ikke jeg havde gjort det, tror jeg, jeg var brudt helt sammen. Nye kærester Det var i april 2010. Børnene blev boende i huset, og Mie og Peter skiftedes til at være hos dem en uge ad gangen. – Det gjorde, at jeg fik lidt tid til mig selv igen. Vi var ikke uvenner på noget tidspunkt, men gjorde meget ud af at bevare en god tone, så børnene ikke blev kede af det. Det gjorde de selvfølgelig alligevel. Det var hårdt, men når det nu skulle være, gjorde vi det trods alt på den mest skånsomme måde. Efter et stykke tid begyndte Mie at se en anden, det samme gjorde Peter. – Det sjove var, at vi begge fandt sammen med et menneske, der lignede os selv mere. Jeg nåede endda at finde fred med, at Peter nu havde fundet den ”rette” og skulle være sammen med hende. Til Peters fødselsdag insisterede Mie på, at han skulle være sammen med kæresten, men han ville gerne fejres af Mie og drengene, som de plejede. – Og så var det simpelt hen så hyggeligt at være samlet igen, os, børnene og hans familie. Det var sådan en dag, som man håber aldrig vil slutte. En dag foreslog Mie, at hun og Peter skulle tage en snak, efter at børnene var lagt. – Jeg ville bare høre, om han også undrede sig over, at vi kunne have det så godt sammen, når vi nu ikke kunne få forholdet til at fungere. Og så endte det med, at han inviterede mig ud på en date. Det var i oktober 2012. På daten kyssede Mie og Peter som nyforelskede, og de begyndte at ses i smug. – I juleferien fortalte vi det til børnene. Vi havde indøvet nogle helt faste sætninger for at vise dem, at nu skulle vi blive sammen, og at vi ikke ville gå fra hinanden igen. Hvad er anderledes ved jeres forhold i dag? – Vi har fået talt meget om, hvad vi hver især har brug for, og hvordan vi ønsker et forhold skal være. Det er gået op for os, at vi ikke skal prøve at lave om på hinanden, men forstå hinanden. Jeg arbejder med at inspirere andre mennesker, og derfor har jeg eksempelvis brug for tid til at lade op alene. Det forstod Peter ikke før i tiden. Omvendt blev jeg ofte sur over, at han absolut skulle ud at træne, så jeg måtte stå alene med lortebleerne. Nu har jeg accepteret, at det er vigtigt for ham. LÆS OGSÅ: Kører dit parforhold på rutinen? – For ikke at ryge tilbage i det gamle mønster har vi lavet nogle helt faste aftaler blandt andet om, at vi ikke taler arbejde derhjemme. Når Peter før i tiden fortalte om sit arbejde, syntes jeg, han brokkede sig for meget, og min standard-replik var: ”Så sælg dog den tandlæge-klinik.” Det handler også om, at de to brancher, vi er i, er ekstremt forskellige. – Vi er i det hele taget meget opmærksomme på, at der skal være en hyggelig stemning. Brok gør ikke noget godt for et forhold, hvor man også skal være kærester og have sex sammen. – Mens vi var væk fra hinanden, fandt jeg en ”reservemormor”, der hjalp mig med børnene. Hende har vi stadig. Hun kommer cirka en gang om ugen og sover hos os, og så går Peter og jeg på date, hvor vi skiftes til at finde på, hvad der skal ske. Det var også hende, der passede børnene, da Peter og jeg for nylig var fem dage i New York. EKSPERTEN: Katrine Axholms tretrinsraket til at løse enhver konflikt 1. Hvad skete der? Tal om konflikten, når den er kommet lidt på afstand. Skiftes til at fortælle, hvad der skete uden at afbryde, kritisere eller bebrejde den anden. 2. Tag ansvar for din del uden at give forklaringer. Vis forståelse ved for eksempel at sige: ”Du må undskylde, at jeg sagde ...”. 3. Kom hinanden i møde. Sig for eksempel: ”Jeg vil gerne imødekomme dit ønske om ...” eller: ”Det er okay med mig, at vi fremover gør ...”. LÆS OGSÅ: 3 umage par: Når modsætninger mødes

Læs også