https://imgix.femina.dk/media/943ec1e61b244ccb8e9bfc34eaaaa2ea.jpg
Kærlighed og sex

4 ting mænd skal lære om dating

6. januar 2011
af Redaktionen
Foto: iStock
Datingcoach Michael Kjærgaard fortæller, hvad mænd bør lære.

Hvis en mand deltager på et kursus hos Michael Kjærgaard fra Fase2Fase og ikke finder sig en kæreste - så får han pengene tilbage.

Og Michael her endnu ikke betalt en kursist tilbage.

Det flest mænd har brug for at lære er ifølge Michael Kjærgaard:

1. At tøjle den nervøsitet som alle vi mennesker er født med
"Den sidder i vores alarmsystem, amygdala i mellemhjernen, og aktiveres når vi ser en pige eller en fyr, som vi synes er lækker. Selvom den ligger dybt nede i hjernen, kan vi med specielle psykologiske teknikker fra NLP-psykologien nå ind til den og tøjle nervøsiteten."

2. At lære at læse kropssprog
"Her er der stor forskel på kvinders og mænds hjerner. Kvinder er mere end dobbelt så gode til at læse mænds signaler end omvendt og kvinder er født med en intuitiv fornemmelse af, hvordan en flirt skrider frem. Det gør at mange mænd ikke får et ben til jorden og kun bliver valgt i stedet for selv at vælge."

3. At styre eget kropssprog
"Kropssproget styres normalt ret automatisk i det limbiske system, og afslører om vi er nervøse, lyver osv. Men med specielle teknikker kan vi selv styre vores kropssprog og dermed sende direkte underbevidste signaler til alle andre om, at vi er fulde af selvtillid."

4. Alkohol
"Man kan lære at erstatte alkohol med mentale teknikker og øge produktionen af forskellige neurotransmittere og hormoner, der sikrer max selvtillid og nærvær flere timer frem."

5. At være sig selv
"Alt det her sikrer, at deltagerne ikke skal forstille sig, være unaturlige eller prøve forskellige lamme replikker af. De lærer at smide alt det i underbevidstheden væk, der har begrænset dem, og i stedet være den, de altid har drømt om at være - og den kvinderne automatisk tiltrækkes af."


Netdating - også
efter de 40

4 myter om
parforhold

Find kærligheden
på 6 mdr.!

Læs også