https://imgix.femina.dk/media/article/1637-renee-2.jpg
Selvudvikling

Renée: Jeg vil gerne have børn med min affære

2. januar 2018
af Renée Toft Simonsen
Jeg er begyndt at blive jaloux på hans kone og kan ikke længere håndtere, at jeg den ene uge har ham helt for mig selv, og at jeg ugen efter ikke kan ringe og høre hans stemme. Læs ugens brev til Renée her
Kære Renée Jeg er 30 år, og for to år siden blev jeg gift med min kæreste, som jeg nu har været sammen med i syv år. For tre år siden fik jeg en kollega, som jeg blev tiltrukket af. Han er 19 år ældre end mig, gift og har to børn. Jeg prøvede at slå mine tanker væk. Jeg var jo selv i et fast forhold. Men kollegaen blev ved med at dukke op i mine tanker, og vores kemi var fantastisk. Efter et år, hvor vi stod imod på trods af lange blikke, startede vi en affære. Jeg var fyldt med dårlig samvittighed, og vi talte om at stoppe det, fordi jeg ikke kunne håndtere det, men tanken om aldrig at skulle kysse ham igen, var ubærlig.
Vi har levet dette dobbeltliv i to år med alle de komplikationer, det nu giver. I vores arbejde rejser vi meget sammen, og det giver os mulighed for at se hinanden meget. Jeg elsker ham, som jeg aldrig har troet, man kunne elske nogen. Han er min bedste ven, som jeg taler med om alt. Vi vil begge gerne have et liv sammen, vores store udfordring er, at jeg gerne vil have børn, og at han, med to børn, der er flyttet hjemmefra, ikke ønsker flere. Han har været meget splittet, fordi han også oplever vores bånd som noget helt specielt. Han har flere gange sagt, at nu springer vi ud i at få børn sammen, men når han får mærket efter, har han ikke lyst, men han vil heller ikke miste mig. Jeg har svært ved at håndtere dette dobbeltliv og synes heller ikke, vi kan være det bekendt over for vores ægtefæller, som også mærker, vi er fraværende. Jeg er også begyndt at blive jaloux på hans kone og kan ikke længere håndtere, at jeg den ene uge har ham helt for mig selv, og at jeg ugen efter ikke kan ringe og høre hans stemme. Mit liv er svært, når det ikke er sammen med ham. Jeg er nået et punkt, hvor jeg har svært ved at se, hvad jeg skal gøre med mit liv, og det kører og kører rundt i hovedet på mig hver eneste dag. Jeg har ikke noget behov for at have et klassisk familieliv, men jeg vil gerne opleve at være mor – gerne med manden i mit liv, og det føler jeg, han er. Jeg har sagt, at jeg kan nøjes med at få et enkelt barn, men han mener ikke, det gør nogen forskel. Vi ved begge, at vi vil hinanden, men ingen af os kan se vejen for os. Har du nogle gode råd eller forslag til mig, til ham og til os? Kh. den meget forelskede, men også fortvivlede LÆS OGSÅ: Min drømmemand vil ikke have børn med mig Kære meget forelskede og fortvivlede Din historie er både lykkelig og ulykkelig. Du er sammen med ham, du elsker, problemet er bare, at I begge er gift med andre. I vil gerne gå fra jeres respektive ægtefæller, men problemet er, at han ikke vil have børn, og det vil du! Puha! Det er ikke en beslutning, jeg kan hjælpe dig med, men jeg kan reflektere lidt over den, og måske kan du bruge mine refleksioner? Tiden er nok kommet til at handle. Med det mener jeg, at du bliver nødt til at vise din kæreste den respekt at gøre det forbi med ham. Intet i dit brev handler om ham. Alle dine ord og overvejelser handler om din affære, og det tyder på, at dit hjerte ikke er hos ham, du er gift med. Du har været sammen med din mand i syv år, og det betyder, at du skal vise ham respekt og omsorg ved at slippe ham fri, så han ikke skal bekymre sig og være ked af dit fravær. Første skridt for dig kunne være at gøre noget ved din ægteskabelige status. Hvorvidt ham, du elsker, skal være ham, du følges med resten af vejen, er svært at sige. Du er en ung kvinde, og du ønsker dig børn. Ham, du elsker, vil ikke have børn. Det er et frygteligt dilemma at stå i, men hvis jeg skal være helt ærlig, så betyder det at få børn så meget i et helt livs perspektiv, at jeg tvivler på, at det er et offer, du skal bringe. Man fortryder aldrig de børn, man får, men jeg ved, at man godt kan fortryde de børn, man ikke får. Virkelig fortryde. Måske det næste, du skal gøre, er at sætte din affære stolen for døren. Du elsker ham, du vil gerne have ham, men du vil have børn, og det skal han være med til! Hvis han ikke vil det, så ville jeg personligt afslutte det forhold, bruge et år eller to på at slikke sårene, hvorefter jeg ville lede efter en mand, jeg kunne elske, og som havde lyst til at stifte familie sammen med mig.
Grunden til, at jeg er så kontant, er, at jeg ved, at mænd kommer og går i vores liv, mens børn er der for evigt. Ham, du har en affære med lige nu, har en affære med dig, og du har en affære med ham. Kan det samme ske igen om fem eller 10 år – hvem ved? Det er også muligt, det aldrig sker igen, og at den kærlighed, I to har sammen, er for resten af livet. Det kan kun tiden vise. Men af alle de relationer, du indgår i, er dem, hvor den seksuelle tiltrækning er en medspiller, de mest usikre. Vores seksuelle tiltrækning kommer og går, blusser op og brænder ud, mens børn er en gave, som vil berige dit liv, gøre dig klogere på dig selv, udfordre dig til det yderste, frustrere dig, vække din altruisme, besøge dig på plejehjemmet, når du bliver 80, holde jul med dig og ringe på din fødselsdag. Ja, børn varer jo hele livet. Der er kvinder, som ikke ønsker børn, og var du en af dem, var der ingen tvivl. Men det er du ikke. Og det tror jeg, du skal være tro mod! Jeg skriver selvfølgelig det her ud fra en meget personlig erfaring med et langt liv med børn, hvor det har været det største og smukkeste og mest udfordrende og noget, jeg aldrig ville have været foruden, uanset hvilke mænd der er kommet og gået. Så kære dig, der lige nu ikke ved hverken ud eller ind. Selv om det er tudesvært, så tror jeg, tiden er kommet til handling, at stå ved dig selv og de følelser, der fylder så meget – hvad både mænd og børn angår. Kærlig hilsen Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.

Læs også