Klimaskam
Selvudvikling

Sådan tackler du din klimaskam

Har du følt klimaskam over ikke at leve lige så bæredygtigt, som du ellers gerne ville? Så er du langtfra alene. Stadig flere af os føler os ramt af klimaskam, når vi træffer valg, der ikke lever op til vores egne bæredygtige idealer. Men skammen kan faktisk have en positiv effekt på vores eget liv og gøre os til mere bevidste forbrugere, mener en ekspert.

En ny type af skam er de seneste par år kommet ind under huden på mange af os i takt med, at klimakrisen er blevet top-of-mind hos både medier, forbrugere og politikere: nemlig klimaskam. Skammen over ikke at handle efter egne bæredygtige principper.

Måske har du oplevet fornemmelsen komme snigende, når du står og steger oksebøffer til hele familien lørdag aften, når du har købt en masse nyt tøj på tilbud, eller når du lige har bestilt 14 dages vinterferie til Thailand: at du overlagt foretager en handling, som du godt ved langtfra er klimavenlig, selv om du i det daglige faktisk ønsker at leve mere bæredygtigt. Det kan også være, at du er stødt på ”miljøpolitiet” – at andre har udskammet dig over dine valg, enten gennem spydige kommentarer fra familie eller venner eller på de sociale medier, hvor tonen ofte kan være hård.

 

Begrebet er kun et par år gammelt, men er hurtigt blevet en udbredt følelse hos mange af os – så udbredt, at vores svenske naboer eksempelvis officielt optog ordet flyskam (på svensk flugskam) i den svenske ordbog sidste år. Skammen er blevet et vilkår i takt med vores stigende klimabevidsthed, mener Simon Elsborg Nygaard, som er lektor i bæredygtigheds-psykologi på Aarhus Universitet, og som blandt andet forsker i bæredygtig adfærd.

– Hvis du gerne vil tabe dig, holde op med at ryge eller skammer dig over, at du ikke ser dine børn nok, så kan du selv gøre noget ved det. Men i forhold til klima og bæredygtighed er det meget svært i dagens samfund at leve en 100 procent bæredygtig livsstil, som ikke belaster klimaet. Derfor er skammen på en eller anden måde et vilkår, fordi vi er utilstrækkelige stort set alle sammen.

Jeg tænker tit over, at overforbrug er en ”arvesynd”. Jeg føler, jeg er født ind i et liv i en del af verden, hvor det er noget nær umuligt at leve så klimavenligt, som jeg egentlig ønsker, medmindre man virkelig gør noget radikalt anderledes og nærmest melder sig ud af samfundet og lever i et parallelsamfund. Jeg føler mig faktisk udenfor, fordi jeg er så uenig i den samfundsmodel, vi fører.

Ida Elisabeth, 23 år

Men selv om ordet skam har en negativt ladet association, så kan begrebet faktisk være med til at ændre på vores adfærd, fordi forbrugeren stadig har en stor magt. Så længe man ikke udskammer andres valg, men arbejder med sin egen skam, siger Simon Elsborg Nygaard.

– Klimaskam kan have en positiv funktion i forhold til vores eget liv. Skammen er jo en ubehagelig følelse, men den kan samtidig være konstruktiv, fordi den hjælper os med at efterleve de værdier og normer, vi synes er vigtige, og dermed er den med til at ændre adfærd.
– Hvis vi derimod ikke kan håndtere skam, vil vi blive nødt til at opfinde forsvarsmekanismer eller forklaringer på, hvorfor vi gør, som vi gør: Eksempelvis ved at sige ”jeg flyver, fordi jeg har brug for at slappe af og komme på ferie”, eller ”jeg bliver ved med at købe oksekød, fordi det gør andre også”, eller ”hvilken forskel gør lille jeg overhovedet i det store billede?” At man bevidst undlader at handle gennem bortforklaringer, er en anden måde at håndtere skammen på. Men hvis man først påtager sig skammen og kommer frem til, at man bliver nødt til at handle for at slippe af med den igen, så kan skammen være positiv, i hvert fald for miljøet.

LÆS OGSÅ: Eksperten: Det GØR en forskel at forsøge at leve skraldefrit

For at skamme os skal vi have en helt basal viden om, at der er noget galt. Og at vi derfor bør ændre status quo. Før det kan vi ikke skamme os. Er man derfor begyndt at føle skam, hver gang man sætter tænderne i et stykke oksekød eller booker en flyrejse, kan den følelse altså medvirke til, at man ikke har lyst til at udføre den handling i lige så høj grad, som man har gjort tidligere. Skammen kan altså være med til at ændre vores adfærd.

Det er primært mig, der står for at arrangere ferier hjemme hos os, og det har givet mig et stort skamfyldt dilemma. Jeg ELSKER at rejse – især om vinteren til varme himmelstrøg, men jeg føler ikke længere, at vi kan tillade os denne luksus på klimaets bekostning – i hvert fald ikke hvert år – og øverst på min ønskeseddel er, at nogen opfinder en løsning på rejseproblemet eller giver mig en reel valgmulighed a la ”hvis vi etablerer solceller på huset, går det lige op” – eller ”hvis vi bare kører elbil, kan vi rejse til Asien hvert 3. år”. Det har tidligere været en stor hobby for mig at planlægge rejser og ferier, men nu fylder det mig med tristhed og skam, og jeg kæmper en indre kamp for at mobilisere interessen for en (el)bilferie til Sverige.

Birgitte, 44 år

HVAD ER LIVSKVALITET?

Men skammen behøver ikke nødvendigvis at være forbundet med forringet livskvalitet. Ifølge Simon Elsborg Nygaard handler det om at finde ind til kernen af, hvad der bidrager til vores livskvalitet, og hvad vi kan undvære. Er det destinationen Thailand, der bidrager til livskvaliteten, eller er det ferien, tiden og samværet med dem, vi rejser med, der bidrager til det – og kan det i så fald gøres på en alternativ måde, som ikke involverer oversøiske fly­ture hvert eller hvert andet år? Er det oksekødsbøffen, der sætter prikken over i’et på din lørdag aften, eller kan et stykke lysere kød som en del af en ny, spændende ret bidrage med noget nær samme nydelse?

– Noget af det, jeg forsker i, er bæredygtig trivsel, og hvordan man kan leve det gode liv uden at gå på kompromis med livskvaliteten, for det skal vi have fundet ud af, hvis vi ikke skal underminere vores livsvilkår på lang sigt. Og her skal vi spørge os selv: Hvad bidrager til livskvalitet, og hvad gør ikke? Her viser studier, at nære relationer, en oplevelse af mening og oplevelser af frihed er vigtigere end forbrug. Så de områder, hvor vi selv har muligheder for at handle, og som faktisk kan tages væk, uden at det går for meget ud over vores livskvalitet, kan vi godt rydde ud i, siger han.

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

Han opfordrer til, at man selv tænker over, hvorvidt man er villig til at gå lidt på kompromis med livskvaliteten.

– Der er faktisk rigtig mange, der gerne vil ofre lidt af deres egen komfort i forhold til de kommende generationer og føle, man gør en forskel. At selv om man har lyst til at spise kød hver dag, så gør man det måske kun to gange om ugen. Det er en balance, man skal finde med sig selv, om man gør nok i forhold til sine egne normer – uden at man skal sidde derhjemme og klimaskamme sig hele tiden. Lever man til gengæld efter sine værdier, kan det bringe en oplevelse af mening og integritet, som måske stikker dybere end lysten til endnu en bøf.

Der går faktisk ikke en dag, hvor jeg ikke føler klimaskam. Når jeg (endnu) en gang hiver en pakke hakket oksekød op af køledisken i supermarkedet, når jeg ikke orker at affaldssortere plastic og madrester for sig, eller når min 2-årige søn leger med vandet i vandhanen, mens hans trætte mor forsøger at lave aftensmad samtidig. Jeg har ikke fløjet i tre år, og det fungerer som en lille trøst, men det synes jeg alligevel ikke opvejer for alle de andre områder i min dagligdag, hvor jeg ved, jeg nok godt kunne gøre det bedre.

Charlotte, 37 år

Klimaskam er et vilkår

Zoomer vi ud på det store billede og tager klimabrillerne på, er danskerne et af de mest forbrugende folkefærd i verden og med det største CO2-aftryk. Levede alle lande i verden som os, skulle der fire jordkloder til at understøtte vores årlige forbrug, viser opgørelser fra organisationen Earth Overshoot Day, som hvert år opgør, hvornår verdens ressourcer er opbrugt. Sidste år faldt den dato tidligere end nogensinde før – nemlig den 1. august.

Selv om vi er et land, der er langt fremme med grønne, teknologiske løsninger og en stor klimabevidsthed, er vi samtidig et af verdens rigeste lande med et stort og uholdbart forbrug. Hvis Paris-aftalens klimamål om ikke at overskride en global opvarmning på 1,5-2 grader skal nås, er der plads til en CO2-udledning pr. verdensborger på 2 ton hvert år. I dag er det tal omkring 17 ton pr. dansker.

LÆS OGSÅ: Gitte lever som zero waster: Det startede som et lille eksperiment

I forhold til klima og bæredygtighed er det derfor svært i et moderne samfund at leve fuldstændig bæredygtigt, hvor daglig transport, emballagepakkede fødevarer i supermarkeder og ferietraditioner med årlige udlandsrejser er en indgroet del af vores dagligdag. Alene hver danskers andel i det offentlige forbrug, hvor vi ikke selv kan gøre fra eller til, udleder mere CO2 end de 2-3 ton, vi skal ned på. Så vi er kommet i en situation som enkeltpersoner, hvor det for langt de fleste er svært at gøre nok ved klimakrisen, samtidig med at man også skal have dagligdagen til at hænge sammen, ifølge Simon Elsborg Nygaard.

Derfor er det vigtigt at skelne mellem, hvad man selv er herre over, mener han.

– Koncentrér dig om, hvad du selv kan gøre. De fleste ved godt, at det er godt at tage toget frem for flyet på ferie, spise kylling i stedet for oksekød eller lave vegetarisk mad. Skammen kommer, når man selv ikke lever, som man burde i forhold til sine egne værdier. Når dagen er forbi, og du kan sige til dig selv, at du faktisk gjorde, hvad der stod i din magt for at gøre en forskel, så vil det minimere skammen. Og husk også, at ingen er perfekte.

 

Klimaskam, psykologisk set

Når vi føler klimaskam, bliver vi ramt af det, der kaldes kognitiv dissonans: Et begreb, der beskriver det mentale ubehag, hvor ens adfærd ikke lever op til ens værdier. Vi vil som mennesker gerne have kontinuitet og sammenhæng i vores identitet, så når vi handler på noget, der ikke er i overensstemmelse med vores værdier, får vi det dårligt. Og når vi tilsvarende handler på en måde, der er i overensstemmelse med vores værdier, får vi det bedre af det.

Har du lyst til at gøre endnu mere?

Den nye bog ”Klimaguiden. Red verden lidt hver dag” giver konkrete, overskuelige (og nemme) råd til, hvad vi selv kan gøre for at leve mere bæredygtigt, og hvad der har størst effekt. Bogen er delt op i emner, som tager udgangspunkt i f.eks. ferie, mad, tøj og økonomi. Forfatterne Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund er erfarne klimajournalister og har ryddet op i undersøgelser og klimaråd, der peger i mange retninger, og giver læseren et let, overskueligt overblik over, hvilke bæredygtige hverdagsvalg der gør en forskel. Udkommer 22. august på Politikens Forlag.