https://imgix.femina.dk/media/billeder/2014/maj/carlmarmorprim.jpg
Kærlighed og sex

Carl-Mar Møller: Din mands mor er hans første (største) kærlighed

15. maj 2014
af Carl-Mar Møller
foto: All Over
Den lille dreng tror, at den måde, han bliver behandlet på af sin mor, er den rigtige. Den bestemmer også, hvordan han forventer, du behandler ham. Carl-Mar Møller er på spil.

Hvis for eksempel moderen gør alt for sin søn, og opvarter ham som en lille prins, så tror han, at sådan skal hans kæreste også gøre, ellers elsker hun ham ikke nok. Hvis moderen er meget dominerende overfor sin søn og vil bestemme meget over ham, så prøver han som voksen at finde en kvinde, der kan dominere ham, og det tænder han på.

OM CARL-MAR MØLLER

Carl-Mar Møller er uddannet pædagog, samt par- og psykoterapeut. Han er deusden leder af Sexolog og Parterapeut skolen.

Carl-Mar er desuden forfatter til en lang række bøger, og hver uge skriver han klumme hér på Oestrogen.dk

Se mere om Carl-Mar på hans hjemmeside, Carl-Mar.dk

Moaaaar ...
Møder han så en kvinde, der vil lade ham bestemme over sit eget liv, så tror han, at hun er ligeglad med ham. Det kan også være, at drengen er så træt af den måde, hans mor opfører sig på, at han vil have en kvinde, der er lige modsat sin mor. Hvis moderen var trist hele tiden, så vil han have en kæreste, der ofte er glad, fordi han har fået nok af tristhed i sit liv.

Tale er guld
Hvis kvindens mor ikke har lyttet ret meget til sin datter, men datteren har lyttet meget til moderen, så vil hun finde en mand, der taler meget, så hun kan gå ind i lytterollen. Det vil gå godt i starten, men så vil manden begynde at savne, at kvinden fortæller om sig selv, hvad hun tænker og føler.

Det er kvinden ikke vant til, så derfor bliver det meget svært. Kvinden vil begynde at blive irriteret på manden når han taler, fordi hun i det indre oplever, at hun har brug for tale, men hun kan ikke.

Når manden føler sig mindre elsket
Kvinden vil så begynde at lytte mindre og mindre til manden, og hun gør ham ked af det, og han vil føle sig uelsket. Det medfører mindre nusseri og kælelyst fra hans side. Det kunne lige så godt være omvendt, at det er manden, der lytter og er lukket, og det er kvinden, der savner at høre om hans tanker og følelser.

Et eksempel fra mit eget liv.
Min mor roste mig meget, var hjemmegående til jeg blev 10 år, og gav mig meget omsorg, støtte og frihed. Jeg måtte gerne skælde hende ud og sige fra, være fræk og gøre oprør. Hun var god til at lytte til mig og belastede ikke mig med sine problemer.

Jeg møder en kvinde, hvis mor er svag, konfliktsky, ikke spørger ret meget, taler meget til hende om sine problemer. Hun er mor for sin egen mor. Hendes mor spørger sjældent ind til hende, og derfor er hun ikke vant til at tale om sig selv. D

Derimod er hun god til at lytte og give respons. Hun er bange for sin far, som er opfarende. Begge forældre har tit skænderier, og der er ofte utryghed og dramaer i hjemmet, specielt i weekenden.

Når vreden banker på
Jeg gav hende det, som jeg har fået af min mor, og det går godt i et par år. Jeg begynder at savne, at hun fortæller mere om sine tanker og følelser og ikke bare lytter og giver respons, fordi det er ikke nok til at holde samtalen i gang. Jeg begynder at stille hende mange spørgsmål, og prøver at få hende til at sige noget mere.

Lyt, mor!
Hun blev glad i begyndelsen, men efter et stykke tid begyndte hun så at komme i kontakt med den sorg og vrede over, at hun har lyttet til sin mor hele livet og hendes mor ikke lyttede til hende. Det medførte, at hun begyndte at få sværere ved at lytte til mig, og jeg blev ked af det og følte mig afvist. Jeg mistede lysten til at nusse, kæle og forføre hende. Så blev hun ked af, at jeg ikke nussede hende nok og forførte hende nok. Spiralen var i gang for det medførte, at hun lyttede endnu mindre.

Begyndelsen mod enden
Derved starter afvisningsspillet, som er begyndelsen til slutningen af forholdet. Jeg kunne ikke se det klart nok ude fra. Jeg kunne ikke bryde koden. Jeg kunne se mekanismen 4 måneder efter hun var flyttet. Hun var vant til, at hendes mor fortalte om sine problemer, så hun skulle hjælpe hende. Jeg fortalt ikke ret meget om mine problemer men mere om spændende oplevelser og sjove episoder, og det bragte hende i kontakt med, at hun ikke kunne fortælle om sjove og spændende oplevelser.

Derfor afviste hun ved ikke at stille uddybende spørgsmål og give respons på det, jeg sagde. Jeg begyndte så at fortælle hende mindre og mindre og talte i stedet med en masse andre mennesker, som ville lytte og fortælle om sig selv. De gav mig respons, hvor jeg lyttede meget og spurgte meget til dem.

Hun blev så endnu mere ensom og følte sig tilovers, hvilket medførte at sexlivet gik dårligere og dårligere.
I dag har jeg i bakspejlet set, hvordan man kan finde koden til løsningen. Koden til løsning af problemet vil være som følgende.

Hun skal lære ...

at fortælle om sine tanker og følelser.
at fortælle uden at censurere sine udsagn, som så ikke behøver at være kloge.
at når hun fortæller om sig selv, kan hun komme i kontakt med sorg, vrede, smerte, glæde og mange andre følelser, og det må ikke forhindre hende i at fortsætte med at fortælle.
at stille uddybende spørgsmål til det, hun hører.
lytte og afbryde, hvis den anden ikke overholder taletiden på 1 minut.
hun ikke lytter til andre, som ikke lytter igen.
hun ikke spørger ind til andre, som ikke spørger igen
hun lærer at bryde ind, når hun vil tale
hun bearbejder den smerte, sorg og vrede hun har over at have lyttet til sin mor og hendes problemer.
hun siger fra overfor dem, der suger hendes energi

Et barn - som voksen?
Mange mennesker får depressioner af at lytte til deres forældres problemer, fordi de skal bearbejde alle de indtryk i en ung alder, hvor de har nok i deres egne problemer.
Man overtager forældrenes psykiske smerte og bliver overbelastet. Det gør, at man har meget lidt energi som voksen, hvor man så har brug for at være barn, når man er voksen.

En kvinde, der har lyttet meget til moderens problemer, skal have en kæreste, der er god til at lytte og spørge hende om alt muligt. En, som ikke selv har personlige problemer. Kvinden kan så give ham kærlighed, sex, støtte og opbakning tilbage. Hvis kvinden møder en mand med problemer, vil hun i starten føle sig tryg, fordi hun så kan være i den samme rolle, som hun havde overfor sin mor. Efter nogle måneder vil hun brænde ud og miste sin energi og forholdet vil gå i stykker.

Hvis hun skal få energi igen, skal hun finde en sund mand, og hun skal så lære at give ham det, han har brug for, for eksempel lange samtaler, hvor man taler og lytter lige meget.

Hvem er du?
Når man som kvinde har lyttet meget til sin mors problemer, så ved man ikke ret meget om, hvem man selv er og har brug for, fordi man ikke har haft overskud til at finde sig selv. Kvindens selvværd vil være meget lavt, fordi moderen ikke har taget sig af hende, mens datteren har været mor for sin egen mor. Jo mindre moderen har spurgt ind til datteren, jo lavere vil selvværdet være, fordi datteren så ikke føler sig elsket, men bliver brugt som mors skraldespand.

Datteren får kun opmærksomhed, når moderen har brug for at tale om faderen og andre, ellers får datteren ikke opmærksomhed, og det giver en følelse af ikke at være noget værd.
Selvværdet bliver blandt andet bygget op af, at andre er interesseret i dem, som de er, og ikke en rolle, de skal spille.


www.carl-mar.dk
www.parterapeutskolen.dk


Læs også