Kærlighed og sex

Nukâka: Satte karrieren på standby for familien

af Susse Wassmann 1. september 2010
Foto: Camilla Hey
Nukâka Coster-Waldau ville ikke være en bremse for sin mand, Nikolaj, og valgte at tilsidesætte sin egen karriere, da de fik børn. Han har kunnet leve sine drømme ud, og det har hun det godt med

Filmaktuelle Nukâka Coster-Waldau har i en periode sat karrieren på standby for at få familielivet til at fungere. Det har hun det fint med, så længe det er et bevidst valg.

Satte karrieren på standbyNukâka mødte Nikolaj, da hun var 26, og de havde begge gang i karrieren. - Jeg havde masser at lave, men det begyndte at ebbe ud, da vi fik børn. Vores ældste led af kolik, og det væltede mig omkuld. Nikolaj sagde også nej til mange ting, men vi havde da skænderier, og der skulle tages nogle valg, husker Nukâka. Hun fremhæver samtidig, at hun og Nikolaj aldrig har mistet troen på deres kærlighed. - Det har kun været problematisk på den praktiske måde. Vi har aldrig mistet troen på vores kærlighed, fortæller Nukâka.

Bevidst om sine fravalgNukâka indrømmer, at hun i nogen grad har tilsidesat sin egen karriere, så hendes mand har kunnet udleve sine internationale skuespilambitioner, men det er ok, så længe hun er bevidst om det. - Jeg har da nok ofret mig for min mands karriere. Før i tiden gjorde jeg det ubevidst, nu er jeg bevidst omkring det, og derfor vil jeg heller ikke kalde det en ofring, fortæller Nukâka. Hun understreger også, hvor vigtigt det er at følge sine drømme. - Man skal bakke hinandens drømme op. Jeg vil ikke have, at Nikolaj som gammel føler, at nogen har holdt ham tilbage, siger hun.

FilmaktuelNukâka har gang i karrieren igen og er aktuel i Louise Fridbergs film, Eksperimentet. Den handler om de konsekvenser det havde, at den danske stat i 50'erne anbragte grønlandske børn på børnehjem for at gøre dem mere danske. Nukâka, som selv er opvokset i Grønland, har været glad for rollen. - Jeg vil gerne være med til at fortælle så vigtig en historie. Jeg er jo direkte afkom af den generation, så det var en meget voldsom oplevelse at genopleve de ting, fortæller Nukâka.

RELATEREDE LINKS:

Iben Hjejle

Iben Hjejle:Jeg får spat -også af Casper

Sofie Gråbøl

Sofie Gråbøl:Jeg er ikkesærlig markant

Skål lyserød -PIP collectionkøb den ifeminashoppen