Kærlighed og sex
23. april 2011

Din kone synes du er doven og tyk

Kvinder synes deres partner dyrker for lidt motion. Men det er ikke med rette, siger ekspert.
Af: Julia schmiegelow
https://imgix.femina.dk/media/8226916d2ba34b35adba38451835a2da.jpg

foto: all over press

Kvinder føler tit, at de selv bør dyrke mere motion og måske tabe et par kilo. Nu viser det sig, at kvinderne faktisk også mener, at deres bedre halvdele - altså mænd og kærester - også bør smide et par kilo, afslører en ny analyse.

Analysen " Den bedre halvdel - kunne være bedre" er foretaget af FDB og konkluderer blandt andet at halvdelen af de kvinder, der er i fast parforhold ikke mener, at kæresten får nok motion. To ud af tre kvinder synes ligefrem at deres partner bør tabe sig. Særligt blandt yngre par, at denne opfattelse er gennemgående.

Det er ikke bare, når det kommer til motion, at kvinder i højere grad end mænd synes, deres partner er forkert på den. Det er også i forhold til, hvor sundt de spiser. Kvinder synes i højere grad end mænd, at deres partner spiser for meget kød og for lidt fuldkorn og grønt.

Mænd ikke så slemme endda
Kvinder der synes deres partners sundhedstilstand kunne være bedre, har dog kun delvist noget at have det i.

- Kvinder spiser sundere end mænd, men mænd dyrker mere moderat og hård fysisk aktivitet end kvinder. Så der er ikke rigtig belæg for kvindernes kritik med hensyn til motion, siger ph.d.-studerende med fokus på fysisk aktivitet hos Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Christina Bjørk Petersen til alive.dk.

Hun henviser til den seneste sundheds- og sygelighedsundersøgelse rapporten "Sundhedsprofil" fra 2010.

For høje krav
- Det kan lyde som om, kvinderne har for høje krav til deres partner, siger Christina Bjørk Petersen.

Undersøgelsen fra FDB er lavet blandt 1.017 respondenter i alderen 15-74 år i februar 2011. Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi

Tag testen "Er du overvægtig?" på Oestrogen.dk.

Eller tag testen "Spiser du for meget sukker?" på Alive.dk.

Læs også