En dårlig sommer gør flere utro
foto: Shutterstock
Det kan være rigtigt trist, når sommerferien ikke lever op til forventningerne, fordi det hele går op i grå skyer, blæst og regnvejr. Men hvor de fleste møjes med at kigge på afbrudsrejser og måske supplere solmanglen med d-vitamin og rigeligt ture i svømmehallen, så er der andre, der griber til helt andre midler.
- Utroskab kan blive en velværefremkaldende erstatning for solen. En hemmelig affære er mindst lige så opkvikkende som D-vitamin, siger Sigurd Vedal, vicedirektør for Victoria Milan. Utroskabs-sitet har netop lavet en undersøgelse blandt deres brugere, og hele 55% af dem svarer til spørgsmålet "Hvad gør du, når vejret er dårligt i ferien?", at de bruger tid sammen med deres elsker/elskerinde.
Flere bliver utro, når det er koldt
At vejret påvirker danskernes lyst til sidespring mærkes da også i Victoria Milans medlemsstatistik. En sammenligning mellem fem solrige dage og fem kølige viser, at antallet af nyregistrerede medlemmer i gennemsnit er 43 pct. højere på kølige dage. Desuden sendes der 29 pct. flere meddelelser mellem medlemmerne, når vi ikke har solen til at kærtegne os.
Der skal selvfølgelig lige tages højde for, at dem, der er blevet spurgt, er mennesker, som jo altså allerede har en affære igennem Victoria Milan. Om en undersøgelse blandt ikke-medlemmer ville se lige sådan ud, kan man jo kun gisne om.
Victoria Milan spurgte sine medlemmer om følgende:
Hvad gør du, når vejret er dårligt i ferien?
Mødes med elsker/elskerinde 55 pct.
Er sammen med den nære familie 13 pct.
Går ud med venner/veninder 11 pct.
Træner 10 pct.
Ser tv eller læser 6 pct.
Ser andre familiemedlemmer end de mest nære 3 pct.
Andet 2 pct.
1098 af Victoria Milans danske medlemmer deltog i undersøgelsen.