https://imgix.femina.dk/media/billeder/2014/januar/fantasi-prim.jpg
Kærlighed og sex

Carl-Mar: Det er normalt at have fantasier om andre

30. januar 2014
af Carl-Mar Møller
foto: All Over
- Nogle tror, at de ikke længere for alvor elsker deres kone, når de kan blive tiltrukket af og forelsket i andre kvinder. Men det er helt normalt at blive forelsket en gang om året, mener par- og psykoterapeut Carl-Mar Møller

Man kan sagtens have fantasier om andre, selv om man elsker sin kæreste!
Specielt mænd har ligesom han-aber brug for at sprede deres arvelige gener til så mange kvinder som muligt. Men efter at mennesket er blevet civiliseret, er det nu kun i fantasien, at man har mulighed for at udleve utroskaben.

OM CARL-MAR MØLLER

Carl-Mar Møller er uddannet pædagog, samt par- og psykoterapeut. Han er deusden leder af Sexolog og Parterapeut skolen.

Carl-Mar er desuden forfatter til en lang række bøger, og hver uge skriver han klumme hér på Oestrogen.dk

Se mere om Carl-Mar på hans hjemmeside, Carl-Mar.dk

Nogle tror, at de ikke længere for alvor elsker deres kone, når de kan blive tiltrukket af og forelsket i andre kvinder. Det er helt normalt at blive forelsket en gang om året i cirka tre uger i en anden kvinde.
Jeg har selv gjort det, at jeg så kvinden for mig, når jeg elskede med min elskede, og det fik kvinden til langsomt at forsvinde igen. Man kan også onanere, mens man ser kvinden for sig.

Fortæl det ikke!
Fortæl ikke din kone om din forelskelse, men fortæl det til en anden mand, der har forståelse for det. Fortæller du det til din kone, vil hun med stor sandsynlighed blive bange og få en følelse af mindreværd. Selv kvinder, der har en stor bevidsthed og viden om mænd, vil føle ubehag, hvis du fortæller det. Og hvad skal hun bruge dette ubehag til? Den forelskelse, du føler for den anden kvinde, kan du omsætte ved at give din kone blomster, kærlighed og kaste dig over hende med stort begær.

Kvinder bliver også forelskede i andre mænd, selv om de elsker deres mænd, men det er min erfaring, at det ikke sker så ofte, fordi de ikke har det samme instinkt, der kører med dem. Kvinden fokuserer mere på én mand og lukker alle andre tanker og følelser ude. Særligt når de har små børn.

Tillad dig selv at elske
Mennesker, der er bange for adskillelse og bange for at miste, tillader ikke sig selv at føle andet end venskab over for andre. Hver gang de møder en person, som de kunne blive varme på, undgår de personen. Det forstyrrer for meget og skaber bekymring, og dem har de nok af i forvejen i deres liv.
Er du åben og stærk, vil du tillade dig selv at elske mange andre mennesker både af dit eget og det modsatte køn. Men du vil kun elske med en. Nogle mennesker skal have en anden at elske med ved siden af deres ægtefælle, for at de kan få det til at fungere i et parforhold.

Jeg har selv været utro
Jeg har ikke nogen opskrift på, hvad der er lykken for den enkelte. Jeg synes, man må gøre det, hvis man ikke kan lade være, så længe det foregår i hemmelighed, og man beskytter sig mod smitte og sygdomme og frem for alt ikke forsømmer sin ægtefælle. Mennesker, der er blevet svigtet, vil være meget bange for utroskab, fordi utroskaben aktiverer hele den gamle følelse af svigt. Derfor er det meget vigtigt, at det ikke bliver opdaget.

Jeg har selv været utro da jeg var ung, men efter at være fyldt 40 år har jeg ikke lyst mere - medmindre jeg bliver forsømt seksuelt eller følelsesmæssigt. Da jeg var utro som ung, søgte jeg dybest set ikke en seksuel oplevelse, men en psykisk bekræftelse af mine personlige egenskaber fra min elskerinde. Da jeg fandt ud af, hvad det var, jeg søgte hos elskerinden, forlangte jeg det af min elskede, og hun kunne sagtens honorere det. Hun vidste bare ikke, at jeg havde brug for det.


Carl-Mar Møller
Sexolog og parterapeutskolen

www.Carl-Mar.dk

Få sexologisk rådgivning over telefonen

20-30 minutters sexologisk rådgivning over telefonen med sexolog Hanne Kaas, som bl.a. er kendt fra magasinet Q.

Pris 350 kr.

Læs også