https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1329_tabu_fuld_paa_jobbet.jpg
Selvudvikling

Tabu: Jeg var fuld på jobbet

22. juli 2013
Af redaktionen 07/22/2013 - 00:00
”Helene” var chef for 20 ansatte og havde ansvar for millionbudgetter. Samtidig var hun fuld hver dag

Hvornår jeg forstod, jeg havde et problem?

”Helene” på 39 tygger på spørgsmålet, selv om hun godt kender svaret. Men minderne gør ondt. Jo, hun forstod det, den dag hun sad inde på kontoret en sen eftermiddag, hvor hun troede, alle andre var gået hjem – og en medarbejder til hendes store overraskelse kom ind ad døren og så, at hun sad og drak af en flaske spiritus.

Han sagde ingenting, men blev stående. ”Helene” forstod, at hun var blevet taget på fersk gerning, og at det ændrede alt.

I chok reagerede hun med raseri.

– Først skældte jeg ham ud. Derefter truede jeg ham til at holde mund. Så sagde jeg, at han havde misforstået det hele. Jeg var chefen fra helvede, samtidig med at jeg modsagde mig selv på en helt idiotisk måde, fortæller hun.

Bagefter var hun helt rystet. Forvirret, såret og bange indså hun, at hun havde brug for hjælp. At drikkeriet var gået for vidt. Alligevel skulle der gå flere uger med mere druk i smug, før hun gjorde noget. Alt imens hun var chef for 20 medarbejdere og havde ansvaret for millionstore budgetter.

– Det var totalt galskab, men det er sådan, alkoholen fungerer. Den overtager din hjerne og styrer alt, siger hun.

Senere drak hun om aftenen for at kunne falde i søvn. Så begyndte hun at drikke mere og mere i weekenderne for at ”slappe af og afreagere”. Ikke mindst efter at kæresten og hun gik fra hinanden. Derefter drak hun mere på hverdage og så på jobbet – oftest efter normal arbejdstid.

JEG BLEV EN DRONNING

– Jeg kunne lide den følelse af fandenivoldskhed, jeg fik. Jeg blev dronning i mit eget hoved og turde tage afgørelser, som jeg ikke ellers ville vove.

I en periode fungerede det. Firmaet gik strygende, og ingen havde mistanke om, at hun drak. Hun var sjældent fuld sammen med andre. Hun var kendt som en humørsyg, men effektiv og stærk chef.

Så kom finanskrisen. Også ”Helenes” branche blev ramt, og da nedgangen kom, var en fuld chef det værste, virksomheden kunne have.

”Helene” havde sprut gemt i skuffen på kontoret, og derhjemme flød det med flasker. Samtidig fik hun i en periode antidepressiver. Hun var på vej mod afgrunden i fuld fart. Til sidst tog hendes mor og søster affære.

– De har nøgler til min lejlighed, og en aften jeg kom hjem fra arbejde – skidefuld – stod de dér og ryddede op i flasker og andet affald. De havde nok mistænkt, at der var noget galt, i et stykke tid, men da de så min tilstand, blev de chokerende.

”Helene” reagerede også dengang med vrede. Men dagen efter, da hun havde sovet rusen ud, græd hun i sin søsters arme. Hun brød sammen.

Hun sad sammen med sin søster og sin mor, da hun ringede til sin øverste chef og bad om et møde. Hun lagde alle kortene på bordet: Hun havde sat sit job på spil og havde brug for hjælp.

CHEFENS KRAV: FORTÆL DINE ANSATTE ALT

Chefen var rystet over, hvad han hørte, og havde ikke haft den ringeste mistanke. Nogle dage efter kaldte han hende ind for at prøve at motivere hende til at søge hjælp.

– Utroligt nok støttede han mig. Han sagde, at firmaet ville betale for en afvænningsbehandling, og at jeg var velkommen til at komme tilbage, når jeg var ædru, i en ny stilling. Dér begyndte jeg at græde.

Han stillede dog et krav: ”Helene” skulle selv forklare situationen for sine medarbejdere.

– Først tænkte jeg: Hjælp, det bliver forfærdeligt! Men det var helt fair af ham, og jeg accepterede det.

Hun havde en stor klump i halsen, da hun orienterede sine kolleger. Hun sagde, at hun havde svigtet dem, taget beslutninger i fuldskab og sat alt på spil. At hun angrede det og forstod, hvis de var vrede på hende.

– Det var så smertefuldt at se alle i øjnene. Men det var også godt. Bagefter gav alle mig et knus. Den støtte var og er uvurderlig. Det er ikke sikkert, jeg selv havde været lige så storsindet.

I dag er ”Helene” ædru. Seks uger med gruppeterapi var et wake-up call. Hun har erkendt, at der kun er én løsning. Aldrig at drikke alkohol igen. Hun er tilbage på sit arbejde i en ny stilling.

FAKTA: VI DRIKKER ALLE MERE

● Kvinder drikker ikke mere nu end for 10 år siden, men hvis man går 30-40 år tilbage, så drikker vi alle mere i dag. Det siger Janne Schurmann Tolstrup, forskningsleder ved Statens Institut for Sundhed.

● Der er en lille tendens til, at højtuddannede kvinder drikker mere end kvinder med en kort uddannelse. En af forklaringerne kan være, at kvinder med en lang uddannelse får børn senere end dem med kort eller ingen uddannelse. Og det at have fået børn betyder meget for, hvor meget man drikker. Generelt drikker man ikke særlig meget, hvis man har små børn, fortæller Janne Schurmann Tolstrup. Det overrasker os måske, at også kvinder (og mænd) med gode jobs kan have et massivt misbrug, men det bør det ikke gøre.

Læs også