https://imgix.femina.dk/media/42b8494f64924defa2cf586bc9902e45.jpg
Kærlighed og sex

Sådan bevarer du det gode parforhold

4. august 2011
af Parforholdsraad.dk
Står du med problemer i dit parforhold? Få akut hjælp på parforholdsraad.dk.

Ethvert parforhold behøver opmærksomhed og prioritering, hvis det skal bevares godt og måske endda lykkeligt hele livet. Alligevel er vi tilbøjelige til at tilsidesætte parforholdet, for børn, praktiske opgaver i hjemmet, karriere, familie og fritidsaktiviteter.

Vi er klar over, at parforholdet måske ikke får den nødvendige opmærksomhed, og måske er vi også bevidste om en gnavende utilfredshed, men gør alligevel ikke rigtig noget ved det, før parforholdet skranter så meget, at skilsmisse anses som en mulighed eller en realitet.

Mette Haulund, der i forvejen driver skilsmisseraad.dk, Danmarks største portal om livet før, under og efter skilsmisse, sætter med den nye portal parforholdsraad.dk fokus på parforholdet.

Mange glemmer, at der skal to til at ødelægge et parforhold, og derfor også to til at bevare det gode parforhold. Ansvaret for problemerne eller for glæden i parforholdet, kan med andre ord ikke kun placeres hos den ene part.

Ønsker du at gøre, hvad du kan for at bevare eller genskabe det gode parforhold og undgå skilsmisse, som i dag rammer 40 % af alle indgåede ægteskaber, så kan du på parforholdsraad.dk få nødvendig viden til dit parforhold.

Der sættes fokus på kommunikation, sexlivet, krisesituationer, personlige udfordringer og meget andet, ligesom der gives adgang til opgaver, der blandt andet kan hjælpe med til at skabe fælles værdier, få gang i den gode kommunikation, eller kan give et grundlag for, hvordan der kan evalueres på parforholdet og sættes nye mål.

Nogle gange kan det være nødvendigt med professionel hjælp til at bevare, eller finde tilbage til det gode parforhold, faktisk er det ikke altid så meget der skal til, og også her er der hjælp at hente på portalen, der tilbyder online rådgivning indenfor 24 timer.

Se mere på http://www.parforholdsraad.dk

Læs også