https://imgix.femina.dk/media/d9f43350180745ce89b3552daa340ec3.jpg
Kærlighed og sex

Filosof: Singler elsker jobbet mest

13. maj 2011
af Ea Ørum,
Foto: All Over Press
Troen på den eneste ene er død, i stedet kaster vi kærligheden på vores arbejde

Danmark har fået en ny kærlighedskultur, hvor vi elsker vores arbejde. Engang elskede vi vores partner, og singlerne higede efter at finde en bedre halvdel, men nu er det i højere grad vores arbejde, som vi kaster vores kærlighed på. Det konkluderer Anne Marie Pahuus, der er filosofi og Idéhistoriker.

- Den livslange kærlighed er til vores arbejde. Jeg tager ikke udgangspunkt i drømmen om den eneste ene. Vi går fra partner til partner og har perioder som singler. En af konsekvenserne i overgangen til denne kærlighedsopfattelse er, at en stor gruppe forbliver singler og styrer det hele selv med ugeskemaer og sætter karrieren i centrum, siger Anne Marie Pahuus til alive.dk

Singlerne er god arbejdskraft
Single-fænomenet er aldrig set på samme måde tidligere i historien. De danske tal på området underbygger Anne Marie Pahuus iagttagelser, da omkring halvdelen af alle voksne i den danske hovedstad lever alene. Antallet af bryllupper er ligeledes rekordlavt. Undersøgelser viser, at jo højere kvinder er uddannet, desto mere lever de alene som singler.

- Singler er verdensmestre i selvledelse, de har styr på det hele og bestemmer selv. Men selvledelsen driver også folk væk fra drømmen om et parforhold, og her ændrer kærlighedsforståelsen sig. For de bliver stadig forelskede, men forelskelsen ses ikke nødvendigvis som indgangen til et parforhold. Singlerne vil nemlig hellere realisere sig selv på job end hengive sig til livslange ægteskaber, siger Anne Marie Pahuus.

Erotisk arbejdsplads
Utroskab ofte starter på arbejdspladsen.
- Det ligger noget erotisk på arbejdspladsen - det er ikke en direkte seksualisering, men vi udlever en del en del af vores kærlighedsliv her. Man kan blive set på af en kollega og alene blikket kan minde en om, at man også er en krop. Vi får vækket livslængsler og ambitioner, og på den måde kan livet leves fuldt ud på arbejde. Det er en erotik, der er bredere end sex. Tidligere var kærlighedslivet i højere grad bundet til "døden os skiller", men nu elsker vi vores arbejde, siger Anne Marie Pahuus.

Læs også