Kærlighed og sex
25. august 2011

Mænd og kvinder skal opføre sig forskelligt

I følge sexolog Karen Heidi Kari er det helt okay at mænd og kvinder opfører sig forskelligt. Læs hendes gode råd til din opførsel her.
Af: Sexolog Karen Heidi Kari
https://imgix.femina.dk/media/27235872aa464856a6f51e2b92b4695e.jpg

foto: ThinkStock / Privat

Der er forskel på mænd og kvinder! Det er mere indlysende end nogensinde - og dog ikke så tydeligt som før i tiden.

Vi er blevet født med et køn, og derudover er vi blevet "påtvunget" et køn udefra. Det køn er forskelligt alt efter hvilket land, vi har levet i. Men først og fremmest er vi jo mennesker. Med en personlighed, der har maskulin side og feminin side.

Tidens regelsæt for god livsførelse og korrekt opførsel, kan aldrig gælde alle, men her får du 3 tips til god opførsel for mænd og kvinder:

God opførsel for kvinder
1: Hold kæft - engang imellem
2: Spil på dine facetter. Skift type
3: Lær at lade dig selv og andre op. Få energi til dig selv og andre

Det kan godt være, du er så charmerende, at du slipper fra det, men det ér altså stadig ikke populært for en kvinde at pille næse, spytte på gaden, snotte, tale for højt eller for hæst, skovle mad ind med gaflen i højre hånd, med hovedet hvilende i venstre håndflade 20 cm over din tallerken, omtale mænd som svagpissere, bruge vulgære bandeord i almindelige samtaler, bøvse højlydt, prutte eller klø sig i skridtet, så alle kan se det.

God opførsel for mænd
1: Vær dig selv
2: Beskyt, vis styrke, handlekraft, omsorg og opmærksomhed - uden at overdrive
3: Fremhæv din maskulinitet

Mand dig op, smid offer-mentalitet væk, sæt eventuelt forsørger-mentaliteten til side et øjeblik også. Samfundet og familien skriger nemlig på jer. Mange kvinder har fået mere og mere travlt med at skabe. Der er et stigende behov for - og plads til - mænd i de forsømte roller, i hjemmet, i plejesektoren, følelsesrummet i det private erhvervsliv.

Nye tider for mænd og kvinder
Nu imens kvinder bygger mere af det, der mangler i et mandsdomineret samfund, så er der igen plads til manden som følsom kriger, der skal beskytte kvinder, børn, naboer og verden. Der er brug for maskulin omsorg.

Sexolog Karen Heidi Kari
- mød hende på behandlingsstedet
Fairytale Café i Ringsted

Kvinder kan være uundværligt ærlige. Udover at de skal styre snakketøjet, må de lære at lukke følelser langsomt og yndefuldt ud, så de ikke forskrækker deres omgivelser, med udbrud a la pms-eksplosioner.

Kvinder må gerne være feminine i deres tøjvalg. De skal være omsorgsfulde og åbne i deres kropssprog med bløde stille yndefulde bevægelser, afslappede som katte.

De kan med fordel lege med at variere femininiteten i sig selv, ved selv-udvikling og facetter; som at skifte mellem at klæde sig og optræde for eksempel poppet, hekset, luder-agtigt , jomfrueligt, moderligt, bimbo og powerprinsesse-like.

Mænd i dag bruger som hovedregel ikke roller, kjole, læbestift eller ballerina sko. Hvis manden i dag vil fremhæve sin maskulinitet, gør han det ved at joine mandegrupper, være fysisk omsorgsfuld, ved fysisk arbejde, ved at fremhæve sin overkrop, eller v.h.a. sin bil.

Tiden er inde til at mænd leger med deres feminine side. Manden bruger allerede; slips, tørklæder, solbriller, ørering, lilla og lyserøde skjorter. Men flere heteroseksuelle mænd vil fremover få lyst til at lege videre med "deres andet køn". Vi vil komme til at se farvet neglelak på mænd, der også vil udleve femininitet i deres sexliv.

At manden skal være stærk i dag betyder ikke at han skal være fysisk stærk.

Han må bare helst ikke lade sig hyle ud af andres sorg, kraft eller voldsomhed, eller udvise for stor vaklen og usikkerhed i længere tid af gangen.

Der er mange former for styrke han kan udvise: den fysiske kommer først, men han kan udemærket erstatte den med den mentale, den spirituelle, det sociale, det økonomiske, god uddannelse, omsorgskvaliteter, at kunne gi tryghed, omsorg, kende sin maskulininitet og femininitet, holde fast og gi slip.

Nævnte regelsæt for god livsførelse og korrekt opførsel, kan aldrig gælde alle, da vi gud ske lov lever i et samfund hvor kønnet ikke er den dominerende dimension længere.

Læs også: 5 trin til bedre kysseri

Kan du godt lide tantra? Køb bogen "Den nye tantra" i Oestrogen.dks shop - 229 kr. (link fjernet)

Læs også