Kærlighed og sex
30. april 2011

"Elsk ham igen" - kan man det?

Parterapeut Ingrid Ann Watsons giver gode råd til det udbrændte forhold i bogen Elsk ham igen. Anmelder Louise Olsen har nærlæst bogen, men er ikke helt overbevist.
Af: Louise Olsen
https://imgix.femina.dk/media/4e9b540eebfb4f3f815bc93c0852f0ff.jpg

Denne bog er en "gør det selv" vejledning til kvinden der ønsker at få gnisten tilbage i sit forhold.

Som savner den kærlighed der var i begyndelsen af hendes forhold med hendes partner. Som synes der er gået lidt for meget hverdag i forholdet - og ikke mindst til den kvinde som måske er på vej væk, mod hendes vilje, men som ikke længere ved hvad hun skal gøre for at få forholdet tilbage på rette spor.

Bogens forfatter Ingrid Ann Watson er en voksen kvinde i start 50'erne som er parterapeut og foredragsholder.

Hun har ønsket et skabe en øjenåbner til kvinden som går og tumler med en eller flere af alle de tanker der dukker op når nyforelskelsen falmer og man savner det, som var engang, hvadenten det er 20 år og 3 børn siden eller blot 3 år og en krævende karriere eller hvad det nu måtte være som har skabt den situation, man står i som en kvinde, der er kommet i tvivl.

FAKTA

Ingrid Ann Watson er en velkendt samlivsekspert fra både tv, dagblade, brevkasser og magasiner. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har gennem 20 år drevet en psykologisk praksis, hvor hun har hjulpet mange par til at lære at elske hinanden igen.

"Elsk ham igen" - 229 kr. på Gads Forlag

Bogen er inddelt i afsnit som beskæftiger med med alle aspekter af dette område - Lige fra hvor er du selv lige nu, som læser og kvinde? Hvorfor har du valgt at læse denne bog? Hvor er du i dit forhold? Hvilke tanker går du med? Hvorfor mener du selv at du har brug for denne bog?

Bogen guider dig igennem en selvterapeutisk rejse og beder dig tage stilling til hvad du føler, vil og egentlig rigtig gerne vil - det sidste kan for kvinder i en sådan situation være det allersværeste!

Netop det sidste bliver der stillet et kritisk spørgsmålstegn ved. Bogen gør det nemlig klart at ønsker du at forbedre dit forhold og genskabe positive elementer, som du savner fra tidlgere, så er det din egen og din partners indsats der skal gøre arbejdet - Bogen kan ikke trylle. Pokkers også! Tænker mange sikkert - det gjorde jeg i hvert fald.

Den beder dig også tidligt i forløbet om at tage stilling til om du virkelig stadig selv har troen og ønsket om forbedring, for som alle selvhjælps bøger er denne bogs mantra også "Det starter med dig selv".

Det ville nu ellers være meget nemmere hvis man bare kunne skubbe det hele over på sin partner?!

FAKTA

Louise Olsen er 28 år, bor i København og arbejder som salgskoordinator. Hun er skønheds- og kulturanmelder for Oestrogen.dk

Jeg syntes bogen som helhed kommer utroligt godt rundt om emnet i sig selv og parholdet som en institution i den vestlige verden. Dette bevirker at jeg som udgangspunkt syntes man får det man forventer, ikke mere eller mindre.

"Elsk ham igen" beskæftiger sig også en hel del med emnet "Er græsset virkelig grønnere på den anden side?". Hvilket den, som jeg har forstået det, gør en del ud at forklare at det er det ikke. Selvfølgelig kan man ikke skrive en selvhjælps bog til at få ens parhold til at fungere bedre og så snyde læseren og billige utroskab på side 3.

Dog syntes jeg ikke helt den reelt tager højde for at mange kvinder som vil tage fat i denne bog som en sidste udvej reelt faktisk er på vej ud i noget med en anden person end deres partner, hvadenten det er følelsesmæssigt, mentalt eller for mange kvinders vedkommende, begge dele, som nok er den farligste udgave. Kvinder som er i denne situation har efter min mening ikke behov for et rap over nallerne, de ved godt de er i uføre og de er som oftest rigtig meget i tvivl om ved ikke om de er forelskede i deres partner, deres flirt på sidelinien, eller i nogen af dem for den sags skyld.

Bogen fraråder på det stærkeste at man søger råd og vejledning hos personer som vil være forstående og støttende i forhold til, hvis man er begyndt at få interesse for en anden end sin partner eller måske allerede har taget et større skridt i en retning som betyder man har fået interesse for græsset på den anden side.

Den foreslår istedet at man rådfører sig med nogen som man ved vil forsøge at tale én til fornuft og "skælde ud" over det man nu har gjort forkert eller er ved at gøre forkert i forhold til sin partner.

Det er efter min mening meget korrekt og fint nok på papiret, men virkelighedens verden er efter min mening noget helt andet for de fleste. Sandheden mener jeg er, for en del kvinder at man udemærket godt hvad hvad man burde og ikke burde i forhold til at redde sit forhold vs. rode sig ud i noget med en anden person imens man stadig er i et forhold. Men står man endelig i en sådan pine, så har man altså behov for at tale med nogen som ikke er alt for dømmende eller råber og skriger af én og siger hvor skuffede de er og det havde ikke troet osv. osv. Mange har i en sådan situation brug for at tale om tingene og blot blive lyttet til og nogle gange bliver det nemmere at finde ud af hvad man selv føler, når man får lov at tale og tale meget om tingene. Det er min mening og mange vil sikkert være uenige.

"Elsk ham igen" er velskrevet og sætter flere brugbare tanker igang og kan sagtens læses af kvinder på alle niveauer af "jeg er bange for jeg er ved at miste gnisten i mit forhold" skalaen.

Dog er den lidt for fordømmende efter min smag og dermed også lidt urealistisk. Derfor må det blive til 3 ud af 6 mulige til "Elsk ham igen" af Ingrid Ann Watson.

Læs også