Kærlighed og sex
4. juni 2012

Gad du heller ikke scores på Wordfeud i dag?

Der er måske ikke så langt fra datingsites til Wordfeud. For selvom det sidste bare er et spil, kribler det i mere end bare fingrene hos nogen.
Af: Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/b3617af1f9044a929f862166f1f160db.jpg

foto: All Over

Folk gør det over det hele. På jobbet, til festen, i bilen og hjemme i sofaen med lillemor eller lillefar lige ved siden af. De gør det også med naboen, med svigerfar og sågar med konen, fra hver sin side af dobbeltsengen. Hvis de da ikke gør det med en, de aldrig nogensinde har mødt. Spiller Wordfeud - den elektroniske udgave af spillet Scrabble, der kan byde på andet og meget mere end udveksling af relevante ord. Med folk, du ikke nødvendigvis kender, vel at mærke.

Er du til noget?
For hvem er hun egentlig, hende dér "Mia86", som kæresten har brugt utallige aftener på? Og er "FriskFyr 72" måske lige en tand for frisk, hvis man faktisk havde helt rene tanker og bare lige ville snuppe sig et godnatspil. For det er vel ikke rigtig vigtigt for spillet, hvor gammel man er, hvilken hårfarve man har, om man er "frisk" eller "er til noget," når man sidder der med sin aftenkaffe og en småkage. Men det kan, åbenbart, være af ret så stor væsentlighed for din modstander. Hvis altså han havde tænkt sig lidt mere end en uskyldig ordleg.

Det kribler og krabler
Og det lugter da af langt mere end bare "kriblekryds", når de smålumre beskeder tikker ind, mens Wordfeud - og den sideløbende chat - er i gang. Og der er, ikke overraskende, også gang i den om natten.
"Det er helt klart dér, det er værst med de rigtig friske kommentarer," fortæller Marianne, 46, der ofte er blevet mødt med en "kommer du tit her"-agtig, smålun bemærkning, når hun har snuppet sit sig daglige - eller natlige Wordfeud-fix. Så meget, at hun nu holder sig til at spille med de folk, hun i forvejen kender.

Datingcentralen Wordfeud
"Det lugter jo lidt af datingcentral, og det er irriterende at blive mødt med latterlige kommentar, når man egentlig bare synes, det er superhyggeligt at spille," siger Marianne, der måske skulle overveje at skrive sin alder i sit profilnavn. Den har i hvert fald før skræmt folk væk.
"Der var en, der spurgte til min alder, da vi spillede, og da jeg svarede ham , reagerede han med et "ad, hvor klamt", slettede mig fra sin liste, og jeg har selvfølgelig ikke hørt et fra ham siden," griner Marianne, der nu stadigvæk er bidt af Wordfeud.

Wordfeud på gammeldaws manér
Men det ene udelukker jo ikke det andet, og skulle du få lyst til at bruge Wordfeud til dating, så skriv dig lige bag øret, at du jo, heller ikke i dét forum, aner om FriskFyr72 i virkeheden ikke er fra '72, men er 72 somre gammel, og så var det måske alligevel heller ikke lige ham, du havde tænkt dig at præsentere for din mor til søndagsfrokosten. Så måske er det alligevel mere trygt at finde det gamle spil Scrabble frem fra skabet. Det lugter da lidt lidt mere af farmor og hygge end af Wordfeud-flirt og lummer nattelir.

Fik du læst "Hvor står dit utroskab"?

Vidste du godt, at "kunstige bryster gi'r bedre sex"?

"Blev du scoret på Wordfeud"? Deltag i debatten!

Det bli'r sikkert en go' sommer! Tjek dit horoskop her!


Læs også