https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/august/olrikklummeprim.jpg
Kærlighed og sex

Hvorfor utro?

24. september 2014
af Jakob Olrik
Foto: Privat
Han lægger ikke fingre imellem, sexolog Jakok Olrik. Læs hans svesken på disken-klumme om, hvorfor mænd er utro. En af grundene er såmænd ...fordi, de kan! Læs med her.

Mænd er knaldhamrende dobbeltmoralske, når det kommer til utroskab. I bund og grund ser vi det som lidt af en bedrift.

Knas i mandigheden

For mig at se, er der to klassiske grunde til at være utro for en mand. Grund nummer et: Knas i mandigheden. Vi mænd er drevet af succesfølelse; jo mere succes, desto mere elsket føler vi os. Og omvendt; jo mere fiasko, desto mindre mandighed. Følelsen af ikke at være mand nok, kan opstå på de mest underlige tidspunkter (set med kvindens øjne). For eksempel lige efter babyen er kommet, eller midt i bryllupsforberedelserne.

Det er en kvindes storhedstid, det er et højdepunktet i hendes liv. Men for manden kan det føles modbydeligt at rende rundt og føle sig reduceret til et serviceapparat for hende og hendes romantiske forestillinger.

Og hvis hun så OGSÅ begynder at kritisere ham, hvis hun gør opmærksom på hans fejl og mangler, forsøger at rokere rundt på hans personlighed, OG smækker porten i til trekantsområdet, SÅ kan han godt vinke farvel til sin mandighed. … Og per automatik vil han søge oprejsning andetsteds. Slet og ret.

Fordi jeg kan!

Grund nummer to: Fordi det er muligt. Fordi han kan! Fordi det er let, fordi det er sjovt. Det ændrer ikke på mandens kærlighed til kæresten derhjemme. Det er noget helt andet, der foregår mellem ham og hende pigebarnet til festen, det er en leg.
Og ved du hvad, kære læser, vi mænd har faktisk ikke et moralsk forhold til utroskab, nej, det har vi ikke!

Jo, jo, selvfølgelig, hvis en kvinde spørger os, hvordan vi har det med utroskab, så vil vi straks sige; uha, det er IKKE i orden!! Men hvis en flok gutter mødes, og den ene siger: "Jeg har været sammen med Stine fra mit arbejde", så vil de andre gutter ikke fordømme ham, men straks spørge ind til episoden: Hvor foregik det? Hvordan var hun? Var det godt? Skal I ses igen?

Book din billet til Jakobs næste foredrag her

En flok kvinder i samme situation vil sikkert også spørge ind til de saftige detaljer, men de vil også hurtigt spørge til manden derhjemme, til børnene, til hele situationen, og til måden at deale med det på. Mændene ser bare episoden som en bedrift. Det er sejt. Det betyder ikke noget.
Det er bare en omgang friktion på kønsdelene, der bekræfter, at man har succes som mand.

Når alt kommer til alt, kan mænds forhold til utroskab sammenlignes med barnets forhold til en kagedåse. Så længe der ikke er nogen, der opdager, at jeg nupper lidt fra dåsen, så er det helt okay!

Læs meget mere om Jakob Olrik HER

Læs også