Kærlighed og sex
26. oktober 2011

Mama Gena: En gudinde med pussy-Power

I New York er Mama Gena en kultfigur med status som en moderne Afrodite. Millionøsen Kirsten Stendevad har mødt hende. Læs med her, når en gudinde interviewer en anden.
Af: af Kirsten Stendevad
https://imgix.femina.dk/media/58b5fe7afce04000b343c9786fe8f617.jpg

foto: PR

Vejen til Mama Genas School of Womanly Arts på Manhattans 88. Gade er næsten ufremkommelig for travle new yorkere med rander under øjnene, der løber om kap mens de hurtigt nedsvælger et måltid på vejen, fordi de ikke har tid til at sidde ned. Men inde i den hyggelige tre etagers brownstone bygning, står menuen på lang-somhed. Mama Gena og hendes søstergudinder, som hun kalder sine elever, slænger sig på bløde puder og sofaer, vifter dovent med deres lyserøde fjerboa´er mens de lader fed camenbert danse slow-motion i ganen. Når de altså ikke lige er i færd med at prale af deres bedrifter på lagnerne ("jeg fik multi-orgasme igår") og på jobbet ("jeg nappede praktikanten i enden forleden") eller klippe-klistre kunstværker af det tangatrusserne plejer at dække.

Mama Gena´s School for Womanly Arts er nemlig ikke som de skoler, andre new yorkere har gået i. Her er det yt at slide sig til gode arakterer. I stedet gælder det om at nyde sig frem i livet. Læresætning nummer et lyder: "Ved at bruge lystens kraft får man sin vilje!". "Kvinder er opdraget til at knokle for at opnå det, de drømmer om: penge, et godt job, en lækker mand. Men det er helt forkert. Kvinder har en unik evne til at skabe, og de er designet til at modtage. Alt hvad de behøver at gøre er at være i kontakt med deres "pussy", forklarer Mama Gena til deres udsendte. "At kende sine lyster og kvindelige urkraft baner vejen for alt hvad kvinder drømmer om. På den måde er det ikke surt arbejde at stræbe efter sine mål. Det er sjovt!".

MAMA GENA

Mama Gena er en af inspirationskilderne til Gudindeskolen, som ledes af artiklens forfatter, Kirsten Stendevad. Gudindeskolen er værtinde for Mama Gena´s første kursus udenfor USA, The best of Mama Gena´s School of Womanly Arts på Skt Petri, lørdag 29.10. Tilmeld to ad gangen og spar hver 1000 kr. Eller få kurset GRATIS med i købet, hvis du melder dig til Gudindeskolens 12 mdr uddannelse i Feminint Lederskab, Global Goddess Leadership 2012 inden på lørdag.

Se mere om workshoppen her, for første og eneste gang i DK: globalgoddessschool.com
Se mere om Gudindeskolens uddannelse i Feminint Lederskab her: gudindeskolen.dk/kurser
Se mere om Release Party for Mama Gena´s danske bog 27.10 her (link til Facebook): https://www.facebook.com/event.php?eid=119778248126055

Akademi for kurtisaner
Mama Gena herself stråler af sexet selvtillid, velvære og vitalitet. Hun er en blond kvinde midt i fyrrerne, som ikke ligner de mange fotomodeller, der deltager i hendes kurser, men som er smuk på sin egen skæve måde, hvor der er plads til både deller og nul make up, når det passer hende. Hun hed oprindelig Regena Thomashauer og blev uddannet i teater og skuespil, men skiftede hurtigt nteresse. "Når mine collegeveninder og jeg mødtes, kunne vi konstatere at vi havde styr på karrieren.

Derimod havde ingen lært os hvordan vi skulle blive lykkelige i kærlighed. Derfor satte jeg mig for at studere de gamle gudinders visdom", fortæller hun. Ti år senere havde hun været igennem alt fra græsk mytologi til tekster om tantrisk sex. Desuden havde hun mødt en mand, "papa Bruce", som delte hendes passion for at udforske erotikken og lystens univers.


Hvad vil der ske i dit
kærlighedsliv? Bliv spået
- 200 kr.

Sammen skabte de en rådgivningsklinik for par, der i forbindelse med deres barns fødsel udviklede sig til skolen for kvindelige kunstarter. "At blive mor motiverede mig til navnet Mama Gena, men også til systematisk at lære kvinder de gamle kurtisaners dyder, så alle døre kan være åbne for min datters generation. Det der slog hovedet endeligt på sømmet var at jeg så en film, Dangerous Beauty, hvor en kurtisane siger til sin lærling: "For at kunne give nydelse er du nødt til selv at kende den". Så sagde det bare ding-dong! Pludselig fattede jeg, at ingen oplærer kvinder i at kende nydelse.

Vi er simpelthen ikke opdraget i de kvindelige dyder. Ikke engang kvinder kender det feminine univers!! Ingen lærer os at flirte og hvordan man kan indtage sin egen sensualitet fuldt ud. Vi forventer altid at det er vores mænd eller kærester, der skal få os til at føle os tilfredsstillede og glade. Men når en kvinde føler, at hun mestrer sin egen sensualitet, har hun adgang til alle sine tangenter og opererer som en hel kvinde. Når hun forfølger hvad hun har lyst til, er hun tro overfor sig selv. Og dét er vejen til lykke".

Du får hvad du lyster
En af de første opgaver de studerende får i Mama Gena´s skole for kvindelige dyder er netop at hitte ud af hvad de begærer - fra en tur på motorcykel med en velhængt steg til minkpels og ny lejlighed. Ønskesedlen bedes de hænge op på køleskabet, så de hele tiden bliver mindet om den. Ved at være opmærksom på hvad man vil, kan man nemlig tiltrække det uden at skulle arbejde for det, mener Mama Gena. Tag blot Bess, som plejede at være ængstelig over ikke at kunne komme af med sin bil i byen, men nu altid finder en p-plads lige hvor og hvornår hun skal bruge den. Eller Jillian som ønskede sig at udstille et galleri og løb ind i en kunsthandler til en fest, som kunne realisere hendes drøm. Eller Martha, som ønskede sig en mand, et nyt job og at tabe ti kilo da kurset startede og kunne krydse alle punkter af, da det sluttede. Ingen af dem brugte knofedt for at indfri deres drømme. I stedet fulgte de Mama Gena´s råd, for eksempel om at tænke vellystent og ofte på deres underliv. ""Kussen" er centrum for den feminine kreativitet - fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt. I min verden er "kusse" et metafysisk ord for essensen af den kvindelige kraft. Kussen har indflydelse på hvordan en kvinde tænker og oplever, hvordan hun arbejder og holder fri, hvordan hun relaterer sig og kommunikerer. Hvis en kvinde stoler på sin kusse, følger hun sine instinkter idet hun tror på sin ret til at begære", forklarer Mama Gena. "Og så tiltrækker hun på "magisk" vis, det hun ønsker".

"Tænk på det som positiv tænknings magt fortolket af Anaïs Nin", skriver New York Times om Mama Gena´s budskab. Hun er selv et eksempel på at pensum virker. På små syv år er hendes forretning vokset fra en lille biks i en etværelses til et emperium på tre etager, hvortil kvinder i alle aldre kommer valfartende. Senest har hun udgivet en bog, Mama Gena´s School of Womanly Arts (Simon & Schuster 2002), Mama Genas guide to owning and operating men (oversat til dansk på Peoplepress i 2006) samt Mama Genas Marriage Manual. Desuden har hun optrådt på diverse talkshows i amerikansk TV og holdt foredrag på hæderkronede institutioner som Wharton universitetet om værdien af at forfølge sine lyster.

Fra fornægtelse til vellyst
Hendes elever, som for det meste er new yorkske kvinder, er ellers bedst trænet i det modsatte: at fornægte sig selv - for eksempel kulhydrater, sukker, mælkeprodukter, frugt, cigaretter eller alkohol, alt efter hvilken kur de nu følger den pågældende måned. De er, som New York magazine skriver, eksperter i at presse fødderne ned i smalle sko med høje, spinkle hæle, som forkorter de lægmuskler, de har overudviklet gennem mange svedige timer med deres personlige fitness-træner. Til daglig føler de ikke megen lyst over at gå til voksbehandlinger og i tynde strømper på kolde dage. Tværtimod synes mange af dem at livet er lidt anstrengende, til trods for deres høje status som både paparazziofre, celebriteter og top-forretningskvinder. Som en af dem sukkende betror: "Selv når man går til fest er det hårdt arbejde. Alting drejer sig om at være rig og berømt og det er udmærket, men efter et stykke tid kommer man til at føle at man mangler noget".

For Mama Gena, der selv blæser på moden og render rundt i guld lamé-dragt og lyserød kinesisk silkepyjamas dagen lang, er diagnosen på disse og mange andre moderne kvinders eksistentielle problemer soleklar: "Jeres safter er blot udtørrede. Spis noget flødeis. Få jer nogle orgasmer. Fortæl jeres elsker at han skal røre jer lige dér. Og fremfor alt: MOR JER!!" formaner hun.

"Jeg tror en masse kvinders problem er at deres lys bare er slukket", siger hun. "Jeg ser dem på gaden og tænker: se nu den smukke kvinde. Der er ingen grund til at hun skulle have sit lys slukket. Disse kvinder er nødt til at lære at stole på deres kusser. Ikke deres vaginaer, deres "mis" eller deres "dernede", men deres kusser. Vagina er det forkerte ord fordi det refererer til den indre indretning. At bruge ordet vagina ville svare til at kalde sin pik for prostata. Men når kvinder bruger ordet kusse, frigører det dem. De bliver gennemstrømmet, de går amok. De føler sig vilde. Som ved et fingerknips bringer det dem i kontakt med deres egen sexede raphed".

På Lyst-kursus i New York
Af samme grund bruger et stigende antal new yorkske kvinder deres hverdagsaftner på Mama Gena´s skole for kvindelige kunstarter, hvor de lærer at sige (ligefrem råbe!) ordet Kusse og tager kurser såsom "Træn din Mand", "Magt Spil: Kunsten og Videnskaben at Hexe", og "Stol på din Kusse".

Mens de går i skole, hedder kvinderne sister goddesses, altså søster-gudinder. "Det er for at minde os om, at kvinder er forbundet i et søsterskab og at vi alle rummer noget guddommeligt, som gør os til gudinder", forklarer Mama Gena, som sjældent bevæger sig nogen steder hen uden sin lille fjervifte, som hun bruger til at "puste ild i det bål af lidenskab enhver kvinde rummer". "Når en kvinde behandles som en søster og en gudinde, får du det bedste frem i hende".

Grundkurset starter typisk med en omgang blær. "Vi er nødt til at gen-designe den måde kvinder relaterer til hinanden på", siger Mama Gena. "De fleste af os udvikler fællesskabsfølelse med hinanden over historier om vores problemer og hvor meget vi er ofre. Men jeg underviser kvinder i at også relatere sig til hinanden ved at prale og udstille de gode ting i deres liv: det våde kys, at de brugte deres frokostpause på at få manicure osv."

Eleverne lærer også at det ikke nytter at brokke sig. Beklagelser og følelsen af at være offer for omstændigheder, kommer man nemlig ikke langt med her i livet. Til gengæld hylder de det som er, for eksempel ved at male store billeder af deres køn. Hver ugentlig session, som varer tre timer. har desuden et bestemt fokus. "Kussificér din garderobe", for eksempel, som går ud på at smide alt det tøj ud som får en til at føle sig mindre end lækker, eller "Klæd dig ud som din yndlingskvinde fra historien." Desuden er der hjemmearbejde. For eksempel at se Mae West film, at læsse "Vagina monologerne" og kigge sig under skørterne med et spejl. "I løbet af de syv uger (grundkurset varede, red.) blev vi forelskede, forlod dårlige jobs og ægteskaber og havde multi-orgasmer", rapporterer en begejstret studerende. "Før jeg tog kurset, intellektualiserede jeg alle beslutninger", beretter en anden. "Jeg foretog valg baseret på fakta. Nu vælger jeg ud fra hvad der tænder mig. Jeg tager alle mine lyster alvorligt nu".

Nyd dig gennem livet
"Jeg synes en kvinde er nødt til at gøre mindst en fornøjelig ting for sig selv om dagen. Anbring blomster på dit skrivebord, drikke en kop af din yndlingste, tage et par højhælede røde laksko på eller stå fem minutter tidligere op for at smøre hele kroppen ind i creme", formaner Mama Gena. "Jeg forkæler mig selv hver dag. Selvom jeg har travlt og tager take-out mad med hjem, så nøjes jeg ikke med at spise det af plastikservice, men tænder stearinlys og dækker bord med mit bedste porcelæn og drikker vandet af et champagneglas. Det behøver ikke at tage lang tid, men jeg behandler altid mig selv på den mest lystfyldte måde."

Kvinderne lærer at når de anerkender deres lyster i stedet for at fortrænge dem, så går de ikke amok, som mange frygter, men finder derimod en naturlig balance. Det gælder for eksempel i forholdet til mad. "Når du stoler på din appetit og begær, så ender du ikke med at grovæde, som er en reaktion på at undertrykke dine sande lyster. Det vil desuden være så skønt for dit stævnemøde at se dig bestille den chokoladekage - han vil føle han forkæler dig og tænke "se det er en kvinde der forstår at have det rart". Men mange kvinder under ikke sig selv et par bidder af kagen, som dybest set er hvad de ønsker. I stedet ender de med at snige sig ind i en butik efter han har sat dem af og kværne en hel beholder chokolade is ned og føle sig frygtelig frustrerede. Dette er det modsatte af nydelse - det er straf. Så bliver det at forkæle sig selv med god mad en beskidt hemmelighed i stedet for en sensuel måde at tilfredsstille sig selv på".

Mama Gena underviser ikke selv i at få orgasme, men regner det for en vigtig del af uddannelsen. Derfor har hun allieret sig med to sex-forskere, dr. Steve og Vera Bodansky, forfattere til bogen Extended Massive Orgasm, som fortæller eleverne, hvordan de kan øge deres seksuelle nydelse. "Kvinder lærer at gå på kompromis før de lærer at komme", forklarer Mama Gena. "De fleste af os søger accept fremfor nydelse fra en mand. Vi er opdraget til at gøre ting med det ene formål at fremkalde en reaktion i en fyr. Mine elever lærer at røre for deres egen tilfredsstillelse skyld. Lad dine fingre vandre hen hvor de lyster - til hans inderlår, hans øreflipper eller hvad der nu føles godt for dig. Jeg kalder det at "tage berøring": du stjæler nydelse fra hans krop og han bliver ophidset af at se dig gøre det."

Hun mener også det er vigtigt at kvinder dyrker deres sensualitet hele livet igennem. Hendes ældste søster gudinde var 78 og eksemplificerede, at "det kun er ved at forsømme vores krop at vi tørrer ud. Hvis du fortsætter med at dyrke den, vil dit erotiske liv blive bedre og bedre med alderen."

Kunsten at betjene en mand
Endelig går et af modulerne i uddannelsen ud på, at kvinder skal lære sig at få et andet forhold til mænd. Til en start skal de være søde overfor dem! "Tænk hvis kvinder opførte sig overfor en mand som de gør overfor deres hund. Når de møder deres huns knuser og krammer de den og siger det er den dejligste i verden. Hvis de sagde sådan til deres mand, ville de få alt hvad de pegede på!", siger Mama Gena. Når man føler, man har grund til at være sur på sin mand, skal man huske at vrede ikke fører nogle vegne hen. "Forstå at din kommunikation er meget vigtig, men at det bedste tidspunkt at levere den på er når du kan gøre det på en venlig måde", lyder rådet.

Mændene kan også kommme i skole hos Mama Gena og lære at tilfredsstille deres gudinder. De bliver for eksempel oplært i kunsten at kysse, at håndtere en rapkæftet kvinde, hvor de kan finde klitoris og hvad de skal gøre når de finder den. Filosofien er, at mænd i virkeligheden elsker at gøre kvinder glade, de vil bare gerne have en brugsanvisning.

Tilfredsstillede kvinder
"Vores ultimative mål er selviskhed for hvis vi ikke tager vare på os selv, så har vi ikke overskud til at tage os af andre. Hvorimod hvis du lærer at tage udsøgt vare på dig selv, så får du lyst til at møde verden med et "giv mig dine trætte, dine fattige!"", siger Mama Gena. Hun mener ligefrem at kvinder kan forandre verden ved at tage deres begær alvorligt. "Jeg betragter kvinder som den største uudnyttede ressource på planeten. Når kvinders stemmer virkelig bliver hørt, først af dem selv og så af andre, så bliver alting bedre."

Masser af kvinder føler deres verden er blevet bedre af at høre på Mama Gena og deres egne lyster. Martha McCully, som startede på kurset som udbrændt og kæresteløs dot-com-knokler beretter for eksempel, at da kurset var slut var hun ti pund lettere og kunne prale af at have realiseret sin drøm om at blive free lance journalist, få en kæreste, være på vej til Brasilien og mange andre nye planer. "Jeg følte mig udhvilet, fyldt med ny energi og tændt på livet i min vished om at jeg kan skabe resultater når jeg blot fokuserer på det jeg virkelig vil. Siden da har jeg kunne krydse 90 procent af tingene på min ønskeseddel af og har startet en ny…" Mama Gena´s ambition er at udbrede det glade budskab om de kvindelige dyders kraft til flest muligt. Derfor har hun er hun altid i gang med nye bøger, flere amerikanske TV-optrædener og har nu erstattet de korte kurser med et langt masterprogram i at styre verden via sin vagina. Hendes indflydelse spreder sig også over resten af verden. "Jeg har søster-gudinder i både Paris, London og Australien: kvinder som har været på mine kurser i New York og som mødes i udlandet for at holde hinanden til ilden,", fortæller hun. For det er hverken kultur eller opdragelse, der bør afholde kvinder fra at udfolde deres sande magt. "Vi bør alle lytte til vores Pussy-IQ. Lyt ikke til dit intellekt. Din pussy IQ vil føre dig til dine mål".

Udpluk af rådene fra Mama Gena´s bog, "Mama Gena´s School for Womanly Arts: Using the Power of Pleasure to Have Your Way with the World", Simon and Schuster 2002:

- Første skridt i at få et godt liv er at fortælle dig selv at du fortjener det. Du fortjener at blive behandlet som en gudinde. Af dig selv og af andre.

- Når der er noget du gerne vil have, så kontakt dit køns kraft. Hvis du vil bede om lønforhøjelse, så se din chef i øjnene og tænk på vellystent på den!

- Gør ikke noget du ikke har lyst til. Hvis du ikke kan lide at gøre rent, så hyr nogle til at gøre det - der er altid nogle der synes det er skønt. Alternativt kan du gøre som en af søster-gudinderne: tage tangatrusser og push-up BH på, skrue op for musikken og holde fest mens du får nullermændene af vejen.

- Sørg for at have det sjovt, uanset hvad - Flirt mest muligt!!

- Bliv veninde med dine mørke sider. Uden at anerkende dem, kan vi ikke vælge nogle alternativer.

- Vent ikke på at en mand skal gøre dig lykkelig. Ær dig selv, og vis så en mand hvordan han kan ære dig.

Læs også: Hvor meget ved du om kys?

Læs også: 10 tips - Sådan skriver du den perfekte scoremail

Læs også