https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/sex-og-kaerlighed/2013/03/1310-passer-du-for-godt-paa-dig-selv/1310-passer-du-for-godt-paa-dig-selv-art.jpg
Kærlighed og sex

Kærlighed: Passer du (for) godt på dig selv?

12. marts 2013
af Pia Melander Guilbert og Mette Nexmand
Foto: Pantherstock
Har du svært ved at lykkes med kærligheden? Så skyldes det måske, at du beskytter dig selv … for godt. Læs om de psykiske forsvarsmanøvrer, der kan ødelægge dit parforhold

Føler du ofte symptomer som tomhed, ensomhed, irritation og manglende vitalitet? Bliver dine relationer til andre mennesker let problematiske? Og går det især galt med kærligheden?

Så er du nok en af de kvinder, der har bygget et psykisk skjold af hæmmende forsvarsmekanismer op omkring dig selv. Terapeuter kalder dem også 'selvbeskyttelsesstrategier'.

Alle mennesker benytter forsvarsmanøvrer til at regulere overvældende følelser. Ligesom immunforsvaret kan udvikle allergier, kan fejludvikling i det psykiske forsvar resultere, i at forsvarsmanøvrerne bruges til at holde afstand.

Man spænder ben for sig selv og mulighederne for et godt kærlighedsliv - uden at ville det.

4 EKSEMPLER - KAN DU GENKENDE DIG SELV?

1. Charlotte vil gerne have en kæreste, men de mænd, hun møder, har altid en eller andet kikset fejl, der gør, at hun hurtigt mister interessen. For eksempel var der en, hvis bukser var for korte, og en anden hvis lår var for tynde. Når Charlotte først har opdaget en fejl, har hun svært ved at abstrahere fra den.

Ilse Sand, psykoterapeut: - Den selvbeskyttelsesstrategi, Charlotte benytter, kaldes også for "Find fem fejl". Den handler om, at hun er bange for at indlede et forhold til en konkret opnåelig mand. Kun så længe Charlotte kan blive ved med at finde fejl hos de mænd hun møder, kan hun opretholde drømmen om den ideelle mand, der tilbyder hende betingelsesløs kærlighed i ubegrænsede mængder og aldrig kommer til at såre hende og begå fejl.

Læs også: Kære mænd, så lær det dog: Vi vil have romantik!

2. Helle har været gift i flere år. Hun bliver tit irriteret på sin mand og synes aldrig, han kan finde ud af at gøre noget rigtigt. Hun ved godt, at det oftest er hende, der sætter konflikterne mellem dem i gang, men det er jo fordi, han gang på gang skuffer hende.

Ilse Sand, psykoterapeut: - Når Helle mærker irritation, tænker hun automatisk, at det må være noget, hendes mand gør, der er problemet. Måske har hun fundet en tryghed i at klare sig selv på det følelsesmæssige plan, så hun ikke behøver at være afhængig af ham eller være bange for at miste ham.

3. For Louise har børnene første prioritet. Altid. Hun har ikke brug for at gå ud og spise romantisk middag, selvom hendes mand har forsøgt at invitere og også har givet udtryk for, at han savner at lave noget sammen, bare de to. Louise har ikke lyst til at få børnene passet, og når hun er sammen med veninderne, har hun svært ved at koncentrere sig om samtalen, fordi hun hele tiden lige skal holde øje med børnene og sikre sig, at de ikke føler sig overset. Når børnene ikke er i nærheden, føler hun tomhed.

Ilse Sand, psykoterapeut: - Louises selvbeskyttelsesstrategi er at leve gennem sine børn. Hun er så opmærksom på deres følelser, at hun ikke kan mærke sine egne. Det er jo helt naturligt, at små børn kræver meget opmærksomhed, men det er også vigtigt, at man som mor kan give sig selv en pause og tænke på sine egne behov.

Læs også: 5 råd til at bevare dit ægteskab

4. Mie går aldrig uden for en dør uden makeup. Hendes hus ligner en boligreportage, og hendes børn er altid smarte i tøjet. Veninderne synes, hun har den perfekte mand og det perfekte liv, men selv kan hun ikke rigtig nyde det.

Ilse Sand, psykoterapeut: - Perfektionisme kan også være en måde at holde andre fem skridt fra livet. Ofte handler det om, at man i barndommen er blevet rost meget og har fået at vide, at man er dygtig. Det kan resultere i en følelse af altid at skulle præstere, og at præstationerne er vigtige for ens identitet.

Læs også